Vand i haven

Jeg vil benytte lejligheden, i disse varme, solbeskinnede, knastørre dage, til at gøre lidt reklame for den her, lidt meget underligt udseende sag.

En vandingspose! 

En plastiktingest, der med et minimum af arbejde befrier mig fra en hel masse dårlig samvittighed overfor nyplantede, tørstige vækster.

Siveslange under posen

Ud over at sikre (effektiv -uden fordampning) vandforsyning, skygger posen græs og andet ukrudt væk fra det nyplantede. Og ifølge både min anlægsgartner (svigersønnen) og min træspecialist (naboen) er græs omkring nyplantet den rene dræber.
Posen forhandles her. 
De var hurtige til at levere, da jeg bestilte - og hurtige til at rette en fejl, de havde været uheldige at lave ved forsendelsen.

Min have er ikke normal! Det er mit hus, mit liv (manden og jeg) heller ikke. 
En alt for stor del af det grønne i haven er højt græs, tidsler og brændenælder. Det høje græs skjuler kæmpe muldvarpeskud, mærkelige huller og sten.
"Udsmykningen" består primært af glemte haveredskaber, byggematerialer, brændebunker, store sten og biler uden plader.
Det er noget værre rod!
Det skal lige siges, at jeg på ingen måde har glemt min drøm om en smuk og skøn have. Og det skal nok lykkes mig!

Jeg har boet betydelig mere velordnet, end jeg gør nu. Men jeg har aldrig været lykkeligere for mit liv. 
De "rigtige" ting og pyntelige omgivelser er ikke ensbetydende med lykke. For mit vedkommende er samlivet med min dejlige mand alfa og omega. Så skidt med at han er helt håbløs på nogle områder. Han er dejlig!

Ukrudt, sol og skrotbil i smuk forening