lørdag den 26. maj 2012

Se nu stiger solen

Solopgangsbillede fra Rødsand vindmøllepark. Fanget på mobiltelefon af min bedre halvdel på natarbejde.


Nogle af vores salmer er så betagende smukke. Til dem hører i allerhøjeste grad "se nu stiger solen", den smukkeste hyldest til den sol, der i så rigt mål forgylder os i disse dage.
Hør den sunget i en fin udgave her

Menneskelivet - Morgen
754
Se, nu stiger solen af havets skød
Mel.: Lars Nielsen 1891
Oluf Ring omkring 1915
1
Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød;
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst!
2
Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
takke ham, at morgnen mig end er sød,
at mig dagen fryder, trods synd og død.
3
Takke ham, som gav mig, når sol står op,
selv at føle morgen i sjæl og krop,
at al mørkhed svinder og sjælevé,
blot jeg trygt vil sige: din vilje ske!
4
O, at jeg tør favne dig, skære dag,
kalde dig med navne, min sjæls behag,
alle gode navne, som bedst jeg ved:
Moder, søster, elskte: min kærlighed!
5
Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,
did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,
ret som om det ånded af lyset ud -
o du milde Fader, min skaber, Gud!
6
Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav:
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.
7
Se, da stiger solen af hav på ny,
alle dødens skygger for evig fly;
o for sejersjubel, for salig lyst:
Lyset stander stille på livets kyst!
Jakob Knudsen 1891.


2 kommentarer:

  1. Ja, jeg giver dig helt ret - det er meget smuk salme! Mindes maset med at lære den udenad, da jeg gik i skole ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan kun de tre første og det sidste vers, og det irriterer mig.
      Så jeg er gået i gang med at genlære den, og en del andre sange jeg kan lide. Jeg gør det som hjernegymnastik.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...