En gøg i hånden.... Billede fra Gedser fuglestation |
Jeg gik mig ud om kvælden hvor skoven stod så smuk,
Og gøgen sad i ellen (elletræet) og kukked' sit kukkuk
kukkuk, kukkuk, kukkuk-kukkuk-kukkuk
kukkuk, kukkuk, kukkuk-kukkuk-kukkuk.
Sød, ja, men hvor var jeg træt af den i skolen.
Hver gang vi kom til det med elletræet, vendte hele banden sig om, pegede fingre og grinede, ad den dumme gøg, der forventedes at sidde på mig og kukke.
Jeg har i denne kvæld gået omkring i min have, arbejdet lidt og lyttet meget til fuglesangen.
Gøgene i området er nærmest ved at gå bersærk, man kan bestemt godt fornemme at det er lydlige grænsepæle, de banker ned omkring territoriet.
Først den ene, så den anden, så den tredje - og så den første igen.
Svalene gør sig også gældende.
De er nogle frygtelige gadedrenge, som nok skal spotte enhver kat i området. Ser de en kat, bliver tonen rigtig skinger og de rotter sig flokvis sammen om at bombeangribe den søde lille missekat.
OK, der er grund til hadeadfærden. Mine misser har ingen hæmninger, når det gælder spiseligt bytte. Svaler står helt klart på menukortet.
Lærkerne hænger storsyngende under himlen "som et fjernt bevinget frø", som Halfdan Rasmussen skrev.
Og så er der alle de andre - gransangere, fasaner, skovspurve, stære, krager osv, osv.
Der er mange steder, man kan høre fuglesang, fx. her
Lydtapetet indeholder også landevejslarmen. Landevejen bebos af talrige biler, lastbiler, busser, traktorer og MOTORCYKLER.
Jeg har bestemt ikke noget imod motorcykler, men jeg har noget imod dem, der ser et lige stykke almindelig landevej som en opfordring til at eksperimentere med hvor hurtigt kværnen kan flytte sig.
Det er som om de tror at 80 km/t gælder for hvert hjul.
2 hjul=160 km/t
Er der ikke noget med at man kan anmelde, hvor politiet med fordel kunne stille måleudstyret op? Det vil jeg forske lidt i. Her kunne være mange gode bødepenge at hente!
Vi har forresten også stilfærdige flyvere. Flagermus!
Jeg er meget fascineret af flagermus. Nyder at se dem flyve omkring på en sommeraften.
Hav en fortsat god uge!
Da jeg var barn, grinede vi tit af kattene, når de var uforsigtige nok til at vove sig ud midt på gårdspladsen og blev oplagte mål for svalernes styrtdyk. Sidst på sommeren var de dog blevet klogere og bevægede sig mest langs husmurene ;-)
SvarSletFlagermus er fantastiske!
Hi hi.
SletNetop, kattene lærer at gøre sig mere usynlige. - Med mindre de øjner MAD!
Hej Ellen
SvarSletJeg her i dag reddet en svale :) kig på min blog.
Forleden dag fandt min mand en død flagermus nede ved vores sø, jeg tog den med på arbejde, sikke børnene var nysgerrige. Især synes de at det var sjovt med dens store ører.
Godt gået.
SletVi skal passe på vores svaler, de er (også) i tilbagegang.