Jeg har ikke været til strik i Todbjerg, desværre kun.....
Jeg har dyrket stald- og gademusik i stedet. Tønderweekenden er noget nær hellig huset, så hellig at ikke engang strikkearrangementer kan vinde over den (musikweekend betyder heldigvis ikke at strikkepindene får lov at køle af, jeg har skam nået meget på den front også).
Staldmusik.
Nær Sommersted i Sønderjylland ligger et lille spille- og megetandetsted ved navn Café Ellegaard.
Jeg har omtalt det før, og vi vil komme der igen. Så meget er helt, helt sikkert.
I onsdags var vi blandt de ca 120 heldige, der havde fået billet til Niels Hausgaard og venners 'På vej til Tønder'-koncert.
Vi har forsøgt at få fingre i billetter til det arrangement i adskillige år, men først i år lykkedes det.
Åbenbart ved man aldrig hvor mange der kommer og spiller den aften. I år kom både Hausgaard, Signe Svendsen, Christian Alvad og percussionisten Sara Indrio.
Showet virkede flere gange temmelig improviseret, og meget, meget menneskeligt.
Der blev prøvet nye numre af, begyndt forkert på nogle numre, glemt tekster og så blev der drillet lystigt de fire imellem.
"Sådan har vi aldrig spillet det nummer før - det lød da egentlig meget godt"
Niels Hausgaard-lune som vi allerbedst kan lide det. Han er uforlignelig!
Tøndermusik:
Fredag tog vi det rullende sommerhus på krogen og satte kursen mod Tønder, hvor der var festival.
Vi er godt nok for nærige (og fattige) til at ville bruge en formue på adgang til den "rigtige" festival, men der foregår stadig rigtig meget med musik rundt i byen.
Ikke de store navne, men levende musik i ordets allerfineste betydning stort set overalt.
Ikke de store navne, men levende musik i ordets allerfineste betydning stort set overalt.
Enmandsorkestre, 4 skoleelever, sækkepibeorkester fra Als, musik på torvet og i værtshuse og så de allestedsnærværende rædselsfulde "dåseperuvianere" med deres 'el condor pasa' til megahøjt akkompagnement - kan ikke udstå dem, og overvejer altid at klippe ledningen til forstærkeren.
I får lige to perler.
Vi har hørt dem begge før, og gensynsglæden var stor!
The Svogers, som kan høres ved et tryk på billedet.
Sangerinden hedder Anette Fynbo, og hun synger formidabelt.
Hun har en del (meget velspillende) orkester at overdøve, + den almindelige gadelarm. Det er intet problem, hendes stemme går suverænt og meget klart igennem.
Desværre står jeg under optagelsen ved siden af en meget begejstret, højt og klart syngende herre uden en tone i livet - men han skal jo også være der, og han var glad!
Det andet gensyn er et par, som nu kalder sig LongJohnJam.
Vi så dem første gang for 3 år siden, i 2012, og var allerede dengang begejstrede for både deres show og deres musikstil. De er simpelthen festlige!
Vi er hjemme igen og egentlig ret bombede nu......
Godt, man ikke skal op og på arbejde i morgen.