søndag den 30. august 2015

Musik på højt plan


Jeg har ikke været til strik i Todbjerg, desværre kun.....

Jeg har dyrket stald- og gademusik i stedet. Tønderweekenden er noget nær hellig huset, så hellig at ikke engang strikkearrangementer kan vinde over den (musikweekend betyder heldigvis ikke at strikkepindene får lov at køle af, jeg har skam nået meget på den front også).



Staldmusik.

Nær Sommersted i Sønderjylland ligger et lille spille- og megetandetsted ved navn Café Ellegaard.
Jeg har omtalt det før, og vi vil komme der igen. Så meget er helt, helt sikkert.


I onsdags var vi blandt de ca 120 heldige, der havde fået billet til Niels Hausgaard og venners 'På vej til Tønder'-koncert.

Vi har forsøgt at få fingre i billetter til det arrangement i adskillige år, men først i år lykkedes det.


Åbenbart ved man aldrig hvor mange der kommer og spiller den aften. I år kom både Hausgaard, Signe Svendsen, Christian Alvad og percussionisten Sara Indrio.

Showet virkede flere gange temmelig improviseret, og meget, meget menneskeligt. 
Der blev prøvet nye numre af, begyndt forkert på nogle numre, glemt tekster og så blev der drillet lystigt de fire imellem.

"Sådan har vi aldrig spillet det nummer før - det lød da egentlig meget godt"


Niels Hausgaard-lune som vi allerbedst kan lide det. Han er uforlignelig!





Tøndermusik:

Fredag tog vi det rullende sommerhus på krogen og satte kursen mod Tønder, hvor der var festival.
Vi er godt nok for nærige (og fattige) til at ville bruge en formue på adgang til den "rigtige" festival, men der foregår stadig rigtig meget med musik rundt i byen.
Ikke de store navne, men levende musik i ordets allerfineste betydning stort set overalt.



Enmandsorkestre, 4 skoleelever, sækkepibeorkester fra Als, musik på torvet og i værtshuse og så de allestedsnærværende rædselsfulde "dåseperuvianere" med deres 'el condor pasa' til megahøjt akkompagnement - kan ikke udstå dem, og overvejer altid at klippe ledningen til forstærkeren.


I får lige to perler. 
Vi har hørt dem begge før, og gensynsglæden var stor!


The Svogers, som kan høres ved et tryk på billedet. 


Sangerinden hedder Anette Fynbo, og hun synger formidabelt.
Hun har en del (meget velspillende) orkester at overdøve, + den almindelige gadelarm. Det er intet problem, hendes stemme går suverænt og meget klart igennem.
Desværre står jeg under optagelsen ved siden af en meget begejstret, højt og klart syngende herre uden en tone i livet - men han skal jo også være der, og han var glad!



Det andet gensyn er et par, som nu kalder sig LongJohnJam.
Vi så dem første gang for 3 år siden, i 2012, og var allerede dengang begejstrede for både deres show og deres musikstil. De er simpelthen festlige!





Dem får I lige to videoer med, her og her



Vi er hjemme igen og egentlig ret bombede nu......
Godt, man ikke skal op og på arbejde i morgen.

onsdag den 26. august 2015

Det er farligt at være betjent!

Ordensmagten har det ikke altid lige let. 
Vi stoler på dem og regner med dem - og vi hader dem, når de snupper os som fartsyndere eller det der er værre.

Men ligefrem slagte og sælge dem? 
Det er måske at gå over stregen.


Kvickly har (stadig) en betjentslagter, som jeg dokumenterede det her for allerede længe siden.



Nu er Bilka minsandten hoppet med på vognen. De 'nøjes' dog tilsyneladende med at sælge kødet...

Gu' ve' hvad tilbehøret til sådan noget kød er? 
Knippelsuppe?





Nu skal man jo aldrig lade en lejlighed til lidt underholdning gå fra sig, så jeg postede billedet på BilkaFjæs'en med den her kommentar:


- og fik nogle ret morsomme svar......



Men til Bilkas ære skal det fortælles at jeg også har fået den her:



Dagens første underholdning er hjemme.....



torsdag den 20. august 2015

One down, og hvad gør vi så nu, lille du???



Alfreds liggeplads er (på 17 dage) blevet til en trøje til min dejlige, lidt runde sømand...

En rigtig fin en af slagsen (denne gang taler jeg om trøjen), når jeg selv skal sige det, strikket i to tråde Blackhill højlandsuld fra Garnudsalg.dk (pinde 3½).
Jeg har (for en gangs skyld) fulgt opskriften til punkt og prikke. Strikkefastheden er perfekt.



Den har bare ét problem...
jeg synes, den ser for lille ud til ham....





Ærmerne virker for smalle øverst oppe, og kroppen for kort.


Her den nye trøje under hans gamle, højtelskede genbrugssweater.
Genbrugs'en har udpræget bredere ærmer
.

Det er med vilje, den nye er smallere end den gamle
- men det ser ikke så godt ud som håbet.

Jeg tog målene på ham selv, ikke på hans gamle sweater. 
Det var vist en forfærdelig stor fejl!!!


Én god ting - nej to: 
  • ærmelængden passer!
  • den trækker ikke sammen i mønsteret




Lige nu ligger den til tørre efter en gang uldvask (som har gjort den såååå blød og lækker), men jeg er lumsk bange for at den skal på pindene igen ;-(

Enten skal den have kiler i ærmer og sider, eller også skal der strikkes en helt ny i rigtig størrelse til ham. 
Og så skal den her have sig et nyt hjem.

Når jeg er færdig med et par hasteprojekter af typen, der ikke offentliggøres endnu.


Jeg trøstehækler lige et restetæppe..... Den næste tids indimellemarbejde.


fredag den 14. august 2015

Pop-up'er


Jeg har levet et til tider lidt for hårdt liv. 
Har oplevet lidt for meget. 
Har været lidt for dårlig til at begræns hvad jeg ville være med til.


Somme tider popper tingene op, og min hjerne går i selvsving. 



Denne gang er det to ting, der har startet selvsvinget: 

  • Den skrækkelige historie om det franske forældrepar der er omkommet under en fuldstændig uansvarlig tur i et ørkenområde.
  • Nogle (gamle) billeder (på fjæsen) af og en lang snak om en hændelse, jeg kun var meget lidt tæt på men som alligevel gjorde ondt inden i mig.


Begge historier tog mig tilbage til mine knapt 4 år på den smukke ø med de fantastiske oplevelser.




Det er svært at forklare, for jeg ønsker bestemt ikke at genere nogen, og slet ikke nogen med tilknytning til det land. Men det er uomtvisteligt den periode i mit liv hvor jeg (på anden og tredje hånd) har været udsat for flest traumatiske begivenheder.



Jeg kender mennesker fra den periode, der har mistet. 
Liv eller førlighed. 
På grund af egen eller andres dumhed, uovervejethed, uheld, manglende omtanke eller slet og ret druk.
På grund af manglende kendskab til og respekt for naturens kræfter.

Nogle meget tæt på, venners venner, kolleger eller boende i samme kvarter som jeg.


Resterne af Skarreklit ved Bulbjerg.


Jeg har nogle enkelte gange i mit liv haft oplevelser hen i retning af det overnaturlige.



En af oplevelserne skete i forbindelse med en kollegas drukneulykke nær Nuuk.

Ca tre uger efter ulykken kom jeg gående igennem sygehusets (jeg var ansat på sygehuset) forhal, og fik tanken "hvis xx havde levet havde han stået lige dér". Jeg kunne ikke se ham, men han var der.


Sådan en tanke er jo det rene ingenting, og jeg ville rimeligvis forlængst have glemt den, hvis ikke vi havde været flere, der havde haft samme oplevelse samme eftermiddag...


Spooky!



Jeg tror nu ikke at sådan et over 30 år gammelt 'syn' berettiger mig til at overveje en karriere som clairvoyant, så jeg vil fortsætte med at lade den verden klare sig selv.
Det vil den nok også helst.







torsdag den 13. august 2015

Cykelsti


Vores kommune er ved at fastlægge cykelstiplan for de næste år, og i demokratiets hellige navn foregår den planlægning i samarbejde med kommunens forskellige lokalråd.
Alle kommunens borgere er tillige indbudt til at stille forslag.

Fint nok.




Vi bor ud til (heldigvis 200 m fra) en af kommunens absolutte "motorveje".

Vores landevej var før motorvejen Vejle/Kolding/Esbjerg (og før vores tid på matriklen) en svært og tungt befærdet vej. 
Den er fint bred og for det meste med en rimelig sigtbarhed. 
Og så er den ca 30 km. kortere end det tilsvarende stykke motorvej.


Den er stadig temmelig befærdet, og hører til på motorcykelfolkets rutekort.



For en 'blød' trafikant er den udpræget farlig at færdes på.

Både bilister og motorcyklister anvender de lange lige stræk til hastighedskørsel. Samme lange lige stræk opmuntrer samme trafikanter til overhalinger.

Mange af boligerne langs vejen er udsprunget af de gamle statshusmandsbrug og er lagt så tæt på vejen at mælkevognen ikke havde problemer med at hente mælkejungerne. Der er ikke mange katte på de gårde. Skulle der komme en, skal man ikke regne med at beholde den længe.
Vi er lykkelige over vores 200 m grusvej, som fjerner trafikken fra vores umiddelbare nærhed - men trods den afstand har vi mistet to katte til vejen.


Jeg synes, der sker for mange solouheld (vist alle på grund af høj fart) langs vejen. Næsten ingen vover sig ud at gå/cykle på den, og det er givetvis en væsentlig grund til at der normalt ikke er sket mere end tingskader.
Men dødsfald er ikke ukendte langs vores landevej, desværre.



En cykelsti langs den vej ville ikke være nogen luksus. Så ville jeg (og helt sikkert andre af naboerne) hellere end gerne cykle de 3½ km til den lokale, når der skulle købes ind. Skolebørnene fra den næste lille by ville kunne cykle til skole.
Vandrerne på Hærvejsruten kunne slippe for at skulle springe for livet når de kommer travende med deres rygsække.




Jeg så kortene med de foreløbige planer for ny cykelstier i vores nærområder i dag.


Shocking!

Det ser ud til at en lille stump cykelsti langs en lille, snoet færdselsåre (med nærmest ingen trafik) er det, man vælger at prioritere (Jeg har aldrig hørt om så meget som en punktering på det stykke).

Men selvfølgelig. 
1 km cykel/gangsti langs marker er jo væsentligt billigere at anlægge end 5 km langs befærdet landevej med flere boliger.....




Alt det her skrevne + noget mere skal jeg lige have syet om til en skrivelse til kommunen. 
Måske kan de påvirkes, jeg vælger at tro på det!


Mindst 10 år gammelt billede fra nettet.
Ponyen hed Svendsen, efter LåsbySvendsen,
som den var købt af på Vorbasse Marked.







mandag den 10. august 2015

Klar, parat, kat...


Jeg er gået i gang med at strikke Marius.

Knappet trøje til herrer, i Blackhill højlandsuld fra Garnudsalg.dk. Det er godt nok det rene lynogtordengarn at strikke med!
Jeg startede projektet (i størrelse lidt for meget polstring om livet) for 5 dage siden og skal nu i gang med ærmerne.




Som billedet måske antyder er der ikke helt enighed i det lille hjem om hvem der skal bo i Marius. 
Men jeg slipper næppe godt fra at erklære den færdig nu (Alfred missekat synes ellers slet ikke ærmer er nødvendige), jeg må hellere gå videre med trøjen, så manden kan holde sig varm til vinter.

Han har endda lovet mig at den trøje ikke vil blive anvendt som værkstedspåklædning!


fredag den 7. august 2015

Årsdag..


I aften skal vi have stegt flæsk og persillesovs.
Som vi har gjort det hvert år d. 7/8 de sidste 12 år (med undtagelse af alle de år hvor han var til søs på den dato, ham den skønne.


Han har mange fejl..........
heldigvis kan jeg da selv fabrikere mig en buket smukke blomster.


....men flere gode sider, og jeg slipper ham aldrig!

torsdag den 6. august 2015

Nu med walkman?




Efter mit (vores) arbejdsophør har jeg (vi) desværre ikke været rigtig gode nok til det med den daglige motion. 
Det er jo ikke så godt, ved vi.



Så nu har vi anskaffet os et (brugt) løbebånd. Et kæmpe monstrum, der fylder godt i stuelandskabet.
Foran fjernsynet.


Vi skal ikke spæne ud over stepperne på den. 
Vi skal gå, og gå stabilt meget hver dag.

Fidusen ved apparatet (vores walkman?) er at den kan programmeres til forudbestemte variationer i både hastighed og hældning på båndet. 



Jeg har (endnu) slet ikke lyst til at offentliggøre tal på vores nuværende anstrengelser, men kan dog fortælle at jeg måtte udgå midlertidigt i går. Fik vabler under mine bare fødder!

De næste dage bliver på nedsat indsats og i fodtøj - indtil jeg igen kan gå verden tynd på de bare.





Jeg har fundet en skridttæller (mm), som jeg har installeret på phonen. 

Den er ikke så sjov lige nu (det er meget sjovere at slå rekorder på sådan en end at tage den med ro), men den tid kommer igen, når fusserne kommer sig
Det var fx. den, der fortalte mig at vi gik lige omkring 7000 skridt i Nyborg og på Sprogø




Det er snart længe siden jeg fandt nedenstående, til biludgifterne.

Nu hører den til de gadgets, jeg slet ikke kunne tænke mig at undvære. Jeg ææælsker at have styr på økonomien i bilkørslen, og det kan den her.




Og næi, jeg gør ikke reklame for penge, ej heller for at tækkes nogen. 
Jeg har bare fundet nogle fiduser, jeg selv er blevet rigtig glad for, og dem fik jeg lyst at dele. 
OG de er gratis, fiduserne...



Dahlai Lama øverst var bare for at have et kultiveret startbillede.
Han har jo ret, fyren.



Udgangsordet er værre. Det er fra gårsdagens ekstrablad, og emnet var klamt. Handlede om børneklamme ulækre menneskers utilladelige færden på nettet.

Jeg tror på at Ekstra Bladet mener det modsatte af hvad de 
her fik skrevet her. 
Artiklen var ganske sober og generelt velovervejet og journalisten lagde ikke skjul på sin holdning til emnet.

Men lidt korrekturlæsning havde nu nok været på sin plads.






mandag den 3. august 2015

Sprogø


Vi var på Sprogø i går.

STOR oplevelse!
Sådan en tur kan anbefales!!!!







Ture til arrangeres KUN af turistbureauet i Nyborg (eller Korsør, for sjællændere).

Nyborgturen blev indledt med 1½ times rundvisning og masser af orientering rundt om og i Nyborg.
Guiden var meget vidende, god til at fortælle og med en røst der var let at høre. En ren fornøjelse var han!


Kl. 14 blev vi læsset i en bus og kørt hele vejen over Storebæltsbroen (det var en del af en aftale med Korsør - hvis ikke Nyborg skulle betale bropenge ville turene blive for billige fra Fynssiden).

På Sjællandssiden (lige bag Q8-tanken) er en 'naturrasteplads', hvor der bl.a. ses et af de originale borehoveder og en ring fra tunnelbyggeriet.
Den rasteplads skal vi have kigget nærmere på ved lejlighed.

Helt ude hvor højbroen 'lander' er forresten et (ubemandet) isbådsmuseum. Den lille plet er også et visit værd, skulle jeg hilse og sige (vi har været der).


Isbåde er ikke kun noget man spiser.
Dagens bonusinformation er denne beretning fra min fars erindringer (skrevet i 1976) om en tur (i 1940 - han har været 22 år gammel) med isbåden over Storebælt:



Ikke ligefrem en tur for piv'ho'der (som mig)


Efter Korsør kom vi omsider til Sprogø,  til 1 times koncentreret vandring, 1 times busrundtur og stort set konstant informationsstrøm.


Jeg er ikke ret god til at huske alle sådanne informationer, men det er der heldigvis andre der er: 
En lidt ældre men meget spændende beretning findes her - jeg tror nok, jeg på et tidspunkt kommer til at bruge noget tid på at støve rundt i den hjemmeside. Der er vist meget guld at finde.

Omfattende beskrivelse af en tur lidt lige som vores (dog helt uden den omfattende busrundtur vi var på) er her.


Til min personlige store jubel passerede et 'vogntog' bestående af tre sammenhægtede lokomotiver Sprogø mens vi stod ved fyret. 
Jeg kunne bare ikke nå at fotografere det, superærgerligt. Forrest var et MY-lokomotiv, derefter (vistnok) et MZ og sidst ved jeg ikke.
MY-lokomotiver er de RIGTIGE, med den rigtige lyd og det hele (Nejnej, jeg er ikke spor LokoNørd - jeg har en bror, der er meget værre).



Tekstet billedspam fra nu af:


Vi så ufattelig mange måger på den tur.
De her sad på taget af Nyborg slot.
Fotograferede fordi jeg kan zoome dem så tæt på at man kan se dem i øjnene.....

Nyborgs blide (et middelalderligt, særdeles effektivt kastevåben) fotograferet fra stedet, hvor galgen stod ved slottet.
Kvinder blev ikke hængt (tænk hvis nogen kom til at kigge op under afdødes hængende skørter) de blev istedet begravede levende 

- på et tidspunkt overgik man til at halshugge dem i stedet.
Meget hensynsfuldt...

Beboerne her har slottet som nærmeste nabo.


Nyborg kirke med Danmarks højeste spir.

På Sprogø, hvor der forresten ikke findes offentlige toiletter.
Vores guide i midten.
Huset med de tre hjerter i døren er et forrådskammer, så strandede havde et sted at søge tilflugt.

Måge og mågeunger. Der var rigtig mange.

Vestbroen fra en usædvanlig vinkel

Fyrtårn og fyrmesterbolig.
Som strikker og tekstilfreak kan man kun nyde mønstrene i murværket.

Midten af Storebælt, lige ved øens havn


Strandkål.
Jeg turde s'gu' ikke snuppe noget af det!
Dels var jeg ikke helt sikker på om jeg så rigtigt, dels er øen så fredet og guiden var over det hele...
Turde ikke.....

Pejlemærke/fixpunkt anvendt ved bygning af broerne.
Der var ikke megen tolerancetærskel (under en cm) at tage af, brofagene skulle bare passe til hinanden i første forsøg.
Varden her markerer placeringen af telefonledningen,
man i 1961 efter den kolde krig spændte ud mellem Moskva og Washington.

På vej ind under højbroen.
Desværre var der en del skidt på bussens forrude.


På vej ud forbi stedet, hvor TV2 havde deres vejrcentral.
Der er absolut intet efterladt fra den, de ryddede forbilledligt op efter sig.

På vej tilbage langs øens nordlige side

Herude lå 'Friheden', hvor pigerne kunne komme på 'ferie' uden det normalt ret skarpe opsyn.
Bygningen blev fjernet, den lå hvor der nu er jernbane.

Under Vestbroen (taget fra bussen).
Til højre er jernbanebroen, til venstre motorvejen.
Apparatet i midten er et vedligeholdelses'køre'tøj. 

Det her er vistnok mit favoritbillede (trods dumme reflekser fra busruderne) fra hele dagen.
Igen med jernbanebroen til højre og motorvejen til venstre.


Til allerallersidst kom vi rundt om nedkørslen til jernbanetunnelen


Nogen, der orker mere?

Så er her lige endnu fire links:





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...