søndag den 23. november 2014

Julemarked på Fyn


Vi pakkede Rudolf, snesko, mors strikketøj og kanebjælderne i fars firhjulede og tog til Fyn i dag. 
Til  Julemarked på herregården Lundegard, syd for Verninge.

Der var rigtig mange får i alle afskygninger (også levende). De her var uimodståelige!
Og læg lige mærke til de filtede krammebamser bagved. 



Det julemarked skuffede bestemt ikke. Læs om herregården her, og læs den flotteste beskrivelse af julemarkedet her - og læs om fru Hein, som gjorde mig opmærksom på stedet her.


To af fru Heins skønne strikkekits ville med mig hjem, der var bare ikke noget at gøre. Det ene til julegave, det andet et af de skønne Brandesjaler til mig. Jeg er vild med garnet, det er bare SÅ lækkert.


Det var hyggeligt at møde en medblogger og skønt at få gramset lidt garn. Både brandegarn og alt det andet garn  --  nå nej, ét af garnerne var jeg ikke fascineret af. Garnet var spundet af pels fra norsk skovkat, og det virkede stift og ikke særlig rart. Samojedegarnet ved siden af var meget mere min smag, det var bare så blødt og lækkert.



Jeg er rigtig dårlig til at få taget gode billeder sådan nogle steder. Det er noget med de mange mennesker, jeg kan simpelthen ikke få mig til at stille mig op og få fotograferet. I stedet benytter jeg mig af 'skud fra hoften' af nogle af de detaljer, der fanger mit øje. 

Og så ærgrer jeg mig gul og grøn, når jeg kommer hjem og ser andres bragende gode skud! 
Hvorfor kan jeg dog ikke bare få taget de billeder, jeg har jo kameraet med, og det er godt.


Nedenfor en kollage af nogle af de mindst ringe skud...

Af ideer, detaljer og 'blikfang'.



lørdag den 22. november 2014

Begravelse


Vi har været til begravelse i dag.

Jacky blev fulgt af så mange mennesker, at jeg aldrig har oplevet tilsvarende. 
Kirken (og den er stor!) var fyldt til bristepunktet, af familie, bofæller og mange, mange venner. Han var - og med god grund - elsket af mange.


Præsten var god at høre på, men spørg mig ikke hvad hun egentlig sagde. Jeg kan huske meningen, men ikke ordene.



Billede fra JydskeVestkysten


Salmerne var velkendte, heldigvis.

Med den ny salmebog er der kommet mange for mig helt ukendte salmer, og de sidste gange jeg har været til noget kirkeligt har jeg simpelthen ikke kunnet synge med.



Men i dag var det "I østen stiger solen op", "Nu falmer skoven" og "Du som har tændt millioner af stjerner" (og "Altid frejdig" ved graven).

Skønne salmer!



Organisten spillede indledningsvis variationer over "Du som har tændt millioner af stjerner". 
Kisten blev båret ud til "Om lidt bli'r her stille", Kim Larsens sang, som præsten også referede kort til i sin tale.






Du, som har tændt
millioner af stjerner,
tænd i vort mørke
en tindrende tro.
Du er vort lys,
og du vogter og værner
os, så vi sover i tryghed og ro.

Tak for den lysende dag,
der er gået,
gaven til os,
dine hænder har rakt.
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!

Tak for hver glæde,
der fyldte vort hjerte,
hver gang du gjorde
vort liv til en fest.
Hjælp os at bære
hver byrde, hver smerte,
du ved alene, hvad tjener os bedst.
Tak for de mennesker,
som blev vor støtte,
når vi fandt vejen
besværlig at gå.
Hjælp os i morgen
at hjælpe forknytte,
mød du os selv i de svage og små!

Du, som har tændt
millioner af stjerner,
mørket i verden
vil du byde trods.
Du er vor Far, den,
der vogter og værner,
lys i det mørke, som kommer fra os.





onsdag den 19. november 2014

Kort besked.


Jeg blev ringet op i eftermiddags, fra Nils's bosted.

Hans nærmeste nabo, et af de sødeste mennesker, var i morges blevet påkørt og var død på stedet.



Nils er meget påvirkelig af dødsfald (han har også oplevet for mange. Det gør man i hans 'liga', udviklingshæmmede dør i alle aldre, også skolealderen), så jeg var et smut ovre og besøge ham i eftermiddag.



Han var selvfølgelig meget ked af det, men (held i uheld) havde lige fået hele lejligheden malet, og alt stod i bunker midt på gulvet. 
Nils har udviklet sig til det sirligste ordensmenneske, så nu og her var oprydningen det væsentligste for ham.

Men det var også meget vigtigt for ham at hans søskende fik besked. Jeg tror, han havde brug for at vide at han ikke skulle forklare sig, hvis han havde brug for at snakke med dem. Nogen gange er det ualmindelig meget træls for ham at han er så talehandicappet som han er.

Heldigvis kan han skrive forståelige sms'er. Det hjælper ham (og alle omkring ham) meget.



mandag den 17. november 2014

Nul stress, Putte


Med forventet 1 uge til termin er det vel ikke alt for tidligt at komme i gang med lidt uldent til venindens kommende barnebarn, vel?




Jeg er ret sikker på at den vordende mormor ikke læser med her. Men man kan aldrig vide.....


Derfor ingen billeder af modellen, kun af en detalje og af noget af garnet.



Garnet, som skulle være sort men som blev mørk, mørk marineblå. Det bliver flot!
Desværre var der kun de samme to nøgler af den mørke, så planen om ensfarvede mørke benklæder ligger lige lidt, til jeg har overvejet tingenes tilstand.



Det der 1.Class Mayflower er forresten suverænt lækkert og blødt. Eneste ulempe i forhold til småbørnsfamilievask er at det ikke tåler tørretumbler.


Jeg har ikke specielt travlt op til den kommende jul. 


1. julegave er næsten færdig, mangler kun at blive syet sammen. Så mangler der bare lidt strik til de tre andre, og lidt sy skulle der også gerne blive tid til.

Julegave to be.
Af det kunstigste kunststof, men ret flot!


Jeg har også en plan om noget tunesisk hæklet, et halstørklæde til mig sæ'l og et tæppe til den lillemindste dame.


Så kreativstresset? 
Naaarj, det er jeg ikke. Jeg når det!




søndag den 16. november 2014

Los eller genbrug?


Vi har været seriøse, fornuftige, kedelige og effektive.

Ikke ud over alle grænser, vi er jo trods alt os ;-)



Vi har ryddet op! 
Resultatet kan ikke ses af andre end os selv, men det er nu også det vigtigste at vi selv kan se det, ikk'?


Billede fra en genbrugsbutik engang.
Svært at gå forbi, når man er mig!
Men jeg købte det ikke, nøjedes med et fotografi.


Jeg har sorteret bøger, og adskillige poser med fejlkøb, forældede og på anden vis uinteressante (uinteressante for os - forhåbentlig interessante for andre) bøger er afleveret til genbrug.
Adskillige større og mindre køkkengadgets er røget samme vej.



Jo, selvfølgelig er der røget noget af sted, som vi måske kunne have lavet lidt kroner af ved privat salg.

Måske.

Jeg har det nu helt fint med at aflevere sådan noget og få det ud af verden på én gang. 
Det tager tid at sælge dimserier. Tid, hvor man ikke er fri af skidtet/værdigenstandene, og hvor det stadig står og fylder umotiveret. 



Aftensmaden er nem. 
Opvarmning af gårsdagens kyllingeret, som var uovertruffen. 
En forholdsvis frisk ugebladsopskrift, præmieret som "ugens opskrift". 

Den kan findes her, der var dog i ugebladsopskriften tilføjet en skiveskåret banan.

Kan stærkt anbefales!



torsdag den 13. november 2014

Vi overlever, vistnok


Nu kan vi snart aflevere de dunede små til deres forældre.

I morgen....



Det har taget lidt hårdt på mig, dels at der er mange søskendekonflikter og dels at de stadig er så små at de jævnligt vågner om natten.

Vi har været næsten stride med grænserne, orker simpelthen ikke at diskutere en besked igen og igen.

F.x. om man skal have et glas mælk eller må nøjes med vand efter aftentandbørstning. 



Jeg spekulerer meget på om det er erindringsforskydning at jeg ikke kan huske at mine egne unger har diskuteret så meget?
Mine havde bestemt også deres konflikter - var jeg bare så vant til dem dengang, at jeg dårligt opdagede dem?




Vi har været i Økolariet i Vejle. 

Fint sted, også for børn der næsten er for små til at tage med sådan et sted.


Ingen andre ture, det kan vi gøre en anden gang.




Herhjemme er sofabordet omdannet til Ndr. Fasanvej i myldretiden, med bilkøer der flytter sig ganske lidt ad gangen.
Mens Helene tegner og klipper.

'Babe, den kække gris' og den helt gamle far til fire film er gode elektroniske barnepiger



Helene laver 'bolde', takket være nederste billedes fortræffelige værktøj fra Tigeren.




Den opmærksomme 'kigger' kan spotte et 'H' i den midterste og et 'T' i pompom'en til højre. De to er så ikke lige Helenes værk, men det er den venstre.





Hun vil også strikke, men det holder lidt hårdere. 
Den der med at det er noget der skal læres.....




I morgen skal vi til Frederiksberg (og Vandløs, som Helene kalder det), vi skal se det nye hus og aflevere de søde små. 

Bagefter skal der soves igennem her!!!!




søndag den 9. november 2014

Mynthe Kirstine





Den næsten 70-årige har klaret endnu en dåb, den niende. 



Navnet blev Mynthe Kirstine, og hun opførte sig stort set eksemplarisk, den søde lille marcipangris.


Men hun havde også taget madpakken med.....


og så er det jo nemt nok at være glad.





Det har været en rigtig hyggelig dag.





 Kusine, fætter og storebror hyggede sig også.



De næste 5 dage (indtil fredag) passer vi børn..... 

De to frederiksbergere kom med kufferter, tasker, poser, autostole osv (ok, de havde forældrene med, nogen skulle jo bære flyttelæsset) til en uges ophold her.

Da vi aftalte det, vidste ingen at familien lige nøjagtig skulle vælge den her uge til at købe hus i. 
Handelen faldt helt på plads midt i dåbsfesten, så den kommende uge skal ikke kun bruges på at være kærester. 
Der er en lejlighed på 4. sal der skal gøres klar til salg, så de har vist rigeligt at se til.



En fint istandsat 3-værelses lejlighed på 4. sal på Frederiksberg er vist ikke ligefrem ramt af krise mht. salg. Men der er vist altid småting at gøre, som kan øge prisen.


De flytter til Vanløse, til hus med god plads og have. Velindrettet og velistandsat. Det bliver godt for dem!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...