mandag den 20. oktober 2014

Hos Ingeborg

Lidt af hvert...

Tiden nærmer sig, at datterens lille datter skal i familiearvestykket, her præsenteret på smukkeste vis med beskedne mig selv som fotomodel

Kjolen har min mor syet for 68 år siden, til min ældste bror.
Jeg bliver ved med at tro at jeg også har det blondekantede pudebetræk liggende, men har ikke fundet det endnu.





Navnene på brugerne er broderet på bagsiden af underkjolen. 
Da den skulle bruges til Villads for tre år siden, måtte jeg skynde mig at brodere hans mors navn i.
Nu skal jeg have syet Villads's navn i, og så bryder jeg alle traditioner og syr Mynthes navn i samtidig. Jeg får åbenbart kun den slags gjort under pres.



Jeg er ved at lave en dåbskjolelogbog, hvor der skal være en beretning om selve kjolen, vaske- og vedligeholdelsesanvisning og så skulle der gerne være billeder (og data) af alle os brugere.
En kommer til at mangle på fotolisten: Det har ikke været mig muligt at finde et billede af min lillebror i den!

Vi er vant til det, min lillebror og jeg. Barn nr. 1 er der skrevet og fotograferet op ad stolper og ned ad vægge om.
Barn nr. to er både blevet fotograferet og beskrevet, omend i mere begrænset omfang.
Nr. 3 (mig) har fordelen af at være første (og eneste) pige. Der er billeder af mig, men kun den beskrivelse at min to år ældre bror ret tidligt kunne sige "pæft søtter".

Lillebror.... Han er født i elevatoren på vej op til fødegangen. Det blev fortalt (men først skrevet ned da min far skrev sine erindringer adskillige år senere).
Han var så stor, at min mor tidligt lærte ham selv at kravle op på puslebordet. Har hun fortalt.

Som nr. 3 og 4 var nyhedens interesse simpelthen dampet af, og tiden har nok heller ikke været til de lange beskrivelser. 
Ak ja...



Her er vi tre yngste ved espalierpæretræet. Jeg HADEDE de overalls! Vi to yngste SKULLE have dem på, når vi skulle ud og lege.



Det var slet ikke det, jeg ville fortælle.

Manden og har i dag været en tur i Esbjerg, i flere ærinder.

Vi fandt ikke det ønskede beskyttelsesfilter til min kameralinse.
Vi fandt ikke gør det selv knapper hos Tiger.

(Kom lad os brokke os - det' jo det, vi'r bedst til)


Men jeg så adskillige rådyr langs motorvejen. Elsker at se vilde rådyr!

Vi fik snakket med en VVS-ekspert og blev lidt klogere.
Ved I hvad jeg ønsker mig, hvis jeg ellers nogensinde skulle have lavet nyt badeværelse? Det her: 
(Men kun hvis jeg kan være helt sikker på at bidetvandet er tempereret)

Det ser røvgodt ud!!!! 
- Synes sømanden også, men hans betingelse er at han skal have fjernbetjeningen, og den skal kunne virke igennem vægge.

Tror alligevel jeg dropper den drøm.




Og så endte vi hos Ingeborg, hvor vi indtog dagens ret.



Schnitzel med kartofler, ris og baconsovs. 
Det lyder værre end det var. Det smagte faktisk OK.


Ikke kun menuen var speciel, det er interiøret også. Og Ingeborg. 

Hun bor garanteret selv over restauranten, at dømme efter gardinerne. Hun sad og strikkede (en skøn rødviolet trøje ud af hovedet til det 3½-årige barnebarn), men sprang op, så snart der var noget. 
Der var ikke et støvgran at spotte nogen steder, alt var så fint og nysseligt.



 En (hendes egen) rose til hende!
Selv om den eneste grøntsag var de grundigt kogte kartofler.

 Men jeg mener bare... Esbjerg er en by med fiskere, turister, borebisser, fiskehørm, studerende, vilde weekender...
Man venter ikke lige at finde så nysselig en restaurant i gågaden sådan et sted, vel?


onsdag den 15. oktober 2014

De gode historier kommer, bare ikke i dag ;-)

Vi har været på den helt store oplevelsestur til broderlandet.

Så mange fine oplevelser, men dem må I vente lidt med at få.

Hvis man søger grundigt nok, kan man jo altid finde noget at klage over, så det vil jeg gøre nu!



For det første så vi (igen) ingen vilde elge. STOR skuffelse! 
Måske skulle man ligefrem formulere en klage til den svenske turistforening...

For det andet var der (til mandens/chaufførens store udelte glæde) ingen rimfrost. Det var oktober måned, og man kunne færdes ude i t-shirt.



Men det værste var godt nok oplevelsen af Gekås, Skandinaviens største varehus i Ullared, ca 25 km øst for Varberg.




Gekås får Bilka til at ligne et købmandsmuseum og IKEA til at ligne en gårdbutik med kunsthåndværk....



Vi var derinde....
I butikken med 3500 parkeringspladser, 8000 kundevogne og 69 udgangskasser.
Jeg gik det meste af tiden og nynnede den her fra Svantes viser.

Vi kom ret hurtigt ud igen, med blandede indkøb for 250,- svenske kr. 
Formentlig bagefter udråbt til dagens absolut bundskrabende kunde. 


Kom ud til dette syn, en kæmpestor dumper der på speciallad hentede indkøbsvogne rundt på parkeringspladserne.
Desværre lykkedes det mig ikke at få et godt billede af den. Den var for tæt på hvor vi gik.




Gekås er trods alt værd at nævne for en campist. 
På østsiden af Ullared, ved butikkens enorme lagerområde er en 'campingplads', hvor man kan svinge ind og overnatte for 90,- svenske kroner (om dagen holder man gratis).
Der er vistnok ikke strøm på pladsen, men der er toiletter og vand.

Havde vi bare vidst det, da vi ankom med færgen til Varberg omkring kl 18 torsdag i ugen før, ville vi have kunnet levere en reel anmeldelse af pladsen.
Vi fandt i stedet en (helt gratis) rasteplads med lastbiler. Det var nu også OK. 

Svenskervognen på hjemmebesøg




mandag den 13. oktober 2014

Hvad er dette?

Vi har været et 'smut' østover, i Småland....


Vi har nydt efterårsfarver, lingonsylt, glasmageri (mere om glas senere, skal lige have fotograferet den flotteste souvenir først), älg hos Johanna og Jos, røde huse, svampe, regn, smukt vejr, overfyldt vogntoilet, og.. og.. og..

Der kommer flere billeder. Senere.

Hr Knarvorn her passede godt på sine damer.
Så godt, at älgparken for tiden er lukket på grund af brunst




Overskriften går ikke på älgen, men på de flyvende herunder.

De er fotograferede i går aftes ved Naturum Getterön i den nordlige ende af Varberg.

De er STORE og der var MANGE - måske 50-100... 
De fløj i lange "striber", nogle af dem i kileformation.

Det var ikke nemt at tage billeder af dem, for mens vi kunne se dem var vi kørende, og da vi nåede frem til Getterön var de gået ned. 
Jeg tog alligevel mange billeder, af træer, lysmaster, skyer, huse mv...

Det viste billede var det eneste gode, det tog jeg mens manden 'holdt over' for grønt lys. Det er jo ikke altid til at få gang i en ekvipage som vores ;-) og der var ikke nogen bagved.

Jeg troede egentlig det var gæs, men synes mere de ligner storke????

Getteröns fugletællingsside fra 13/10 gør mig ikke meget klogere. Der står om 40 bläsgås, men sådan nogle er det i hvert fald ikke.

Pardon my sweedish, men jeg har keglet en del rundt i det her, og har stadig svensk på hjernen...



Herunder er fuglebilledet i fuldt format.

mandag den 29. september 2014

Ta'r lige en slapper...


Her foregår meget.

Lidt for meget efter min smag.
Så jeg vil helst bare sidde og strikke. Har nyt projekt på bedding, når jeg lige har afsluttet nogle af de nuværende




Niki overvejer at gå til audition, han vil gerne spille Pippi Langstrømpes hest.




Den grå strikkeeminence..



Jo, her er gang i for meget.
Jeg er kryptisk i mine udmeldinger, er nødt til at være det, for vi står vistnok i et vadested. Et delta på størrelse med Nilens, tror jeg.

Jeg skal have lidt ro på og går i flyverskjul et stykke tid.
Ét er ganske vist: det her handler ikke om nogens parforhold. Vi kan ikke undvære hinanden, Finn og jeg.

Jeg skal bare passe på mig, på min ADHD (Christine Feldthaus mener ikke man kan regne folk uden en diagnose), min PTS, min sensibilitet, min byld på ryggen, min -- og det hele.



Jeg har det godt, men det er fordi jeg er blevet bedre til at trække mig.



Min svaghed er min styrke.

Jeg har svært ved at være så svag som jeg føler mig. Svært ved at søge og modtage hjælp.
Jeg er meget bedre til at skrue en overflade (af teflon) på. Sådan har jeg altid været. 


onsdag den 24. september 2014

Åh nej, ikke nu igen!


Vores søde, røde, altid skrupsultne Alfred fik et mindre hosteanfald i sofaen i går aftes og ????????


Han kom ikke og hyggesov i nat.
Han var ikke lukket inde i campingvogn eller garage.
Han lå ikke i vejgrøften i morges.
Han kom ikke til spisetid i morges - DET er vistnok ALDRIG sket før.


Så vi har været bekymrede og lidt stille i formiddag.
Talte lidt om at tilværelsen som helt dyrefri vist var tættere på end vi havde regnet med (Alfred kom til som killing for 2½ år siden. Nikihund er næsten 10, Arrigmissen 14½ år gammel), og vi har planlagt ikke at erstatte de bortgåede dyr fremover.





Manden havde dog helt tydelige røde kattekillinger i øjnene (han vil godt nok ikke indrømme det, men det havde han altså)

Alfred er hans kat og det er de to der plejer at sove i arm (mens jeg tager mig af det knurhårede rivejern).









Lykken tilsmilede os heldigvis ved 11-tiden, hvor en meget våd og sulten Alfred vendte hjem fra Gud-ved-hvilket eventyr og forlangte mad øjeblikkelig.




Det var dejligt at gense ham, og der faldt vist også lidt ekstra i madskålen.
Tænk at man kan blive så afhængig af sådan et lille (af og til møgirriterende) rovdyr.



søndag den 21. september 2014

strikkedyst igenigen


Det skulle så ikke være mig, der løb med den endelige sejr i Den store Strikkedyst    :'(

Forstå det hvem der kan.
Billede herfra

Inden det følgende læses må jeg lige pointere, at jeg hverken er sur, gal, fornærmet eller føler mig uretfærdigt behandlet af showet. 
Mor er ikke vred, mor er skuffet ;-)


Det er et show, og showets vigtigste formål er at tiltrække seere. Programmet og dommerne sætter dagsordenen, og den er ikke til diskussion.



Men der var ting, jeg ville have gjort anderledes, hvis jeg havde haft muligheden for at bestemme opgaverne.

Teknikprøven, babysokken, var helt fin. 
Jeg nåede næsten at få sokken helt færdig, men blev forsinket undervejs fordi jeg lavede en fejl ved hælen. En fejl, jeg valgte at rette (fordi jeg tror den var blevet opdaget, med minusser til følge).
Uden fejlen var jeg vist endda blevet først helt færdig - men hvornår har nogen lavet et strikketøj, der ikke skulle rettes fejl på undervejs?

Men at dommerne i udsendelsen stod og talte om at den var ujævnt strikket - uha, der var de tæt på et smædebrev herfra! 
Sådan nogle snuder.................................... 





Den 'kreative' opgave derimod..... 


At få stukket opgaven "I har tre timer, strik et halstørklæde" ud, var i sig selv en mavepuster. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre (selv om Christel S i udsendelsen mente at det var muligt), næsten uanset hvordan det gøres.

Det andet ben på opgaven var at værket skulle være kreativt og fortælle noget om os selv.
Aloha.....



Jeg synes, dommerne herfra har svært ved at finde deres egne ben. De klager i udsendelsen over at deltagerne ikke har valgt anderledes garner og over at de ikke finder os kreative nok.

Men ender med at udvælge de fire der har strikket de pæneste tørklæder, med traditionelle garner, og med indstrikkede mønstre i forskellige farver. 
Ingen hulstrikninger, ingen rendemasker, ingen reel vildskab i det strikkede.

I virkeligheden fire ret ens stykker, selv om de ser forskellige ud.



Selv i 11. time, da jeg stod på gulvet sammen med Irene, troede jeg jeg havde en chance. Fordi mit strikketøj var så anderledes end de tre der allerede var sluppet igennem nåleøjet.




Men nope, der blev ingen overnatning på Gram Slot til mig. 
Jeg havde ellers glædet mig til at skræmme livet af slotsspøgelset.


Men det var dejligt at komme hjem og blive trøstet af min skønne mand.



Set i bakspejlet var det ikke dumt at ryge ud. 

Det var vildt svært, men det havde næppe været lettere at ryge ud på et senere tidspunkt (HA! nu efterrationaliserer du Ellen).
Det var mange timer, der kunne være gået til optagelser. Jeg havde slet ikke brug for at være så meget væk hjemmefra i begyndelsen af min arbejdsfri tilværelse. Jeg havde brug for at nyde at være hjemme.

Og efter bare den ene dags optagelser var min ryg i baglås, og der blev den i flere dage. Stolene var ikke gode at sidde i.




Jeg er som en korkprop i vand. Kan godt dykke nedenunder, men kommer altid op igen. Er stadig ærgerlig over at være dømt ude, men er også ret ligeglad med det. Det gik som det gik, og det var en oplevelse at få prøvet noget så tosset som en strikkedyst.


Hav en god uge, alle.









torsdag den 18. september 2014

Væsentlig strikkedystopdatering


Jeg begynder at klæbe til skærmen allerede nu på lørdag, d. 20. september. 
TVsyd har byttet om på de første to programmer. 
Forståeligt nok, de ved at netop jeg vil kunne trække seere i tusindvis til ;-)

Det er endda muligt at se programmet på puteren her allerede i morgen aften, 24 timer før den 'rigtige' TVudsendelse.


Jeg skal nok kommentere min debut som TV-verdensstjerne, men gør det nok først på søndag.



Ingen strikkebil'der, I får lidt 2 uger gammel morgenstemning fra Broagerstrand camping i stedet.









Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...