tirsdag den 14. april 2015

Jeg kan jo ikke la' jer være....




Jeg var på jagt efter en opskrift på strikkede blebukser, str. 1 år, til et nyt projekt. 
I stabelen af strikkeopskrifter fandt jeg mit gamle Danmarkskort (fundet på et loppemarked engang, for ingen penge - det med alle jernbanerne!), og begyndte at overveje hvor gammelt det egentlig var.... 





Jeg søgte ud fra mange parametre: 
  • retskrivningen (blev ændret i 1948 - der er anvendt gammel retskrivning)
  • Færdselstavlerne (de blev standardiserede i 1953, efter et grundigt forarbejde der udmundede i 200 sider rapport),
  • Lillebæltsbroen er med (blev bygget i 1934). Har desværre ikke styr på andre broer.
  • Nummerpladebogstaverne (2 bogstaver på nummerpladerne blev indført i 1958)
  • Telefonnumrene (Jydsk Telefon blev fuldautomatiseret allerede i 1953 - ingen numre på telefonlisten er fuldautomatiske)
  • Esso's nuværende og tidligere navn og logo (mere usikkert, fordi ændringen skete gradvist)
  • de afbildede biler (også usikkert, de er tegnede) 
  • - ja sågar benzinstanderen på billederne har jeg gransket (kunne ikke finde helt den samme model, kun nogle der lignede)



færdselstavlerne. "Parkering forbudt", "indkørsel forbudt" og "rundkørsel"
ser unægtelig noget anderledes ud i dag.

I dag anvendes æ,ø og å ikke, de er ikke internationale nok

Jeg troede længe det her billede var mit bedste kort.
DDPA indførte Essonavnet gradvis over flere år, fra 1939 og frem.
Men jeg kunne ikke finde noget om hvornår ddpa-logoet blev fjernet fra standerne - kun fra tankvognene (togvogne, s'fø'li')


Det er godt nok mange år siden, man har set et "vognen tilkøres"-skilt!



Afstandstavle for Langeland. Jeg mangler ord!

Sydjylland, med stribevis af jernbaner.
Kræs for én med tendens til jernbanenørderi ;-)

Bykort over lidt mere end Kbh., Aarhus og Odense må man sige.
Der er utallige bykort.


Så var det lige sømanden kom forbi og kiggede lidt med. Sådan nogen kan af og til lidt med kort, og det tog ham skyggen af et splitsekund at finde årstallet 1947 i nederste venstre hjørne af kortet, lige under øen Amrum (som han engang tilbragte en del arbejdstid omkring).







Blebukserne fandt jeg også til sidst, men endte alligevel med den her opskrift fra Familiejournalen. 
Er bange for at de helt gamle opskrifter (fra stofbleernes tid) ikke har den rigtige pasform til projektet.




Og sådan svandt der lige endnu en efterlønsdag hen. Det er SKØNT at være efterlønner!



mandag den 13. april 2015

Tom Donovan igenigen og lidt derudover



Vi har brugt den forgangne weekend særdeles fornuftigt.

Fredag var vi på Sig Hotel /(nær Varde) for at høre Tom Donovan. For Gud ved hvilken gang efterhånden, og vi glæder os allerede til næste gang!


Jeg har lagt to film på youtube, brudstykker af "Will the circle be unbroken" og "Whiskey in the jar".

Lagt dem der, fordi de er monsterfortunge til en blogside.
Billedkvaliteten er elendig, men lyden er særdeles god. Lyt og nyd!

Især jer fra "fu***ng devil's island", som vist aldrig får chancen for at høre ham live i hjemlandet.
Han kan til gengæld høres på næsten alle festivaler og pub'er i det jydske og fynske året rundt.



Han underholder, fortæller platte (og af og til uplatte) vittigheder (om Paddy irishman, Paddy englishman, Paddy german og Paddy danishman), spiller næsten guddommeligt på guitaren, turnerer og returnerer tilråb (denne gang lykkedes det en publikummer at afsløre en pointe - ikke noget problem for TD, han fik lynhurtigt lige drejet vitsen 17 grader, så den stadig var morsom og uventet).
Han er totalt uforstyrrelig af snak, uro, fortsætter totalt uanfægtet.

Vi har oplevet ham underholde en hel sportshal, har oplevet ham frilufts i noget nær stormvejr, så ham på Brundby Rockhotel (Samsø), men det allerbedste er nu de små bitte koncerter, som i fredags hvor der ialt var 50 betalende gæster.





Han kender og genkender os efterhånden, det forøger absolut kun hyggen ved at høre ham.

Hans repertoire er ubeskriveligt, det spænder fra hans egne meget smukke ballader, over alverdens irske sange til vist alle melodier der er indspillet siden begyndelsen af tresserne.



Allerførste gang vi hørte ham (det er 10 år siden) gav han et stort medley af Donovansange "My cousin Donovan", så jeg gamle Donovantilhænger var fuldstændig solgt.



I fredags spillede han bl.a. "Me and Bobby McGee" (jeg elsker den sang!), "Wild thing" (gammelt Troggsnummer, fra ca 1968), "Mellow Yellow", "Cockles and mussels", "House of rising sun" og og og - jeg overvejede at tage blyant og papir med næste gang skrive numrene ned, for det er aldrig til at huske dem bagefter!



Hans vittigheder.... 
- har I nogensinde tænkt over at i tidligere tider skulle en mand først fjerne trussen for at se en kvindes bag - nu skal han fjerne bagen for at se trussen (TD bruger en del tid på at stemme og omtale sin G-streng)
- Vidste I at Beatles har skrevet en sang til det danske fodboldhold? Den hedder "yesterday"...
- Irerne opfandt sækkepiben og gav den til skotterne. Så var irerne fri for at høre på den.


Hør meget mere - søg "Tom Donovan" på youtube.com.






Lørdag var vi til træf, mens vejret endnu var skønt.


7 hvide bamser (med deres mennesker) mødtes i en hundskov ved Fredericia.



Herunder det eneste billede hvor det lykkedes mig at fange alle 7 på én gang (takket være en pyt med mudret vand). 
At få dem til at stille sig fotogent an er ren illusion - glem det!. 



Vores Niki er den ene af de to foroven til venstre, den højre af dem - øh, tror vi nok!

Hundene havde lettere ved at identificere deres ejere end den anden vej omkring.




På billedet herunder er Niki (vandskrækkeren) helt sikkert ikke med.
Men efter den 'vandpyt' var det slut med det hvide, pæne udseende på de fleste.






Helene og Tibo var med deres forældre på påskevisit. De bliver så store, de unger!








Når jeg sådan er omkring finder jeg ofte lige en detalje, et stykke tøj eller andet, der skal huskes. Så er jeg rigtig glad for mit mobile kamera ;-)


Som det her mønster. Det kunne rigtig godt transformeres til strik.




Eller hvad med den her kombination af farver og mønstre på en trøje. Bare så fint.








mandag den 6. april 2015

Væg. The Wall.







The Wall er noget af det flotteste. Velegnet til at overdøve selv den værste støvsuger!



Det er straks værre at jeg ikke har lysten, energien, inspirationen og/eller ????? til at forfatte i disse dage. 



Jeg har intet, absolut intet at berette, som kan interessere. Synes jeg.
Det værste er at den indenifornemmelse også har indtaget min lyst til at kommentere på andres indlæg. 

Derfor tidens larmende tavshed fra Kragelund.




Der er sådan set ikke nogen som helst fornuftig grund. 
Jeg stornyder vejret, min have, min mand, mine børn og børnebørn. Er ikke deprimeret, bare uinspireret.

Manden og jeg ligger i fast rutefart med traileren til og fra losseren, og her bliver langsomt pænere og mere ryddeligt.


Jeg snupper lige en pause. Dukker sikkert op ind imellem, men ved ikke hvornår og om hvad.





tirsdag den 24. marts 2015

Mad




Der var lige nogle spiselige emner, der trænger til at vendes.



Først den romantiske aftensmad på Gram kro. Jeg vil dog denne gang skåne jer for monstret i loftet!



Billedkvaliteten er mere end sølle. De billeder tåler absolut ikke forstørrelse.
Bar' ærg'ligt.....



Vi valgte at drikke husets vine. Det valg vil ikke blive gentaget på det sted.

Forretten var laks på 3 forskellige måder. Dertil et stykke aldeles fortræffeligt brød.
Fint anrettet, velsmagende og hverken for lidt eller for meget.
Hovedretten var kalvekød med en slags røstikartoffel og dertil (hvor pinligt 
- jeg kan simpelthen ikke huske hvad det grønne var!) noget velvalgt grønt. 
Rigelige mængder af god sovs til egendosering.
Igen, særdeles fint anrettet, velsmagende og hverken for meget eller for lidt.



Dessertbilledet er det eneste der er nogenlunde skarpt. Men indholdet på den sorte kæmpetallerken kan dårligt ses, desværre.
Tre kugler god is, en mazarinagtig kage med frugt, 

dertil lidt frugt (ananas og melon) på tallerkenen. 
Ved kl. 4-6 på tallerkenen skimtes en "marmeladeslange". 
Den var heller ikke nem at se IRL.
Sorte tallerkenener er noget dumt noget. 

Men at melon i min optik absolut ikke er et spiseligt valg kan kroen vel egentilig ikke gøre for.
Dertil kaffe og dessertvin.



Godt, jeg ikke skal ernære mig som madanmelder! 
I må nøjes med den smule beskrivelse.



Summa summarum:
Vi havde en særdeles fin aften med god mad, behagelig betjening og en rar stemning i lokalet. 
Ingen 'musik' til at forstyrre. Det passer støjfølsomme mig overmåde godt.
Vi kunne sagtens finde ud af at komme på den kro igen.





Til det arbejdende folk havde vi lavet en menu der krævede mindst muligt af os på dagen:


Øl og vand ad libitum hele dagen.

Frokost: 
Pølser og brød med hele svineriet. 

Eftermiddagskaffe:
Hjemmebagte cremelinser efter opskriften herfra
Påskenøddekage. opskrift her 
En anden gang tror jeg, jeg vil lave den med mørk chokolade i stedet for blød nougat. Jeg synes, den blev lidt for meget....





Aftensmad:
Vi havde lavet tunmousse til forret - den droppede vi, folk var slet ikke sultne!
Skinkesteg i skiver og kyllingebryst i fad (opskrift på kylling her). Dertil kogte kartofler og revne grøntsager.
Is ad libitum med hjemmelavet hindbærcoulis.




Som sagt, ingen gik sultne fra matriklen. Og vi har restemad i fryseren til adskillige dage, for vores største problem var (som altid) begrænsningens kunst. Vi får altid lavet mad nok til en mindre (eller snarere større) hær...






mandag den 23. marts 2015

Jeg kan ikke få armene ned!


Hele sidste uge gik slag i slag, med vandvarmer, forberedelse af nem mad til lørdag og færdigstrikning (vigtigt!) af trøje til lille Mynthe.
Nu vil jeg godt vise lidt af mit bryggers frem.
Med vandvarmeren yderst til højre og med de fine hylder ved siden af.
Og stadig en del værktøj på trappen.....


Lørdag gik især slag i slag, og du milde hvor var vi trætte lørdag aften.
4 store trailerlæs (og vores trailer er ikke af de allermindste) med sten, cykler, radiatorer, murbrokker, gamle havemøbler, hullede vintermåtter og temmelig meget mere blev sendt videre ud i den store verden (læs: på losseplads).



Vores depot med vildthegn blev flyttet (- nogen, der vil købe 140 cm højt Poda vildthegn? Vi har temmelig meget liggende....) fra en placering i det rene brændenældekrat til et sted hvor vi kan komme til det. 
Så vi kan få det solgt.

Det er hegn vi fik for at fjerne det. Altså fjerne det hele, ikke kun den smule vi selv skulle bruge. Vi  har flere kilometer hegn liggende (Ikke pjat, jeg er skam helt seriøs!).



Det her er det eneste billede jeg har kunnet finde af bunken med hegn. Den har jo ikke just været min store stolthed, den bunke, så ingen billeder.
Det er heller ikke bunken, jeg fotograferede. Det var kæmpelastbilen der kørte naboens solide selvbyggede shelter væk for nogle år siden.

En ret spændende transport, men det lykkedes den at passere os uden at ødelægge noget, som det ses nedenfor..
Her var det mest kritiske sted - bare for at vise det.




Hegn, hegn og atter hegn



Her lå hegn og murbrokker.
Om en måned er det det rene brændenældevildnis, hvis vi ikke gør noget.
Det skal planeres og så skal plæneklipperen klare resten. Det er nok den nemmeste måde at få fjernet de utysker på.
Til højre ligger en bunke sten, vi håber at få brugt dekorativt og så har svigersønnen bygget den flotteste obelisk af fliser. Han er jo også anlægsgartner, og er god til at se muligheder for dekoration!

Den her fik vi heldigvis lov at beholde.
Vores fine havepejs.


Det var 1. kapitel om sidste uges bedrifter. Der kommer flere!




fredag den 20. marts 2015

Jeg har 1000 ting der skal gøres for at her kan se afslappet ud


Suverænt ét af mine helt foretrukne filmcitater (fra "den eneste ene").


Vi skal have arbejdshold til slid, slæb og mad i morgen, så blogomania må vente....





To billeder skal I nu ha:


"Hvad er dette", sagt med ren Piet Van Deurs stemme..

Det er en ting, der hænger på lysekronens plads i restaurationslokalet på Gram Kro. Jeg kan identificere et lidt ubekendt antal hjortetakker og en el-pære. 

Maden i mandags var finfin, og jeg tog billeder af den. 
Billederne dur bare ikke. Jeg bruger kun meget nødig blitz, så de blev uskarpe, undtagen dessertbilledet - som heller ikke dur. Dessert anrettet på en sort tallerken er ikke fotovenligt....




Billedet nedenfor (fra i formiddag) er heller ikke taget med blitz.


Der var et lille hul i skylaget, lige på det helt rigtige tidspunkt og sted, så jeg så den! Solformørkelsen.
10 minutter efter var alt gråt i gråt igen, og sådan er det stadig.



Og jeg skal videre med det afslappede udseende i stuerne.





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...