mandag den 26. januar 2015

3 år er ingen alder


- Men en tre års fødselsdag er en vigtig dag!


I får det serveret som billedspam:

Kagen (som er MEGET populær blandt tossede kagekreatører for tiden) bestod af lagkagebunde, lagt sammen med rutebilflødeskum og bananskiver.
Ydersiden var smurt op med Nutellaflødeskum (til at klistre vaffelrørene fast.
Ungens mening: Han var sur over at m&m'ene var klistrede! Men så blev der mere kage til resten af selskabet.
Børn!

Det er ikke fordi jeg vil brokke mig over fødselaren - men dagens bløde pakke var bestemt ikke interessant. Han var meget mere interesseret i to fjernstyrede biler, to motorcykler, vejbaner, tog og puslespil....
(Hjertegarn Superwash Vital, opskriften inspireret herfra. Som en ekstra finesse har jeg syet lygterne med refleksgarn.
Den trøje skal nu nok blive interessant!


Nils peb over at han manglede en hue, så den her blev påbegyndt lørdag og færdiggjort i bilen søndag.
Om han er glad for den? Det er ikke ordet!

Fødselaren modtog os iført storesøsters julegave....
Også Villads var i julegave. Den er ikke ligefrem til at vokse i. Han er stor af sin alder.

Sådan to kusiner med fire års mellemrum vil altid storelske hinanden!
Det er bedårende at se de to sammen.

Plastikpom'fritter er der ikke megen næring i...

Nuttet, men (heldigvis for mig) noget uskarpt billede.
Hun er som en marcipangris!!! 


Slutter med den glade fødselar, i fuld gang med de nye vejbaner.
Lykkelig.....



torsdag den 22. januar 2015

Nu med opdatering.......................................................... Jeg er et meget tålmodigt menneske. Jeg er et meget tålmodigt menneske. Jeg er et meget tålmodigt menneske. Jeg er.....


Ta'r lige opdateringen først, den er nemlig helt god:

En rar dame fra Bilka Esbjerg ringede og fortalte at ovnen intet fejler - den er bare ualmindelig ulogisk at betjene....
Så ulogisk, at Elektroluxkundeservicemanden jo altså også mente at den havde en fejl.

Efter lidt snakken frem og tilbage får jeg (formentlig i morgen) tilsendt et gavekort på beløbet, fordi hun syntes det ville tage for lang tid at give mig pengene via bankoverførsel.

Så alt er endt lykkeligt (og jeg har slettet den klageskrivelse jeg var i fuld gang med).

Næste combiovn bliver gennemtjekket for innovativ brugervenlighed. Den får vi fingre i i næste uge. Har ikke tid før, der skal nemlig laves lagkage til 3 årigt barnebarn nu og indtil søndag morgen, hvor vi vender snuden mod Vanløse.



På vores "afløsningsjuleaftensdag" stod bl.a. mikrobølge/combiovnen af, efter at have tjent os trofast i temmelig mange år. Fred være med den.

D. 21. december susede vi i Bilka (i Kolding) og købte en anden, en Elektrolux, som så ud til at kunne opfylde vores behov. 
Den var rigtig fin, men fyldte godt nok en del mere end den gamle.
Betjeningspanelet var lidt russisklatin, men en kopi af en side fra brugsanvisningen i en plasticlomme, anbragt under ovnen løste det problem.


Den holdt nøjagtig 14 dage, så virkede betjeningspanelet ikke.
Det gjorde jeg heller ikke, så der gik yderligere nogle uger før vi (i går) transporterede uhyret til Bilka i Kolding for at få den ombyttet.

Ingen problemer, vi fik fluks en anden combiovn magen til......



Den var HELT magen til, da jeg sluttede den til. 
H E L T  magen til...........................

Betjeningspanelet virkede ikke.
(Og nej, det var ikke den samme. Vareindlevering og -udlevering foregår flere km fra hinanden i Kolding - og vi havde heller ikke papkassen med).


Nu er jeg jo et fredeligt og ualmindelig tålmodigt menneske, så det lykkedes mig at lyde nogenlunde høflig, da jeg ringede til Elektrolux's kundeservice for at høre om der var noget, jeg havde misforstået.
Det var der ikke, sagde medarbejderen. Der var fejl på ovnen, så jeg måtte ulejlige mig til Bilka for endnu en ombytning, og han var meget ked af det osv osv. Han var nu meget sød at snakke med, og var da virklig meget ked af at høre at jeg denne gang ikke ønskede endnu en Elektrolux combiovn.




Vi bor uden for Lars Tyndskids områder og har altid langt til Bilka. Så da manden havde et ærinde i Esbjerg (han mente vi trængte til endnu en bil)(jo, det mente han virkelig), blev vi enige om at vi da bare kunne ombytte ovnen der. 

Bilka er vel Bilka, er det ikke?




Jeg ved ikke, om Esbjergensere gennemgående er mere uhæderlige eller bare dummere end resten af Danmarks befolkning. Det har jeg aldrig haft grund til at fundere over.
Men noget tyder på at Bilka mener det.

De kunne godt tage imod ovnen, men ikke behandle noget som helst før deres testpersoner havde afprøvet om der nu virkelig også er fejl på ovnen! - 
Og havde jeg virkelig ikke fået navnet på en person hos Elektrolux, der havde sagt at jeg bare kunne få den ombyttet?
Så om nogle dage vil jeg få besked på om jeg kan få den ombyttet..........



Det kan godt være Bilka er billigst.
Men det er ikke billigt for os at skulle ligge og køre rutekørsel adskillige gange på grund af en ualmindelig dårlig kundebetjening.

Jeg overvejer ligefrem at klage. Men forventer på den anden side ikke at få noget som helst ud af det, så jeg ved ikke om jeg gider.....




Jeg trænger til at se på noget pænt:








tirsdag den 20. januar 2015

Paasingilanga --- redigeret, nu ligefrem med oversættelse


Jeg kværner lige lidt mere i det grønlandske sprog.



For jeg kom lige i tanker om noget.
Min ældste boede i Grønland fra han var 2½ til han var 6½. Fra han var 4 år gik han i kommunal børnehave, en børnehave hvor der var to grønlandsktalende og to dansktalende stuer. 
Han kunne hverken tale eller forstå grønlandsk. Kunne dog gengive sproglydene (men kun når jeg ikke var i nærheden).

Men da han 20 år senere skulle på noget geologistudieophold i Grønland, og i den forbindelse modtog en gang lynundervisning i sproget kunne han for det første uden de store problemer udtale sproget korrekt og for det andet reelt forstå noget af det, der blev sagt.

(Mors dreng har et sprogøre, jeg misunder ham. Han lærer bare et sprog, hvis han lige har brug for det)



Jeg fandt to artikler, som jeg blev lidt klogere af at læse:


Indlæggets overskrift betyder "jeg forstår ikke", og den dækker fuldstændig billedets tekst.
A' fatter ikke et kvidder, bortset fra ordet ilumut, som kan oversættes til noget i retning af "hvad Søren" og så endelsen -vutit, som er en du-form (se nedenstående billede).

Min personlige oversætter siger at der står:  Ja du er rigtig god til at danse.







De to illustrationer er herfra og herfra.

Første artikel er en lynogtordenindføring i sproget, den anden er i den grad vand til én af mine kæpheste. At vi selvfølgelig kan lære at tale nye sprog, hvis vi gør en indsafts for det. 
Ingen sprog er i bund og grund vanskeligere end at et barn på 2½ stort set har styr på det. 

Og hvad et lille barn kan, kan vi andre vel også, ikk'?



Og dermed vil jeg overgå til andre tankebaner. 

På søndag skal jeg til 3 års fødselsdag i sønnefamiliens nyindkøbte hus i Vanløse. Ikke mere 4. sal på Frederiksberg, det er vi gamle nu meget godt tilfredse med.



Så jeg har gang i både strikkepinde og kageplanlægning.....

lørdag den 17. januar 2015

Kaffi pissavisi?


Om nøjagtig ét år er det tredive år siden, jeg flyttede hjem til Danmark, efter næsten 4 år i Grønland.


Og hvorfor så lige tænke på det lige nu?

Fordi vi har været til kaffe hos en grønlandsk veninde (som jeg har truffet via mit arbejde). Rigtig grønlandsk kaffe, i anledning af et af børnenes fødselsdag.


Tænk, jeg boede næsten fire år i Nuuk, og så kan jeg alligevel hverken tale eller forstå grønlandsk, ikke engang til husbehov. Det er for dårligt!

Også selv om jeg er én af de danskere, der forstår mere grønlandsk end flertallet. Det er stadig for dårligt.



Forklaringen (kald det bare undskyldningen) kan siges med ét ord: Nuuk.
I Nuuk behøver man slet ikke at kunne tale/forstå landets sprog. Det er meget nemmere for grønlænderne at forstå dansk end det er at forsøge at gætte sig frem til en mening på et hjælpeløst grønlandsk (lidt ligesom en engelsktalende der forsøger at få lov at lære dansk i Danmark).


Jeg gik skam til undervisning og lærte en del. 

Jeg kan forstå enkelte ord og kan sommetider gætte mig til en mening, hvis der ikke tales for hurtigt.
Grammatik, både dansk og grønlandsk, har det med at slå knuder inde i min knold, i hvert fald så snart den skal forklares teoretisk. Den slags lytter jeg mig helst frem til. Men lidt af den grønlandske fik jeg da lært.


Jeg kunne nok grønlandsk dengang til at grønlænderne troede, jeg forstod meget mere end tilfældet var.


Men hvor ville jeg gerne have haft lært at bruge det, bare lidt!



Overskriften er noget af det, det er godt at kunne forstå: "Vil I have kaffe?" 


Billedet nedenfor er huggestjålet fra nettet. Det viser en boligblok magen til den jeg boede i, på Radiofjeldet.
Den viste blok har den mest fantastiske udsigt ud over Godthåbsfjorden. Jeg var så uheldig at komme til at bo i en af de to, der absolut ingen fjordudsigt havde.

Men vi boede fint. 
Byggeriet var under 20 år gammelt dengang, velholdt og lejlighederne var godt indrettede.

Jeg bliver helt ked af det, når jeg i dag ser billeder af samme byggeri, for nu er det ved at være godt slidt.



Jeg ved ikke, om jeg kunne have lyst at gense byen. Både/og.


Måske er jeg mest glad for at jeg aldrig behøver overveje den sag. Jeg kommer aldrig til at have en økonomi, der tillader sådan en tur.

Selv om der er ting og steder, jeg gerne ville gense. Måske.........




onsdag den 14. januar 2015

Skriver og skriver og skriver....



Jeg opholder mig fortsat helst liggende på min sofa, men er dog jævnligt oppegående nu.

Datteren har sendt mig billeder  i ikke rigtig god nok kvalitet  af lille skønne Mynthe i sin julegave (liggende på sin barselsgave).

En rigtig dame er hun, løfter selvfølgelig koket op i kjolen <3 <3 <3





Jeg forøger ihærdigt at komme videre med mit/vores erindringsskrivningsprojekt.

Det' svært, mor siger Nils, oftest når han ikke rigtig gider - men det ER svært, at få nedskrevet, endsige struktureret en beskrivelse af en (speciel) barndom og opvækst.

Det kan vel ikke engang være overraskende for nogen......



Jeg skriver stadig ucensureret, for begynder jeg at censurere på mig selv er jeg bange for at der forsvinder for meget.
Mine fortrængningsmekanismer er meget, meget effektive. Ofte kan jeg SLET INGENTING huske, især når jeg skal forsøge at skrive noget ned.

Heller ikke selv om jeg en halv time før har haft hele afsnit liggende klart formulerede inde i hovedet.


Jeg har lavet en række overskrifter (og flere kommer hele tiden på), som jeg fylder i. Lidt i den ene, lidt i den anden, retter lidt i den tredje, supplerer i den fjerde osv, osv.


Godt, jeg ikke er arbejdsramt længere!!!!





fredag den 9. januar 2015

aarj, altså



Nu klager lillefar sig også.....




Men der var ingen pardon, han er sendt i byen for at købe ind til de her


Når nu 'mors køretøj' for tiden er ude af drift og han alligevel skulle i synshallen med Fars Audi  -  som jeg fortsat ikke er godkendt af ham til at føre ;-)


Så sig ikke, at der ikke er fordele ved hans fikse ideer.




Det står desværre værre til med den punkterede  (punktering er ikke et problem, det er bare en praktisk detalje) end først antaget.
Min gode bil er (også) syg, måske skal den ligefrem 'indlægges', og min superoptimistmand er lidt bekymret for om det bliver os, der alene skal finansiere mekanikerens luksusferie til sommer....
Ikke nogen god start på året ;-(



tirsdag den 6. januar 2015

Snot, historie og rød billet

Jeg har - vanen tro - startet det nye år med en solid gang snot, hovedværk og sløjhed. Sidste år varede fænomenet det meste af en måned.......
Jeg håber det går lidt hurtigere denne gang.



Jeg havde en aftale i den forgangne weekend med to af mine brødre
(hvorfor kun 2 af de 3 tilhører privatlivet). 

Vi skulle mødes hos den ene i Kbh, hvor vi ville bruge 24 timer på at snakke fælles baggrund, til brug til noget nedskrevet til vores efterkommere.
Det var ikke ret klogt at tage af sted, som jeg havde det, men jeg gjorde det alligevel, bevæbnet med et mindre husapotek.



Man skal prøve noget nyt, så jeg snuppede turen som bustur med RødBillet (som forresten har en flot og meget overskuelig hjemmeside).


Prisen for den rene luksuskøretur (med gratis kaffe og wifi - når de to ting ellers var der) i dobbeltdækkerbus fra Vejle til hovebanegården i Kbh er under det halve af den tilsvarende tur med DSB. Tidsforbruget er stort set ens, men chaufføren vidste bestemt også noget om hvordan man aktiverer en speeder. Sådan en bus må køre 90 km/t. Det er jeg bestemt ikke sikker på at han vidste.




- så jeg tillod mig den ekstra luksus at foretage den eneste mulige pladsreservation, på forsædet.
God plads og fed udsigt. Fortæring og underholdning havde jeg selv medbragt.



Konceptet, at sætte os aldrende søskende alene sammen (i et døgn) for at tale godt og ondt fra en lidt speciel barndom kan jeg kun anbefale. 
Der kom meget frem, som vi ikke alle vidste.


Jeg optog en del (kun en lille del, desværre) på lyd og skal nu prøve at få skrevet en hel masse ned. 
I første omgang skriver jeg ucensureret. Den sjove udgave!

Senere skal alt, der ikke kan interessere andre end os selv, fjernes.



De to stakkels brødre er stadig arbejdsramte (jeg har ikke ondt af dem, det er efter eget valg), så de synes meget passende jeg skal være sekretær på foretagendet.



Jeg har indtil nu fået skrevet ca 4 sider, helt uden at 'tage hul' på lydoptagelserne.
De fire sider er et årstalsskema, hvor jeg hæfter markante begivenheder og kommentarer på.
Jeg brugte samme metode, da jeg beskrev min mors historie for nogle år siden.

Skemaet giver oversigt, og der kan altid tages enkeltemner ud til nærmere beskrivelse i separate afsnit.



Jeg ligger på sofaen med dyne og PC og skriver, for efter den strabadsértur til hovedstaden er helbredet helt i bund. Og endnu værre, jeg har mistet stemmen! Stakkels min lille mand, der må undvære min milde røst.
Han har desværre ikke givet udtryk for noget problem desangående. Forstå det, hvem der kan!


Og godt nytår til alle!



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...