Vi har 4 dage færre end de fleste til at forberede juleaften.
Sådan er det, når der er belgiske bedsteforældre, der også gerne vil se børnebørnene juleaften.
I år holder vi "familiejuleaften" allerede lørdag d. 20., så vi er i fuld gang med de endelige forberedelser.
Det har altid været min faste holdning ikke at have helt faste traditioner for julen.
I Grønland spiste vi altid rensdyrkølle (med hvide og brune kartofler, samt Waldorfsalat) juleaften (jeg savner stadig rensdyrkølle. Det er en überlækker spise, kan jeg love jer).
Et år var Nuuk totalt udgået for valnødder op til jul. Det år spiste vi hasseldorfsalat....
To juleaftener har vi også holdt flere gange end jeg kan tælle, siden jeg blev skilt fra den ældstes far. Det er ikke mit indtryk at ungerne har været specielt kede af den ordning.
Mens ungerne var små havde vi ofte vores gamle nabo på besøg juleaften. Han var temmelig døv og orkede ikke familiejul med mange børn. Døren hos os har altid været åben for mennesker, der havde brug for det. Også juleaften.
I år har vi to seriøse brud på det almindelige.
For det første har vi bagt småkager og kogt klejner. For første gang i mange, mange år.
Jeg æææælsker min efterløn!
Alt er bagt på speltmel (herfra og herfra vi har dog fundet opskrifterne i bladets decembernummer), med supergode resultater.
(almindeligt hvedemel er no-go på grund af intolerance)
Vi har rullet frugtkugler. Næste gang får de lov at få lidt havregryn med, de er lige 'våde' nok.
Det andet uventede brud gælder risalamanden, som i år bliver forklædt således:
Der vil dog være almindelig risalamande til supplement. Men mandelen, den vil være i kagen!
OgOgOg, der vil selvfølgelig være mandler i risalamanden. Ellers skal det jo hedde risalaingenting.
Smutter igen, har lidt småtravlt.
(ikke med at sy, pakken ligger stadig og kukkelurer hos PostDanmark, nu på 17. dag. Tror, der ryger en skriftlig klage af sted snart)