mandag den 25. maj 2015

Los campingsvogn

Vi er ved at gøre vognen klar til årets første lidt længere tur.

Der er meget at se til!


Hundepension og kattepension samt 'tilsyn' af det hjemlige palads er fuldt og helt på plads. 
Den gamle kat har vi (vistnok - har ikke set hende i dag) endnu, men i morgen er det definitivt slut. 
Og denne gang fortryder jeg ikke!

Hun har stort set ikke spist de sidste fire uger og er nu nede på 2/3 af sin oprindelige vægt. Hun eksisterer, men har åbenlyst ikke meget glæde af sin eksistens. 
Hun skal have lov at have fred nu.



Vognen er et kapitel for sig - det er ikke den på nogle af billederne, heller ikke her.
Alt er tyvhugget fra nettet denne gang.









Der skal gøres hovedrent i den hele dagen, så vi kan komme af sted.


onsdag den 13. maj 2015

Svær beslutning... - opdateret


Alle dyreejere kender problematikken.

Hvornår er nok nok????



Verdens smukkeste kat 


Vi har omsider taget beslutningen. 
Grumpy old Lady har reelt ikke noget liv mere. Hun har ikke smerter, men har heller ikke megen glæde af sit liv mere. 


Jeg har i den sidste uge været konstant bekymret for hende. Har nurset hendet, givet hende piller, specialkost og supermeget ekstra opmærksomhed. 
Det ville hun normalt have været vældig begejstret for. Hun er nærmest ligeglad nu.



I nær fremtid skal vi næsten to uger på camping. 
Hunden har sin pension, og kattene er altid blevet fodret med tørkost ad libitum og dåsemad hver anden dag af en venlig sjæl når vi har været bortrejst. 

Denne gang har jeg spekuleret mere end jeg har glædet mig. 
Det gamle kræ er slet ikke til den grad af "forsømmelse" som hun har det.
I går fandt jeg en kattepensionsplads til hende og så var den bekymring ude af verden, troede jeg.


Men så igen i dag har hun det bestemt ikke bedre. 
Har spist meget, meget lidt til morgen. 
Ligger hele dagen på en sammenkrøllet dyne under en sofa. 
Har ikke været ude siden weekenden.



Og lige pludselig var det slet ikke så svært at beslutte noget, for det der er jo slet ikke et glad katteliv længere. 
Så, selvom det gør ondt. Hun skal have fred nu. Beslutningen er taget, og dyrlægen er bestilt.

Det har hun fortjent, vores skønne, dejlige, morsomme, engang storvildtjagende, verdens smukkeste Artemis. Som lige akkurat når at runde sin 15 års fødselsdag.






Juni 2000, ca 4 uger gamle.
Bettemus (den sortmønstrede), Artemis (ved den røde pude) og Mikkel (den røde)


2001. Artemis med det eneste kuld killinger hun nogensinde fik.
Sjældent har man set en dårligere kattemor!
Hun overlod dem helt til sig selv (og vores gamle Garfield) så snart de kunne spise selv.

Artemis hader vistnok det her billede.
Men når man har børn og katte.....





Her med gamle Garfield, kort før vi måtte af med ham.
(Hold fast, hvor jeg ikke savner det ulækre gulvtæppe!)



Alfred får lov at overtage kattepensionspladsen. 

Han skal ikke være helt alene hjemme mens vi er væk. Jeg ville ikke have et roligt øjeblik! 




Opdatering:

Sørendullemig om ikke det elendige kræ sprang op på bryggersbordet (hvor maden står) i dag. For første gang i en uge.

For derefter at dampe på udflugt i det fri. For første gang i en uge.

Kom efter nogen tid løbende ind igen. Også for første gang...

Og hun har tigget aftensmad.... (gentagetegn)


Pludselig har hun det så meget bedre, virker næsten som sig selv, så nu er jeg totalt i tvivl. Skal/skal ikke...



Jeg og begge katte tager turen til dyrlægen på fredag. Alfred skal vaccineres, og mht. Artemis... bum bum bum.


Jeg troede jeg var helt klar i spyttet omkring den kats skæbne. Det er jeg så alligevel ikke. Dyrlægen må være min Guru. Stakkels dyrlæge!

Hun er ikke den første kat jeg tager på den sidste tur til dyrlægen. 
Den ene af hendes killinger, som vi beholdt, fik den livsfarlige vane at tisse i ALT, især i tasker. Det overlevede hun ikke ret længe.
Gamle Garfield levede længe med sukkersyge - men pludselig en dag var dagen kommet.
De to gange var jeg slet ikke i tvivl - det er jeg nu.........................................




Hvis Suremokken stadig kan nyde glæderne ved at spille fornærmet skal hun have lov til det. 
Med daglige piller og det hele.


Og kattepension når vi skal på tur. 


lørdag den 9. maj 2015

Grumpy old Lady!

Artemis er virkelig Grumpy!

Hun har altid hadet de andre dyr (og alle gæster), men over for mennesker er hun den sødeste, blødeste kælekat.

Hvem sagde fedterøv?
Der er noget om det...



Slut, gider ikke spise mere...

Dagens menu er katteluksuskræsguf, serveret ved liggepladsen i sofaen.
Og med Alfred på meget betryggende afstand. Alfred er værre end de fleste hunde, når der er mulighed for madtyveri!






Det smager godt og lysten til at spise er der - men kun så længe som filmen viser.
Det er trods alt en stor fremgang fra slet ikke at spise.


Dyrlægen ordinerede binyrebarkhormonpiller til hende i sidste måned, mod hendes bronchitishoste.

Dem er jeg begyndt at give hende igen. Jeg tænker de måske kan peppe hende lidt op.




Det gamle kræ!




fredag den 8. maj 2015

Artemissen has left.... - troede jeg


Artemis på næsten 15 år (født d. 15/5 2000) er helt klart i tilbagegang...


Hun har tabt sig over vinteren, og hun gider ikke rigtig længere kæmpe for sine rettigheder overfor Alfred, vores 4 år gamle ballademager.

De sidste dage har hun ikke engang gidet spise noget videre.....



I går var næsten al gejst gået af hende. Kun ren piskefløde var lidt interessant. 
Alderen taget i betragtning vidste vi jo godt hvad der kunne være galt med kræet.



Jeg vil jo helst passe, holde øje med og fuldtidsnurse mine katte.

Så jeg overvejede meget, om hun skulle 'indlægges' i et aflukket rum, så jeg rigtig kunne holde øje med hende.

Indtil det pludselig gik op for mig at det da vist kun var mit behov. Vores katte har kattelem og fuld frihed til at komme og gå efter behov.
Selvfølgelig skulle Artemis, sløj eller ej, fortsætte med at have den frihed.



Da jeg havde gjort den tanke helt færdig rejste den aldrende sig fra puder og flødeskål, og gik stille og roligt ud ad sin kattelem.
Der gik 30 timer, før vi så hende igen!

Hun kom ikke engang til morgenspisetid, et faktum der er helt, helt uforeneligt med hendes normale jeg.



Vi troede aldrig, vi skulle se hende igen.



Men hun kom s'gu hjem igen i går aftes.


Stadig med meget lidt appetit, men her til morgen har hun da villet nedlade sig til at indtage lidt piskefløde.


Ud over appetitløsheden har hun det acceptabelt, har i hvert fald ikke smerter. Så jeg venter til mandag morgen med at lægge mere af familieformuen hos den dyre læge.
Som sikkert bare kan fortælle os det vi godt ved. At damen er gammel og at hun måske er ved at have overskredet sidste holdbarhedsdato.











Det er forresten Artemis der har lagt kontrafej til min Avatar




søndag den 3. maj 2015

Der var en, der var to, der var tre...


I virkeligheden er jeg i gang med et indlæg om de senere måneders strikkerier. Det bliver nok færdigt, men det bliver ikke i dag.
I dag skal jeg nemlig ud med buskrydderen og pelse brændenælder.



Vi har enorme mængder af brændenælder i og omkring matriklen, og de er fuldstændig umulige at få has på. 
Værre end skvalderkål, som i det mindste ikke forsvarer sig med (for mig) ret giftige midler.

I år vil jeg prøve at holde dem nede ved regelmæssig buskrydderpleje, i håb om at det kan lykkes at få sultet dem ud - og tro mig, vi har ikke mindre end to, ret seriøse buskryddere, den ene endda med savklinge!




Midt i området står denne "skønhed", normalt dybt begravet i de stikkende #¤%&/(...


Den er helt død, men kan måske reddes (rigtigt mekanikerprojekt!), især hvis brændenældeskoven omkring den fjernes.


Det bliver bare ikke lige den første måned

for se engang, hvad der skjuler sig nede i maskinen, for enden af den røde pil:
onsdag
torsdag
fredag
Lørdag


Søndag

I dag er det søndag, og jeg har fået rigtig meget skældud af hr. solsort, så fra nu af får det unge par lidt fred til rugningen.

Solsorte lægger normalt 3-5 æg, ruger i ca to uger og har ungerne på reden i yderligere to uger.


Det vil sige jeg har ca en måned til at hjernevaske kattene til IKKE at angribe fede vakkelvorne solsortunger på jorden.......

In my dreams. De sidder allerede og slikker sig om munden, de knurhårede. Også hunden.



Billedserien kan også ses på Instagram, på #holddigvækmekaniker





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...