Artemis på næsten 15 år (født d. 15/5 2000) er helt klart i tilbagegang...
Hun har tabt sig over vinteren, og hun gider ikke rigtig længere kæmpe for sine rettigheder overfor Alfred, vores 4 år gamle ballademager.
De sidste dage har hun ikke engang gidet spise noget videre.....
I går var næsten al gejst gået af hende. Kun ren piskefløde var lidt interessant.
Alderen taget i betragtning vidste vi jo godt hvad der kunne være galt med kræet.
Jeg vil jo helst passe, holde øje med og fuldtidsnurse mine katte.
Så jeg overvejede meget, om hun skulle 'indlægges' i et aflukket rum, så jeg rigtig kunne holde øje med hende.
Indtil det pludselig gik op for mig at det da vist kun var mit behov. Vores katte har kattelem og fuld frihed til at komme og gå efter behov.
Selvfølgelig skulle Artemis, sløj eller ej, fortsætte med at have den frihed.
Da jeg havde gjort den tanke helt færdig rejste den aldrende sig fra puder og flødeskål, og gik stille og roligt ud ad sin kattelem.
Der gik 30 timer, før vi så hende igen!
Hun kom ikke engang til morgenspisetid, et faktum der er helt, helt uforeneligt med hendes normale jeg.
Vi troede aldrig, vi skulle se hende igen.
Men hun kom s'gu hjem igen i går aftes.
Stadig med meget lidt appetit, men her til morgen har hun da villet nedlade sig til at indtage lidt piskefløde.
Ud over appetitløsheden har hun det acceptabelt, har i hvert fald ikke smerter. Så jeg venter til mandag morgen med at lægge mere af familieformuen hos den dyre læge.
Som sikkert bare kan fortælle os det vi godt ved. At damen er gammel og at hun måske er ved at have overskredet sidste holdbarhedsdato.
Det er forresten Artemis der har lagt kontrafej til min Avatar