mandag den 30. december 2013

Årets sidste nisse

Frk. Bramstedt (omtales her) har bestemt ikke været dyr at holde med tøj. 
Dukketøj er restegarnstøj, så sig ikke noget til nogen om at jeg har været ude og investere i et nyt nøgle hvidt pelsgarn. Det er så godt til nissehuer!


Helene har i årets løb brugt en del tid på at tage tøjet af frøkenen, men her i julen var det blevet interessant at give hende tøj på, og at knappe knapper. 
Et bedre udvalg end den hidtidige, enlige kjole var ønskeligt.

Bedstemor gik straks i gang med nissehue, nissekjole og strømpebukser til den søde (strømpebukserne nåede nu ikke at blive færdige inden Helene tog hjem, men nu er de klar, mangler bare at få hæftet ender).

Strikket i strømpegarn og hvidt 'pels'garn, på øjemål og bandeord, når for meget skulle pilles op. Tyste bandeord, barnet skulle jo nødig høre grimme ord fra sin milde bedstemoder. 


Kjolen trækkes over hovedet og lukkes med en (mariehøne)knap foran eller bagpå efter lyst. Den kan dog først lukkes, når fletningerne er trukket fri, fandt Helene ud af.

Billedkvaliteten er elendig, men laderen til det nye apparat har forputtet sig, så jeg har kun mit (vistnok beskadigede) mobilkamera for tiden. Ny mobil er besluttet, men skal jeg tage den ikke så dyre eller den dyre med de seje funktioner? Hvad bestemmer, fornuften eller lysten?


Noget af det mere udfordrende var at strikke strømpebuksefødder til en dukke hvor fødderne nærmest kun er antydede...
- til gengæld er det ikke nødvendigt at gøre plads til en bagdel, i og med at den dukke ikke ejer noget, der ligner r..balder.


Herunder damens hidtidige antræk (i bomuldsgarn). 
Sommerkjolen lukkes med knapper foran eller bagpå, som man har lyst til det, kan endda anvendes som en slags åbentstående vest.
Over undertøjet??????????? aaarrrhhhhhhhhhhhhhhhhhhh...................



Nye tider, nu kan frk. Bramstedt skifte tøj!

Næste udstyr til hende bliver bleer, efter Helenes klare ordre...





fredag den 27. december 2013

Alene hjemme


Vi har haft de Frederiksbergske liggende fra lørdag til torsdag.
Der har været perioder med ren idyl som denne:

for lidt som denne (naboens legeplads er et stort hit, det var vejret stort set ikke)
 '



Og udtryk for den pureste søskendekærlighed som her (det er et tilfælde, at det her er den lille, der hyler - han kan også få storesøster til det)

Min adventsbilledserie skulle have været afsluttet med et englebillede. I stedet får I ham her på forbudte veje.


Nu er vi to gamle alene hjemme, sidder i hvert sit rum med hver sin skærm. Manden forsker i evt. nyt TV (betjeningen på det nuværende er stået af, så vi kan kun skifte kanal gennem dvd-afspilleren - og nej, det er ikke remote'n det er galt med, det er selve TV'et), og jeg ligger i sofaen og stener lidt sammen med en ny tur influenza.
Vi ses dog af og til over en kop kaffe og/eller en bid spiseligt. Men taler mindre sammen end vi plejer.

Vi har travlt med at nyde stilheden
Shhhhhh!


Når vi engang får ørerne foldet tilbage i deres normale leje, skal vi høre vores julegaver til hinanden, en CD med Porgy&Bess (med Louis Armstrong og Ella Fitzgerald) og en med Jussi Björling.





søndag den 22. december 2013

4. søndag i advent



- og huset er fuldt.
Søn, svigerdatter og to børnebørn holder os to gamle i ånde......


Jeg nåede at lave en "marmeladeglasnisse" inden de kom, efter inspirationen her.
Tak, Aslaug, selv om du næppe kan kende din snemand længere!

Nu er her bare ikke ro til at beskrive den, endsige lave en opskrift......




Sneboldene i glasset er allerede forhenværende.... - så lidt når vi da.





fredag den 20. december 2013

Sølvbryllup


2 gange kunne jeg have holdt sølvbryllup, hvis jeg ellers havde holdt de ægteskaber ud.

Hvad jeg altså ikke gjorde, og jeg er fortsat ugift for 3. gang.

1 gang kunne jeg have holdt "sølvskilsmisse", og den næste af slagsen er stærkt på vej.


Men der er én (ud over børnene), som jeg har fulgtes med i tykt og tyndt, igennem mere end 25 år. 
Men nu er det også slut, vi har købt os en flunkende ny tørretumbler! Med kondenstørring, timer, fugtighedssensor og jegskalkommeefterjer. Fagre nye verden...

Den gamle kørte ellers stadig upåklageligt, med en lydstyrke der sikrede at man aldrig glemte når den var i gang. 
Når jeg engang imellem brugte den. Dens strømforbrug hørte nemlig til de ting, jeg aldrig rigtig har turdet sætte mig ind i.
Men med tre børn, deraf det ene det rene maraton-blebarn, har tørretumbleren været mig en trofast støtte i de tider, hvor man ikke rigtig kunne få tøj tørret på anden vis.

Den kan stadig køre rundt, deri er der ingen ændring. Grunden til at den nu er sat på græs (helt bogstavelig) er at den ikke varmer længere. Sikkert godt for strømforbruget, men upraktisk for en tørretumbler.


Et rigtigt sølvbryllup lader vente på sig, formentlig når vi det ikke i dette liv. Pensionisten og jeg har aldrig fået papir på os, og vi har forresten "kun" kendt hinanden i godt 10 år.

Men det er en helt anden historie.



Jeg tror nemlig lige, jeg vil gå ud og se om den nye tumbler stadig kører, og om der skal tømmes vand fra beholderen. Man kan jo dårligt høre den slags nymodens tekniske vidundere.

Og med tørretumbleren er vi næsten igennem de senere års hårdt tiltrængte udskiftning af husholdningsmaskinparken, mangler kun elradiatorerne. 
De venter til efter nytår, hvor vi får besøg af en energikonsulent. 
Må hellere anskaffe en ladning ekstra nervepiller til den arme konsulent. 
Det bedste vi kan sige om vores bolig er måske, at vi ikke er afhængige af at åbne vinduer for at lufte ud.........
Men måske kan konsulenten alligevel give os lidt brugbare forslag til noget damage kontrol.


onsdag den 18. december 2013

Førjulegave til efter jul


Jubiiii, vi skal i Den Kgl. Opera!


Min mor har bestemt sig til at give os alle fire en julegave.
En aften i operaen med ledsagere, hvor vi skal se Gershwins "Porgy og Bess"
(Fuldstændig rigtigt, min mor beslutter ikke noget som helst længere. 
Men beslutningen er ikke i modstrid med hendes ånd. Hun ville også gerne have været med, ved vi)


Bliv klogere her

Ikke nok med at vi skal se den flotte forestilling - vi skal sågu' også spise i Operaens restaurant.
For vores vedkommende (altså mit og den hidtil søgåendes - m
ine brødre er bedre vant end vi) bliver det vist en once-in-a-lifetime oplevelse!





Vi sindige folk fra fastlandet (fnis - vi stammer sådan set begge fra det storkøbenhavnske) regner med at tage over broen den torsdag, vi skal i operaen og så indlogere os midt inde i hovedstaden. 
Enten i søofficerernes forenings ferielejlighed på Nyhavn (hu hej, hvor det lyder, hva'! Fint skal det være) eller på et centralt hotel (af dem til økonomipris), og så tager vi lige en weekend på stenbroen.
Måske endda et smut til Malmö, hvor pensionisten har boet i 9 år engang. Han sejlede forsyningsskib til brobyggeriet.


Det er sådan noget, vi bare kan planlægge nu. 
Jeg skal bare snuppe en feriedag den torsdag, har ordinær fridag fredag. FEEED weekend!

Vi er også ved at se på et 4 dages campingtræf i juni måned.......
Til den tid er jeg også arbejdsfri.
Misundelse modtages med glæde. STOR glæde!





(Jeg ved forresten ikke, hvorfor min personlige efterlønsnedtæller øverst til højre ikke virker for tiden. Må hellere se at få kigget på den)

tirsdag den 17. december 2013

Er og gør

Advarsel! 
De følgende linier er lommefilosofiske. Konklusioner må/kan ikke forventes. Ikke engang sund fornuft kan forventes.



Jeg ligger (igen) og fjerer den på sofaen, indhyllet i dyner og katte.
Snot, hovedpine, ondt i halsen og sølle.

Og funderer over forskellen mellem at udtrykke (fortælle om) det man er, og det man gør.


Forskellen er stor.


Den bevidste del af mig vil gerne fortælle om, hvad jeg er, føler og indeholder.
Det vil den ubevidste del ikke være med til, så den får igen og igen overtaget og frembringer den ene linie efter den anden med beretninger om det jeg gør.

Hvad jeg er, kan ikke styres. Min utrygge følelseshjerne (højre hjernehalvdel) vil ikke være med til at delagtiggøre andre i den del. Det er aldrig til at vide, hvad der kunne ske ved det. 
Forsøger jeg for meget, lukker den simpelthen af, og så kan jeg ikke komme i kontakt med det, jeg egentlig ville sige.
Måske kan jeg bedst beskrive det med en lille erindring: En psykolog fik engang det geniale indfald, at jeg skulle skrive mine drømme ned, for at jeg ad den vej (sammen med hende) kunne få lidt mere kontakt med mit indre. Projektet døde øjeblikkelig, jeg holdt simpelthen op med at drømme!
Drømmene kom igen, da jeg opgav nedskrivningstanken.

Hvad jeg gør, kan styres. Nogle vil sige 'ikke altid', men lige her hvor jeg er nu, kan det, af fornuftshjernen (venstre hjernehalvdel). 
En gerning er ikke en del af personligheden, og et angreb på gerningen kan normalt holdes ud fra kroppen i (mere eller mindre) strakt arm. 
En gerning kan benægtes, eller den kan intellektualiseres, forklares.

Intellektualisering er lige mig.
Enten som overspringshandling (at forklare følelser fjerner fokus fra selve følelserne, ligesom humor kan gøres totalt kedelig ved en forklaring), men faktisk også den anden vej.
Hvis jeg for mig selv kan forklare en ting, kan jeg ofte bedre føle den.


Humor er forresten også en (kendt) overspringshandling, når det gælder om at fjerne fokus fra det svære. 



Og nu vil jeg stoppe. 
Selv ovenstående få linier har været hårdt arbejde, med mange sletteprocesser undervejs.





søndag den 15. december 2013

3. søndag i advent



Den søgående næsten-pensionist ligger inde i sengen og sover. 

Han er hjemme for at hente en bil, så han på tirsdag kan få det sidste habengut med fra det kammer, der i halvdelen af de sidste mange år har været hans andet hjem. 
Han påstår, at der ikke er ret meget.....

Så i morgen skal vi op kl. 05, så han kan nå at være på sin pind (med frisk morgenbrød) kl. 07.



Sådan har vi stået op på alle mulige tidspunkter på påmønstringstirsdagene. 


Jeg har afleveret ham på Kolding banegård før kl. 06 nogle gange (så er det godt at have en arbejdsplads med hvilerum, hvor jeg kunne snuppe en morgenlur indtil min mødetid kl. 08).

På hans 60 års fødselsdag skulle han til Portugal, og skulle flyve allerede mandag. 
Normalt fløj de kl. ca 12, men lige netop den gang havde rederiet været for sent ude med bestillingerne, så han skulle være i Billund lufthavn kl. 6-7 stykker om morgenen. 
0 hyggelig fødselsdagsmorgenkaffe til os!

Og så var der dengang rederiet lige lavede vagtplanen om, så han (og resten af besætningen) pludselig skulle til at møde en uge forskudt for det hidtidige. 
Vi offentligt ansatte skal have 6 ugers varsel om den slags. De fik 1½ døgn.

Eller da vi skulle have mange gæster til min 60 års fødselsdag, og afløsningen lige blev skubbet 2 dage. Sømandsgræsenker skal kunne klare lidt af hvert.


Der er mange grunde til at glæde sig til den næste del af vores liv, selv om én gang sømand altid er sømand. 

Den gamle regner fortsat med at skulle sejle, men fremover som afløser, og ikke halvdelen af sin tid. Og slet ikke når vi har planlagt noget sammen.
Gamle, erfarne styrmænd udfaser man ikke bare. De kan mere end det man lærer på skolebænken, og det kan have stor betydning ude i bølgerne.


2 dage til vi får et liv sammen. 
Det er næsten til at holde ud nu  ;-)



Min datter beklager sig

Hun siger, jeg er så svær at tage billeder af, fordi jeg altid får lavet sådan nogle underlig ansigter.

- Hvad taler hun lige om??????








Måske er hun bare arveligt belastet..


Og hvad angår sådan noget pjat, er niece Helene meget lærenem og med på den værste.


Vi (mig, Nils, datteren, svigersønnen og Villads) har været i København, har boet i luksussuite på højklassehotel (6-sengsrum på Danhostel på HCAndersens Boulevard), har besøgt Villads's oldemor  på plejehjemmet (hun lå i sin seng da vi var der - "godnat, oldemor" blev Villads ved at sige), vi har været i Tivoli, på kinesisk resturant og har (til Villads's udelte jubel) både kørt i S-tog, med bus og set/hørt ambulancer med blåt blink.



Nå ja, og så har vi været til min LILLE brors 60 års fødselsdag i dag. 
Det var sådan set derfor vi overhovedet tog af sted.




mandag den 9. december 2013

2. søndag i advent ---- i går....




Det var ikke ren slendrian der forårsagede forsinkelsen af 2. søndagsbilledet. Det var snarere en Bodilrelateret forsinkelse.
Bodil. 
For en gammel Nuuk-beboer er Bodil et belastet navn. Bodil var i mange år den ubestridte leder (eller hvad var hendes titel egentlig? Måske havde hun endda også et efternavn, det tror jeg aldrig jeg har hørt) af sygehusets veneriske klinik, hvorfor visse sygdomme alene blev betegnet som "en Bodil".
Jeg har aldrig haft brug for hende, men oplevede dog af og til meget underholdende forvekslingsscenarier, fordi der i de år var endnu en Bodil ansat - en fysioterapeut. 


Alt var timet og tilrettelagt til et besøg hos den 94-årige i torsdags, men af indlysende grunde måtte den plan ændres.
Erstatningsbesøget blev aflagt i går, søndag, hvor der tillige var gløgg, borgmesterhåndtryk og æbleskiver til plejehjemmets beboere.


Køreturen var grå, våd og kedelig.
Datteren legede med det nye kamera, og moderens beskedne mening er klar:
Hun er knageme god til af gafle nogle gode motiver.







Den lidt ældre dame har det ikke så godt for tiden, men hun var glad for at se os og klarede en hel time med småkager, æbleskiver, kaffe og musik. 
Så meget havde vi slet ikke forventet af hende.


Den ene af to hovedgevinster i Amerikansk lotteri gik - helt velfortjent, selvfølgelig - til os. 



Sagde jeg noget pænt om datterens fotografiske evner?

Der er lige noget, jeg skal have talt med hende om først!!!!!





søndag den 8. december 2013

And the winner is:


Jeg trak først glitterbogen. 
Puttede navnene (nogen fik en seddel, nogen fik 2) i et glas, lukkede øjnene og trak en Aslaugseddel op.
Tillykke, Aslaug! Sender du en adresse til min mail, neell (a) gmx . net (uden mellemrummene)
Den bog får et godt hjem, det ved jeg.



Det gør papirbogen også.
Denne gang nummererede jeg alle sedlerne (i blandet rækkefølge) og bad sømanden give mig et tal. 
Nr. 8, just sedlen med Sissels navn, og din adresse behøver du ikke sende.
Tillykke også til dig.






fredag den 6. december 2013

Adventskalendergiveawaygaver :-)


Jeg går næppe nogensinde ned på kreativbøger...

På messen i Fredericia fandt jeg bøger som mine, til massive priser. 
Jeg vil nu hellere gøre to af jer glade med dem.

Derfor denne hurtige jule-give-away. Trækkes allerede på søndag, om aftenen omkring kl. 21.
Så kan jeg nemlig (forhåbentlig) nå at få hevet bøgerne i en kuvert (de er ikke så store, vejer kun omkring 200 g hver) og få dem sendt i begyndelsen af næste uge. 
Der er nemlig julestadsforslag i begge bøger.


Ren retro, passer i den grad til hessian på væggene og gul/orange møbler (hessian var det rene gulv-til-loft kradsebræt, ren lykke for en kat) og Bo Bedre på sofabordet. Og 3-ugers vin.


1. bog er fra 1960, handler om alt det, man kan fremstille af metalfolie.
(klik på billederne for at se dem i større format)







2. bog er fra 1969 








Jeg hænger ved mine ting, og kan have meget svært ved at skille mig af med dem. Jeg vil derfor gerne føle mig sikker på at de to bøger kommer til gode hjem.

Skriv en kommentar, skriv om du kunne ønske dig begge eller bare én af bøgerne og hvorfor.
Hver begrundet kommentar giver ét lod.
Hvis du så ydermere gør lidt reklame for mig og fortæller om min give-away fordobler jeg dine lodder (jeg er gammel matematiker, kan ikke altid hæmme tendensen til lidt matematisk)





Lidt chokeret


En ikke uventet, men meget sørgelig nyhed at vågne op til. En sorgens dag for hele verden.
Nelson Mandela i billeder

link til DR.dk

Der skulle mere end almindelig voldsomt vejr til at tage Madiba fra os. 

Nelson Mandela er fortid, men hvilken fortid.

Hvis du ikke har læst hans erindringsbog, skal du se at komme i gang. Nu.


2'eren har jeg ikke fået læst endnu, det er en stor fejl.








torsdag den 5. december 2013

Lidt blokeret...

Trøst jer. Vi får smukke dage med vidunderligt vejr igen. Bare ikke i dag!



Når jeg har lyst at kommentere - tænker jeg - aarrh, er det nu så væsentligt at få skrevet? - og så skriver jeg ikke noget ....

Jeg har lovet at skrive en revysang - men er også ret blokeret der. Tænker, tænker og får ikke skrevet. Æv.

Julebrev. Skal til at komme i gang .....
Har en eneste gang skrevet en julemail i stedet. Et forsøg, der bestemt ikke skal gentages, julebreve skal skrives på papir. 


Det er nu nok 'bare' endnu en udløber af min 'ventetilstand', hvor jeg glæder mig til, længes efter og tæller dagene til min fuldtidsferie indtræffer til næste år.
Lidt senere end oprindelig planlagt, idet jeg har rykket min afgang fra arbejdspladsen 3 mdr, hvoraf jeg dog holder ferie den sidste 1½ måned. Juks. 
Årsagen er selvforskyldt, og den har med økonomi at gøre. Jeg har vidst det siden i sommer, men har ikke fortalt det til nogen før nu, hvor der er 6 mdr tilbage. 
Så det er ikke nogen chocktilstand jeg er i. Den er jeg kommet igennem!

Nej. Det er vist almindelig decemberugidelighed, lidt depri over at undvære den dejlige det halve af julemåneden, heldigvis for sidste gang. 
Det har aldrig været ret sjovt at skulle stå for stort set alle juleindkøb, -beslutninger og -arrangementer helt selv.



Skulle forresten have været til København sammen med datteren i dag, den tur tager vi søndag i stedet. Gider absolut ikke strande i timevis ved en lukket bro!

Den 94-årige er ikke så vel, så besøgsfrekvensen er øget for tiden.





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...