torsdag den 28. februar 2013

Store vaskedag

På en skala over ildebefindende fra 1 til 10, hvor jeg de sidste mange dage har ligget på 9½ er jeg i dag avanceret til ca 8. Det er da en fremgang, omend beskeden.

Jeg kan sidde op i perioder og kan endda af og til forsigtigt slippe en rigtig vind! Når jeg altså er heldig....


Meget heldigt at jeg nu føler mig lidt bedre, for regulær vask af ALT sengetøj, incl. dyne og rullemadras blev helt nødvendigt i nattens løb 


Der lugtede ikke just sådan her - selv hunden flygtede!



 Når/hvis jeg bliver mig igen, venter samme omgang campingvognens sengetøj... åh jubel 

Hvis ellers vaskemaskinen og den efterhånden noget bedagede tørretumbler holder til anstrengelserne.
Så meget arbejde er især tumbleren slet ikke vant til længere, den nyder normalt et meget fredfyldt otium ovenpå sine mange års flittig tjeneste.




tirsdag den 26. februar 2013

Nyt legetøj bestilt!

Det der maveboomerangomgangssyge er vendt tilbage, med kvalme og manglende kontrol i de agter kropsfunktioner, så jeg har meldt mig syg.

Tiden i vandret position går med lidt forskelligt.
Det mest risikable er (selvfølgelig) at begive sig ind på diverse garn- og kagesider. Det kan blive en dyr sygemelding..........

Indtil videre har jeg "begrænset" mig til en enkelt lillebitte ting: en  kage "knitting mould", der - ahem - bestemt ikke giver kageovertrækket en strikket overflade. Men der er vel heller ikke noget i vejen med hæklede fastmasker?


Det grønne til højre er formen

Jeg er ret sikker på at den gode Brenda har "snydt" her med oversiden. Den er ellers bare så flot!
De fine hvide blonder, sommerfugl og rose er givetvis også spiselige. Hun har forme til det hele på salgssiden.

Bestilt her.

Jeg glæder mig meget til at få fingre i det legetøj. Det får jeg nok, hvis det med at bankoverføre penge til udlandet ellers går i hak.

Update d. 27/2: Har lige fået besked om at mould'en er betalt og afsendt. Jubiiii!


søndag den 24. februar 2013

og sådan fløj lige en uge bort

Eller hvordan bar den sig lige ad med det?

Sidste søndag sukkernørdede jeg hos Sif i Hørsholm. 
Der er i sanded plads til forbedringer mht. til mine tekniske evner udi den australske stringworkteknik. 
Jeg ælsker Sif's måde at være og lære fra sig på. Hun er en ener, et unikum. Hun ved det godt, jeg har sagt det til hende.
Jeg vender tilbage med no'ne billeder en dag.

Det meste af ugen har jeg holdt ferie sammen med min elskede. 
Vi var et smut i Kbh. onsdag, i to ærinder. 
Det ene var hans ærinde, det andet var et besøg hos min aldrende mor. 

Som vist/måske er nået dertil, at hun ikke altid kender os, når vi kommer. Hun bliver heldigvis altid glad for besøg. 
Det lyder hårdere end det er - når man er langt op i 90'erne har man vel lov at takke lige så stille af - og vi fortsætter med at dukke op jævnligt, også når vi kommer dertil at vi ikke ved om det glæder hende.
Det kan jo være hun bliver glad, selv om hun ikke kan vise det. 

Torsdag blev det slæbbare sommerhus gjort klar, og fredag tog vi den med til den store messe i Herning. Fik anvist en plads llllllllllllllaaaaaaaaaaaaaaaaaannnnnnnnnnnnngggggggggggggggttttttttttttttt ude for enden af området, parkerede ekvipagen og gik på messe.

Vi nåede en foreløbig runde i hallerne, og planlagde hvordan slaget skulle slås de næste to dage.....
MEN.....
Natten til lørdag blev jeg i sandhed angrebet både inde-, bag- og forfra.
Beretningen herom er for ulækker - faktisk endte jeg med at kassere flere stykker ellers brugbart tøj, på grund af følgerne efter nattens "udskejelser".
Lørdag sov jeg. Min stakkels mand måtte klare sig selv!
I dag, søndag, klarede jeg nogle timer. Vi ville have set på markiser og bak-kamera til vognen. Netop de ting var tilsyneladende ikke in i år.

Vi kørte forholdsvis tidligt, hentede en glad hund hos datteren, og kom hjem til et koldt hus med sultne katte. Katte som havde masser af urørt tørkost stående. 
En af kattene havde (som sædvanlig) forædt sig  i tørfoderet og havde brækket en større portion op. Portionen var garneret med temmelig meget bændelorm, så nu står den på behandling igenigenigen.

Levende mus på menuen er synonymt med bændelorm. 
Én ormepille koster i dag over 100,- kr.
Der er intet sparet ved at kattene fanger deres egen mad.....
At fange mus og æde dem er ikke nødvendigt, når der altid er mad at hente hos husets kattepasserpersonale - ergo er musefangst en hobby.
Og hvilken hobby medfører ikke udgifter???? 

æn
Vi havde den skønneste udsigt fra vores "gadedør" i Herning

lørdag den 16. februar 2013

tirsdag var jeg ikke hos tandlægen :-)


- men det var jeg til gengæld 2 gange i mandags, samt en gang onsdag, torsdag og fredag.
Overvejer om jeg skal gå på flydende kost indtil videre.....

Problemet de sidste tre dage har været en midlertidig krone, som har opfattet betegnelsen 'midlertidig' meget bogstaveligt.
Den havde ellers siddet ret godt i omkring ½ år, men blev rykket af i forbindelse med ét af de utallige aftryk, der blev lavet i mandags.
- lige efter jeg havde spurgt om de aldrig rykkede tænder ud af hovedet på folk i forbindelse med at der blev lavet aftryk. Tandlægen sagde (nogenlunde overbevisende) nej til spørgsmålet.
Jeg skulle aldrig have spurgt! 

Lige nu sidder kronen på sin plads (bank, bank, bank). Men jeg tør heller slet ikke overveje at tygge med venstre side foreløbig.

Og omkring det med flydende kost............ 
Det er ikke en mulighed, i hvert fald ikke i morgen, hvor jeg skal på kursus i Hørsholm hos Sif og lære Australsk teknik.
Sif er en fantastisk underviser, og så sørger hun rigtig godt for sine kursister. Hendes forplejning og (især) hendes kager er en drøm! 
Det var lettere at tage på kursus hos hende før, hvor hun boede i Aarhus. Jeg ved stadig ikke, hvordan jeg kan få fragtet min prøve'kage' uskadt hjem med toget............................


mandag den 11. februar 2013

Tandlægens tandguf

Tandlægen fik sin kage i dag, og der var nærmest ikke et øje tørt på klinikken!
Klinikassistenten mente, jeg måtte have brugt rigtige tænder som model til faconerne. 
Det har jeg ikke. Min fantasi har åbenbart bid nok i sig selv.



Tænderne er lavet af hvid sugarpaste, i næsten naturlig størrelse. 
Hver lille klump blev rullet til en kegle. 'Rødderne' er snydesimple at lave, de er klippet med en saks i spidsen af keglen. Ingen efterbehandling af dem, de var bare som de skulle være! Heldet var med mig :-)
(og indrømmet: de ser lidt klammuella ud)


For at dekorere dem, finder man først denne 'mothers little helper' frem..


samt pulverfarver og de 'spiselige tuschpenne'. Vodkaen bruges til af blande pulverfarverne ud i, så de kan males på. 
Såre simpelt, min kære Watson.

At flasken er så tom skyldes en opskrift på vaniljeekstrakt, som absolut måtte prøves (det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver det!).
Vi har her på matriklen ét stort alkoholproblem: at skidtet ikke fordamper, men skal drikkes, og det er vi ikke ret gode til at få gjort - kun Baileys).


Her er så de 'personificerede' tænder. De sorte streger er 'tuschpen', de 'skarpe' røde konturer er malet af pulverfarve+vodka og den 'blødere' farve på rødderne er pulverfarve uden vodka.
Det hele gik lidt hurtigt i går, så jeg fik ikke dampet tænderne. Det gør ellers farverne meget flottere.

 Kagen (denne gang kun i to lag) er almindelig lys bund. Imellem lagene lagde jeg en karamelcreme, lavet af ½ l (kogende) piskefløde, hvori jeg opløste ca 125 g guldkarameller. Kølede det hele ned (i vandbad, havde jo lidt hastværk), hvorefter jeg forsøgte at piske det op. Det lykkedes ikke rigtig, derfor blev det karamelcreme i stedet for karamelmousse.
Overtrækket på kagen er overtræksmarcipan. Smager godt!


- Åh forresten: nedkøling af piskefløde til mousse og lignende foregår som på billedet til venstre. 
Plastik helt ned på væskens overflade, plastikken klemmes godt op ad skålens sider, således at der ikke kommer stueluft til væsken. 
Væsken haaaader den kondensvand, som ellers helt sikkert dannes.




Det var straks værre med den faldne tand. 
Kronen var ikke bare faldet af, som jeg troede, den havde taget den sidste lille resterende spids af den originale tand med, knækket den af. 
Dermed blev min et-kvarters-akut-tid pludselig transformeret til 1½ time på pinebænken, mens tandlægen kreerede en (forhåbentlig) langtidsholdbar løsning.
Jeg ved ikke hvad andre ville kalde det. Jeg kalder det superservice! 

Min sædvanlige tandlæge havde egentlig slet ikke tid, men så blev der lige byttet lidt rundt på nogen andres aftaler - det er jo et laaaaangt forløb med de her tænder, og jeg var rigtig glad ved at han kunne gøre det sådan.
Men havde det ikke helt fint med det ret fyldte venteværelse, da jeg gik. Ej heller med visheden om at der vist ikke lige blev tid til frokost for tandlægen og klinikassistenten. Jeg brokker mig aldrig mere over evt. at skulle vente!

Nu sidder jeg så og ømmer mig. Det har været en lidt hård dag, og jeg har slet ikke fået gjort alt det andet, jeg ellers havde planlagt. 
Det eneste, jeg er helt sikker på at få gjort, er at have ondt af mig selv :'(

lørdag den 9. februar 2013

Efterhånden må tandfeen da kende adressen

Jeg har tabt den sædvanlige tandkrone. Den der sidder midlertidigt og ikke ret godt fast. Sidst 'tog' jeg den med en karamel, denne gang var det med en tandstikker.

Heldigvis siger tandlægevagten, at jeg uden risiko kan gå tandløs til mandag (hvor jeg tilfældigvis og superheldigvis) har fri.
Jeg har jo efterhånden vænnet mig til min sædvanlige tandlæges facon (han er faktisk ret underholdende), og udsigten til at skulle frekventere en fremmed tandlæge huede mig bestemt ikke.


Men jeg havde jo ikke regnet med at skulle af sted så hurtigt igen (var der sidst i onsdags). Jeg havde en helt seriøs plan om at de skulle have kage på klinikken ved næste aftale - karamelkage, sæ'fø'li'.
Så nu er der lidt stress på. 
På den anden side elsker jeg tanken om at dupere ham (og resten af klinikken - efterhånden kender vi li'som hinanden allesammen) med kagen her og nu.

Først og fremmest skal jeg have lidt mere idé om pyntningen. Jeg har nogle idéer på bedding, men der skal lidt mere til. Så nu vil jeg tage på surfingtur, billedgooglesøge 'kager + tandlæge' og 'cakes + dentist'.

Cakecentral.com kan bestemt også anbefales. Nedenstående billeder stammer fra søgningen 'dentist' der.


Elsker denne her idé!


Og således har jeg effektivt forhindret jer i at foretage jer noget fornuftigt de første mange timer. Der er ikke noget som at nyde kager på skærmen, det feder ikke engang!


mandag den 4. februar 2013

Ren nostalgi


I dag skal I spammes med et helt uovertruffent interessant emne - MIG!

Herunder ses lille mig i fuld gang med at udføre børnearbejde - som I ser, er børnearbejde ingenlunde af ny dato. Jeg er iført den fineste strikkede kjole - jeg tror nok, jeg kan huske, den var blå.
Jeg ved ikke hvor billedet er taget, eller hvornår. Hvis det er krokus hyacinter, der blomstrer i baggrunden er billedet fra ca maj måned, og jeg er ca 14 mdr gammel. Kan det ikke sommetider være så varmt i slutningen af hyacintsæsonen, at man lader en 1-års tumle omkring uden overtøj?
Jeg boede dengang med mine forældre og 2 ældre brødre i en lejlighed på 2. sal, absolut uden græsplæne.


Vi har nok været på noget besøg, derfor den fine (måske helt nye) kjole. 



På næste billede er jeg ca et år ældre (og allerede storesøster). Billedet er fra et "børneportrætabonnement" og er forsynet med håndskrevet årstal på bagsiden. Samme fine kjole, og her kan man se at striberne er strikket af mohairgarn. Det er en rigtig fin kjole, med hjerteknapper og fint hulmønster.
Jeg har ingen anelse om, hvem der kan have strikket den - og dog. 
Se på den fine snor over brystet, den er ret professionelt snoet. Én af min mors fastre (tror jeg det var) havde en lille forretning med broderegarn. 
Fra den (igen: tror jeg) stammer et apparat til netop at lave sådanne snore på. Det apparat fik jeg op under neglene for allerede mange år siden (ingen billede, jeg ved ikke helt, hvor jeg har det).

Både min mormor og min morfar havde flere søskende. Min mormor og morfar fik 7 børn, en dreng (der døde ung) og 6 piger. Jeg har mange fætre og kusiner (jeg er nr. 6 i den flok, den 2. pige). Min mormors og morfars søskende fik næsten ingen børn (jeg tror 2 på den ene og 4 på den anden side).

Det er vel ikke helt umuligt at tro at min mors ugifte eller barnløse fastre og mostre har haft gang i strikkepindene. 
Den ene faster strikkede stadig tøj til familiens små nye, da hun var langt op i 90'erne, til min brors børn.




På tredje billede er jeg 4 år gammel, nu med hår nok til sløjfe - stadig samme kjole?!?!?!


Jeg vidste godt, at kjolen var 'vokset' sammen med mig, og troede egentlig at det var sket ved en forlængelse af skørtet. Men det er jo slet ikke sådan, det hænger sammen. Der er 12 hvide striber, både i den lille og den store model. Det er bærestykket, der er blevet fuldstændig forandret - er det ikke fantastisk?

Og dermed kom også forklaringen på, hvordan jeg dog kunne huske kuløren på en kjole, jeg har brugt som 1-årig. Der er simpelthen tale om en kjole, jeg som 4-årig altid har haft.

Når jeg går rigtig tæt på midterste billede, har jeg også en eller anden fornemmelse af de hvide mohairstriber i det glatte blå garn. Jeg kan ikke forklare den, jeg kan mærke den.

Hav en god aften - kærlig hilsen den gamle nostalgiker.


lørdag den 2. februar 2013

Hvor tit sætter du en hundelort i køleskabet?

Aldrig, siger du? 
Mit svar: Du gør det sandsynligvis meget oftere end du tror!


Mit indlæg handler om de her


om de her

Om de her



 Og om de her



Hver eneste gang vi bruger en indkøbsvogn risikerer vi - helt bogstaveligt - at vi ad den vej får alverdens tingeltangel med os hjem.

Jeg var lige et smut i den lokale, hvor en far og hans 6-7 årige datter råhyggede med deres indkøb. 
Et dejligt syn, hvis altså ikke tøsen havde stået med sine store beskidte støvler i den indkøbsvogn, som den næste kunde glad og fro fylder op med alverdens madvarer, som fra butikken ryger direkte hjem på køkkenbordet og i køleskabet.
BVADR! - siger jeg bare.

Små nuttede babyer uden løsgående gangfunktion kan jeg til nød acceptere i indkøbsvognen - men jeg bliver gram i hu, når jeg ser store, sølede børn gratte rundt samme sted.


Må hellere slutte med to billeder, der giver godt humør:

Lidt af dagens indkøb





















Det dér hvide i øverste billedkant - det er SOLEN, venner!
I dag har vi kyndelmisse, vinterens midterste (og strengeste) dag. Fra nu af går det fremad mod forår, og jeg har selv set de allerførste spirer af løgplanterne titte frem!


fredag den 1. februar 2013

Ny phon

Jeg har indkøbt mig en ny smartmobilos, til erstatning for den 3½ år gamle HTC, der efterhånden var blevet FOR sær.
Ikke nok med at den aflader, så man nærmest kan se strømmen krybe ud af den (kan kun lades op til 99%, og kun hvis den er HELT slukket imens - og nej, nyt batteri hjalp ikke, er forsøgt). Den er også begyndt at ændre ved ringetoner og andet, uden at være bedt om det.

Der måtte en ny til. 
HTC One SV, som endda skulle have et godt kamera (traditionelt et af HTC's svage punkter).

Fornærede jeg fandt den billigste model på nettet, og glemte vist lige lidt undervejs :-(

Telefonen er ankommet, og den virker fint. På engelsk.... Så indtil videre angiver den alle afstande i miles.
Jeg kan selvfølgelig stille sproget om. Valget står så imellem tysk, fransk, italiensk eller tyrkisk. Jeg har valgt indtil videre at leve med de engelske miles.

Brugsanvisningen er lige efter min smag. 
To bittesmå sider, med mange instruktive billeder af, hvordan man åbner og lukker til batteri osv.
Min elskede er ved at dø ved tanken om de kun to sider. 
For ham er der ikke noget ved et apparat, der ikke leveres med mindst 130 sider vejledning - og han læser gudhjælpemig hver eneste side, inden han åbner æsken!!!!

Jeg foretrækker learning-by-doing princippet. Har indtil nu brugt to dage bare til at lege med funktionerne.
Den kan alt, tingesten. Undtagen at telefonere. 

Den skal have et mikroSIMkort, i stedet for det eksisterende. Kom post, kom post med mit mikrokort.

Brugsanvisning/ikke brugsanvisning.
Min elskede er en MAND, med alle de håbløsheder der følger med sådan én. 
Plus et par, der vistnok normalt er kvindelige: Han læser brugsanvisninger, og han har INGEN stedsans.

Han er styrmand. 
Til søs kan han uden besvær finde frem til den mindste lille spy havn, man kan forestille sig, i mørke og uvejr. Han kan planlægge indviklede sejlruter, forbi skær, mærkværdigheder og andre skibe.
Men bed ham finde vej på landjorden, hvor der er ordentligt angivne veje, med vejskilte, rutenumre, landkort og det hele - han farer usvigelig sikkert vild. 
Han kan fare vild på en lukket gårdsplads.

Det er en (manglende) egenskab, jeg slet ikke fatter. Man læser da sit kort, koordinerer med det indre kompas, og så finder man frem. Hvor svært kan det lige være?

Min mand har et meget nært forhold til miss Mio, hans uundværlige navigator. Med brugsanvisning.

Jeg har et meget nært (og gengældt) forhold til ham. Vi supplerer hinanden godt.

Men han er den eneste jeg kender, der har læst hele brugsanvisningen til sin smartphone stort set uden nogen sinde at hente en eneste gadget til den. Den har fået dansk keyboard og kompas, det er vist alt!
Spørg ikke, hvor meget pjat jeg allerede har fået installeret på min nye. Den har forlængst fået både kompas, tv program, kitten solitaire, quizz battle mm.
Mangler vist kun mit sædvanlige nys til SMS'er og SørenSpætte ringetonen...



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...