mandag den 4. februar 2013

Ren nostalgi


I dag skal I spammes med et helt uovertruffent interessant emne - MIG!

Herunder ses lille mig i fuld gang med at udføre børnearbejde - som I ser, er børnearbejde ingenlunde af ny dato. Jeg er iført den fineste strikkede kjole - jeg tror nok, jeg kan huske, den var blå.
Jeg ved ikke hvor billedet er taget, eller hvornår. Hvis det er krokus hyacinter, der blomstrer i baggrunden er billedet fra ca maj måned, og jeg er ca 14 mdr gammel. Kan det ikke sommetider være så varmt i slutningen af hyacintsæsonen, at man lader en 1-års tumle omkring uden overtøj?
Jeg boede dengang med mine forældre og 2 ældre brødre i en lejlighed på 2. sal, absolut uden græsplæne.


Vi har nok været på noget besøg, derfor den fine (måske helt nye) kjole. 



På næste billede er jeg ca et år ældre (og allerede storesøster). Billedet er fra et "børneportrætabonnement" og er forsynet med håndskrevet årstal på bagsiden. Samme fine kjole, og her kan man se at striberne er strikket af mohairgarn. Det er en rigtig fin kjole, med hjerteknapper og fint hulmønster.
Jeg har ingen anelse om, hvem der kan have strikket den - og dog. 
Se på den fine snor over brystet, den er ret professionelt snoet. Én af min mors fastre (tror jeg det var) havde en lille forretning med broderegarn. 
Fra den (igen: tror jeg) stammer et apparat til netop at lave sådanne snore på. Det apparat fik jeg op under neglene for allerede mange år siden (ingen billede, jeg ved ikke helt, hvor jeg har det).

Både min mormor og min morfar havde flere søskende. Min mormor og morfar fik 7 børn, en dreng (der døde ung) og 6 piger. Jeg har mange fætre og kusiner (jeg er nr. 6 i den flok, den 2. pige). Min mormors og morfars søskende fik næsten ingen børn (jeg tror 2 på den ene og 4 på den anden side).

Det er vel ikke helt umuligt at tro at min mors ugifte eller barnløse fastre og mostre har haft gang i strikkepindene. 
Den ene faster strikkede stadig tøj til familiens små nye, da hun var langt op i 90'erne, til min brors børn.




På tredje billede er jeg 4 år gammel, nu med hår nok til sløjfe - stadig samme kjole?!?!?!


Jeg vidste godt, at kjolen var 'vokset' sammen med mig, og troede egentlig at det var sket ved en forlængelse af skørtet. Men det er jo slet ikke sådan, det hænger sammen. Der er 12 hvide striber, både i den lille og den store model. Det er bærestykket, der er blevet fuldstændig forandret - er det ikke fantastisk?

Og dermed kom også forklaringen på, hvordan jeg dog kunne huske kuløren på en kjole, jeg har brugt som 1-årig. Der er simpelthen tale om en kjole, jeg som 4-årig altid har haft.

Når jeg går rigtig tæt på midterste billede, har jeg også en eller anden fornemmelse af de hvide mohairstriber i det glatte blå garn. Jeg kan ikke forklare den, jeg kan mærke den.

Hav en god aften - kærlig hilsen den gamle nostalgiker.


10 kommentarer:

  1. Sjove billeder og en sjov historie om kjolen. Jeg havde en kjole syet af Gredana-stof (det skulle vist have været vældig lækkert) og med smock-syning, som jeg brugte, fra jeg var ca. 4 til jeg var ca. 9. Der må nødvendigvis have været en god søm, som kunne lægges ned.

    SvarSlet
  2. Det må der have været, ja. Smocksyningen har vel kunnet klare bredden.

    SvarSlet
  3. Sjov historie. Sjovt som vi husker småbidder: dufte, smag, stemninger og som du; følelsen af noget (mohair).

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var slet ikke klar over den erindring, før jeg nærstuderede billedet. Det er sjovt - og jeg tror, jeg vil bruge lidt mere mohair i anden strik. Det er en lækker virkning.

      Slet
  4. n sjov og helt genkendelig historie. Jeg havde en strikket spenser som også forfulgte mig i mange år fordi den fik længere stropper, og en bredere linning men skørtet var stadig det samme. Den var blå og orange i noget KRASSENDE uld.
    På samme måde blev en hvid og rødprikket kjole også ved med at "forfølge" mig i årevis.

    Tak for dine gode ord under mit indlæg med det klinkede fad.

    KH bedstemorkaren

    SvarSlet
  5. Jeg har heldigvis aldrig haft det svært med uld - men det havde min yngste storebror. Bestemt ikke populært dengang.

    SvarSlet
  6. Hvor hyggeligt at se dine nostalgi-billeder, som i stor grad ligner mine egne rent fotografteknisk, men vi er nok også nogenlunde lige gamle, kunne jeg forestille mig ...
    Har dog lige en indvending: krokus blomstrer vist ikke i maj - mine blomstrer i februar-marts, men du mener måske i virkeligheden de hyacinter, du nævner lige efter? ;-)
    Imponerende, hvordan den kjole blev øget og tilpasset brugeren.

    SvarSlet
  7. vi er vist ret meget lige gamle, jeg har i hvert fald konstateret at vi begge glæder os til efterlønnen. Jeg har beviset, men venter lige endnu et år, før jag benytter mig af det - og jeg GLÆDER mig!
    Du har helt ret med hyacinterne. Ups!

    SvarSlet
  8. Hvor hyggeligt og fantastisk at du husker kjolen. Du har helt sikkert været glad for den.

    SvarSlet
  9. Jeg kan slet ikke huske den som sådan, den var jo bare noget tøj, jeg altid havde haft. Er ikke engang helt sikker på at den var blå, men det synes jeg at jeg kan huske.
    For tre år siden kunne min mor have fortalt mig om både kjolens oprindelse, farve og sikkert meget mere. Det kan hun ikke mere.
    Morale: Husk at spørge, mens familiens gamle kan give et svar (lidt svært med billeder, der kommer for en dag i forbindelse med flytning til plejehjem).

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...