søndag den 28. december 2014

(en frygtelig masse bandeord!!) - nu med opdatering


Og jeg, som troede vi havde haft uheld nok med mikrobølgeovnen og kogekedlen....


Jeg tror, jeg skal sætte vand over til et eller andet varmt til lillefar, når han bliver for træt af at skrue i frostvejret.

I dag er han ikke ret glad for at jeg har min helt egen mekaniker i ham. 
Det er jeg til gengæld!


Opdatering:

Og her har vi synderen:



onsdag den 24. december 2014

Jeg glæder mig i denne tid..

.. nu falder regnen tæt og strid,
så ved jeg julen kommer.
Min far hver dag i byen går
og når han kommer hjem jeg står
og ser de tomme lommer...



Desværre har jeg ikke selv skrevet linierne herover. Jeg ved ikke hvor de kommer fra, jeg holder bare meget af dem!


Glædelig juleaften til alle.

Husk at nyde jer selv, hinanden, maden, træet, gaverne og det hele.

tirsdag den 23. december 2014

gav(e)strik...


Vi er jo sådan set over juleræset... 

Og det er en vidunderlig fornemmelse!!!! 
Intet mindre.


I morgen er her mig, manden og Nils, til en fredeligste juleaften, næsten uden gaver. Vi glæder os, men allermest over at det helt store ræs er overstået.

Så jeg kan tillade mig at flashe julegaverne: 

Barsels-, ikke julegave. I Mayflower 1class garn, fårene af en rest mohair.
Opskriftsbog nr. 37 fra Hjertegarn.


Julegaven til Villads på næsten 3½.
Viggo fra Rasmilla, strikket af strømpegarnsrester.
Lommerne er eget opfund.

Jeg havde ikke nok af de helt rigtige knapper til Villads's trøje......

Bolero til Helene.
Strikket i glimmergarn (glimmeret blev MEGET godt modtaget!) af lidt ukendt herkomst...
Opskrift fra Erika Knights "Strik til englebørn". Jeg har forlænget ærmerne, så de når ned midt på underarmen.

Samme glimmergarn anvendt til lille Mynthetrøje.
Opskriften er fra en gammel Ulrichs "den lille uldne", genopdaget af verdens rareste mosekone
Trøjen er til den lille side, trods alle mine ændringer.
Men Mynthe er også en lille mager en, så den kan bruges endnu.

Der var også vanter og futter til Mynthe,
De skulle have været færdige forlængst, men blev det i løbet af eftermiddagen...
Egen opskrift og restegarn.

Trøje til Tibo (næsten 3, ikke specielt stor af sin alder), opskrift Holger fra Filcolana. Størrelse 4 år, strikket i arwetta og farveskiftende strømpegarn.
MEN: Den ser ud til at være for lille! Selv om strikkefastheden passede.....

Der var rigtig meget huhej over gaveudpakningerne, og den unge mand havde bestemt hverken tid eller lyst til at prøve tøj, så det er måske kun mig der er nervøs. Jeg venter spændt på moderens dom......

Den her blev først færdig i går.
En Brandekjole til lille Mynthe, strikket i Noro og Alpaca.
Tilsat en hjemmekomponeret flæse forneden...
Den ser lang ud på billedet, men jeg tror den kommer til at blive flot på den lille marcipanunge!


Vi har tradition for disaster her, når vi fejrer juleaften.
To gange har alt afløb været totalt stoppet. Virkelig stoppet, med top på....
Et år gik mastesikringen, husets hovedsikring, efter lukketid d. 24. Heldigvis fik vi hjælp, den lokale elektriker kunne finde en på lageret, så vi kunne få lavet maden færdig.
I år stod først mikrobølgeovn, derefter kogekande totalt af. Så allerede søndag var vi i Kolding Storcenter for at investere i ny 'hårde hvidevarer'. 

På hjemvejen fra Storcenteret var bombetruslen og det totale kaos i Storcenteret det helt hotte emne i bilradioen.

Vi nåede at komme ud i tide, inden truslen!

Og nu skal vi på losseren, sådan en død mikrobølgeovn fylder forbløffende meget. Den skal UD!

fredag den 19. december 2014

Så kan julefesten bare komme an!


Julepakkerne på skabet bliver demonstrativt bevogtet af vores trofaste vagtkat, som med slebet klo holder meget fast i at oversiden af skabet er HENDES domæne, og at alle pakkerne kun er lagt der for at drille og genere hende. 

Flytte sig?
Nej, Vorherre bevares. Så er demonstrationen jo li'som væk, ikk?




Men nu må det godt blive juleaften i overmorgen.


Helenes gave er nemlig  færdigsyet, pakket ind og lagt på skabet til de andre pakker.


torsdag den 18. december 2014

Næstsidste om pakken


Det er vist ikke engang postvæsenet, der har været langsom - det er toldbehandlingen.


Sidste hurdle bliver om jeg når at få lavet gaven. Jeg har 1½ døgn og multimange andre ting at nå...



onsdag den 17. december 2014

Så er miraklernes tid alligevel ikke forbi!

Besøg nr. 117 bare i dag, på http://www.postdanmark.dk/da/Sider/Post-Danmark.aspx.


DER ER SKET NOGET!!!!!






tirsdag den 16. december 2014

Nej, stadig ingen stofpakke til mig....

Vi har 4 dage færre end de fleste til at forberede juleaften. 

Sådan er det, når der er belgiske bedsteforældre, der også gerne vil se børnebørnene juleaften.

I år holder vi "familiejuleaften" allerede lørdag d. 20., så vi er i fuld gang med de endelige forberedelser.


Det har altid været min faste holdning ikke at have helt faste traditioner for julen. 

I Grønland spiste vi altid rensdyrkølle (med hvide og brune kartofler, samt Waldorfsalat) juleaften (jeg savner stadig rensdyrkølle. Det er en überlækker spise, kan jeg love jer).
Et år var Nuuk totalt udgået for valnødder op til jul. Det år spiste vi hasseldorfsalat....

To juleaftener har vi også holdt flere gange end jeg kan tælle, siden jeg blev skilt fra den ældstes far. Det er ikke mit indtryk at ungerne har været specielt kede af den ordning.

Mens ungerne var små havde vi ofte vores gamle nabo på besøg juleaften. Han var temmelig døv og orkede ikke familiejul med mange børn. Døren hos os har altid været åben for mennesker, der havde brug for det. Også juleaften.



I år har vi to seriøse brud på det almindelige.

For det første har vi bagt småkager og kogt klejner. For første gang i mange, mange år.
Jeg æææælsker min efterløn!
Alt er bagt på speltmel (herfra og herfra vi har dog fundet opskrifterne i bladets decembernummer), med supergode resultater. 
(almindeligt hvedemel er no-go på grund af intolerance)




Vi har rullet frugtkugler. Næste gang får de lov at få lidt havregryn med, de er lige 'våde' nok.



Det andet uventede brud gælder risalamanden, som i år bliver forklædt således:


billede herfra

Der vil dog være almindelig risalamande til supplement. Men mandelen, den vil være i kagen!


OgOgOg, der vil selvfølgelig være mandler i risalamanden. Ellers skal det jo hedde risalaingenting.


Smutter igen, har lidt småtravlt.

(ikke med at sy, pakken ligger stadig og kukkelurer hos PostDanmark, nu på 17. dag. Tror, der ryger en skriftlig klage af sted snart)




lørdag den 13. december 2014

Venter utålmodigt 2


Hvorfor kom jeg mon til at tænke på den her 2 år gamle "artikel"?



Julefred Ellen, julefred!!!! Husk det nu!!!!!!!!

PostDanmark har virkelig andet at tage sig til end at få afleveret rettidigt betalte forsendelser.





Heldigvis ved Helene ingenting om den julegave, det bliver mere og mere usikkert om jeg når at få lavet, så hun er helt ligeglad.

Det er jeg bare ikke, jeg havde glædet mig som til et barn til at se hendes glæde.......

PisPisPisPisPisPisPisPisPisPisPisPis






Vi (søulken og jeg) har stæset fra den ene oplevelse til den anden den sidste tid.
Julemarked på Fyn, ude at spise med venner (med Nils og deres 17-årige - brandhyggelig aften), til spisning + koncert med Peter 'Veras vinterven' Vesth (med venner og Nils) og i aften står der Kirsten Siggård på programmet.


Koncerten med Peter Vesth var en oplevelse, om ikke andet så fordi der max var 100 tilhørere, og vi fik fuldt skrald for hver eneste krone.
Han er lige så hyggelig som jeg havde forventet!

Julegaven til Nils (shhhh - sig det ikke til ham) bliver nok en billet til spisning + dansk schlagerparade i begyndelsen af det nye år med Keld & Hilda, Dario Campeotto, Peter Vesth & Kristian Rusbjerg samt Klaus & Servants samme sted.

Muarhahahahaha - havde nogen for bare 20 år siden prøvet at få mig med til at høre på den slags havde jeg formentlig beskadiget dem væsentligt.

Men.....
Jeg har altid haft en svaghed for Peter (og alt for tidligt bortgangne Thorkild) Vesth...
Takket være Nils har jeg oplevet Keld og Hilda live - de er fantastiske!....
Dario Campeotto synger bare så skønt....
Så er er bare Claus og Servants tilbage. Og Herstedvester......



Gu' ve' om jeg er blevet klogere eller bare ældre med årene?
Jeg glæder mig til den aften!


tirsdag den 9. december 2014

Venter utålmodigt......


Jeg har (d. 26. november) bestilt Chiffon i Usa (her), til en julegave.


Billede fra nettet

DESVÆRRE røg min ordre til toldbehandling, og jeg blev bedt om at indbetale en syndig masse penge.

Hvilket jeg selvfølgelig skyndte mig at gøre (naturligvis ikke uden en større flok eder og grimme ord) - julegaver er hellige, selv om det billige indkøb ikke just er specielt billigt mere!!!


Modtog (d. 2/12) denne mail fra Postdanmark:




 Ordet "nu" dækker i min optik over noget ret hurtigt - eller????

I dag, d. 9/12 (en uge efter ovenstående mail) ser postvæsenets status stadig sådan ud:



- så jeg skrev det her i en svarmail til PostDK i dag:

Citat fra nedenstående:
"Tak for betaling - forsendelsen vil nu blive sendt til leveringsadressen: "
"Nu"et i citatet dækker over at forsendelsen foreløbig har været under behandling i en uge. Det er et meget langvarigt "nu".
Hvor længe skal jeg vente? 


Jeg skal love for at jeg fik svar!
Jeg skal skåne jer for det meste af svaret, nedenstående er KUN et uddrag (klik det større, hvis du gider læse det)





 Fik bare ikke på mit spørgsmål.

Til gengæld er jeg ret bekymret over linien om at de kun må have forsendelsen liggende i 14 dage, før de returnerer den til afsender (og uden et eneste ord om hvem der i givet fald kommer til at betale for vare, forsendelse, told osv).

Hvis ikke der sker noget forstår jeg det som at den bliver sendt retur på lørdag...






Heldigvis fandt jeg et telefonnummer i mailen.
Så lige nu er jeg i gang med at høre dårlig musik i en elendig kvalitet over telefonen, mens jeg venter på at komme til at tale med første ledige medarbejder hos PostDanmark.
Samtidig med musikken bliver jeg løbende holdt orienteret om væsentlige ting som at jeg 

Bare rolig, det er ikke mig!
Billedet er sakset fra nettet
  • kan købe frimærker over mobilen, 
  • modtage pakker via Modtagerflex, 
  • kan skåne miljøet ved at sende pakker fra pakkebox til pakkebox
  • kan melde flytning online
  • kan bruge nettet til informationer om Post





Og - oh vidunderlige verden - jeg kom igennem!!!

Har lige talt med en sød medarbejder, som vil oprette mig som hastesag!
Hvorefter alle andre rykker lidt tilbage i køen......




lørdag den 6. december 2014

Sure rønnebær? Rønnebærsyltetøj er til gengæld godt!




Modne Rønnebær. 
Billede fra nettet


Jeg kunne også have brugt overskriften Strikkedyst.

For jeg ville stadigvæk MEGET gerne have stået som den endelige vinder (sure, sure rønnebør). Men kan også tydeligt se, at jeg aldrig var nået dertil. 
Jeg har fulgt hver eneste udsendelse på nettet, hvor jeg selv kan bestemme hvad jeg vil se. Så jeg har set opgaverne og vurderingerne, og har ikke haft behov for at se mere.


Alt for mange af opgaverne i dystens afsnit har slet ikke passet til mit temperament. Jeg var allersenest røget ud, der hvor en genbrugssweater skulle 'forvandles' til noget helt andet (og hvor mit vildeste forslag nok havde været et pudebetræk). Jeg var i hvert fald aldrig kommet på at lave bukser eller badedragt ud af en ulden sweater....



Jeg havde troet, at der i en strikkedyst ville blive lagt væk på teknik og håndværk.
På brugbart strik, med detaljer, afslutninger, finish osv.

Til smukt strik hører smukke sammensyninger og smukke bagsider. Strikkefasthed, beregning, tilpasning af opskrifter, og jævn strik er i min optik nødvendige dele af at kunne strikke.

Jeg synes ikke, vægten har ligget nok på de rent tekniske elementer i strikningen. Der er i højere grad lagt vægt på 'kreativitet', som bestemt ikke er noget der kan vurderes objektivt.



'Strik fair isle som Christel Seyfarth' - jeg mener ikke, Christel Seyfarth strikker Fair Isle. Fair Isle er (mener jeg) kendetegnet ved små, flerfarvede mønstre, CF strikker store, flerfarvede mønstre. Og forøvrigt giver sådan en opgave en stor fordel til de, der i forvejen har strikket CF-genstande.





De kreative opgaver har været ... ahem. 
Af og til mangler selv jeg ord..


Men at bede deltagerne beklæde en hårbøjle med noget der betegner en hård periode i deres liv, det ville i allerhøjeste grad have været at overskride mine privat-grænser. 
Mine personlige svære perioder hører IKKE hjemme i TV, og slet ikke i et underholdningsprogram.
Præsentationen af hårbøjlerne udartede til det rene kleenexbal, hvor samtlige tilstedeværende vandede den ene hønsegård efter den anden. 
Klamt!

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg ville have honoreret den opgave. Man er jo 'fanget' som deltager i en dyst, man vanvittig gerne vil vinde, og kan ikke bare sige fra (som jeg ville have overvejet at gøre). 
I hvert fald ikke uden konsekvenser for ens fortsatte deltagelse.



Fire gange, dvs. i snit hver tredje gang, er alle deltagere gået videre til næste runde. Når man melder ud, at der skal sendes en deltager hjem hver gang, skal man (efter min smag) ikke lade alle gå videre hele fire gange (så der kan blive 12 udsendelser). Så skulle man måske have holdt sig til 8 udsendelser i stedet..


Jeg har tabt rigtig meget for dommerne i løbet af udsendelserne. Beklager, men det kan ikke være anderledes.


Jeg blev ikke (er ikke) Danmarks bedste strikker. Jeg har en personlig favorit til titlen 'Strikkedystens bedste', men om hun også er Danmarks bedste? 
Det er et underholdningsprogram.



Og jeg fortsætter ufortrødent som mig, min egen Danmarks bedste strikker!


Udklippet 70'eropskrift (sikkert opbevaret gennem mange flytninger og det hele) på syltede pærer med rønnebær.
Det er guf, siger jeg bare.









onsdag den 3. december 2014

Årets julebrev


Nej, det her er ikke julebrevet.

Men jeg plejer at lave et julebrev til familie og venner. 
Sidste år kom det - med skam at melde - aldrig af sted. Jeg fik aldrig gjort det færdigt....

I år er næsten alt anderledes, især min (og den skæggede sømands) arbejds- og stresssituation. Så i år skal det laves og sendes! Helst endda i god tid.

Ét eneste år, for nogle år siden, faldt jeg for fristelsen til at sende det elektronisk. Det gør jeg aldrig mere!
Det føltes bare ikke rigtigt, ikke for mig. 
Jeg har det fint med at andre smider deres på en mail. Helt fint. Jeg vil bare ikke gøre det (igen).



I en grøn fortid engang, mens jeg havde to blebørn (med 4 års mellemrum), arbejde, handicapridning, et barn der altid og konstant (og konstant skal opfattes meget bogstaveligt) skulle overvåges, lavede jeg nogle fantastiske, kreative, fotokopierede breve med fortællinger, billeder konfektopskrifter, pyntet med tørrede bregnespidser (sådan nogle ligner nemlig juletræer) og en side håndskrevne hilsener på næsten hvert eneste.
Altid afsendt en uges tid før jul.

Nu sidder jeg i min vidunderlige luksustilværelse og kan dårligt nå/finde ud af at komme i gang med en hilsen til de, der betyder noget for mig.



Jeg har PTSD.
Grundlagt i et alt for langvarigt ægteskab med en alkoholiker.
Efter ægteskabet havde jeg ikke mulighed for at trække mig ud af verden og slikke mine sår, tværtimod.
Der var børn der skulle hjælpes, arbejde der skulle passes, gæld der skulle væk - og selvbebrejdelser der skulle glemmes. Jeg valgte (og har aldrig fortrudt det valg, selv om betalingen nu er hård) at det var børnene, der skulle have et liv. 
De næste mange år, hvor mit liv stort set stod på standby, har betalt sig. Jeg har tre gode, velfungerende voksne børn, som jeg har stor glæde af.

Jeg fandt heldigvis også min 'Skipper Skræk', da tiden var moden til ham.
Jeg har et dejligt liv nu, og satser sandelig hårdt på at det bliver endnu bedre.


Hænger der virkelig nogen på alt det her skriv endnu? Imponerende!
Kan du have en rigtig god dag derude! 

Vi overvejer at tage på storindkøb syd for grænsen i dag, men har endnu ikke helt besluttet det.
Har lavet indkøbsliste og lagt pas og Euro'er frem.






mandag den 1. december 2014

Forslag.


Er der nogen, der har lyst at deltage i en slags strikkerelevant møde d. 1. marts i Brande?



Café Tankefryd, som nogle af os kender, bl.a. takket være Mosekonens fine arrangement sidste sommer, har sat vand over til et strikkearrangement med Bodil Munch og kaffe mmm.

Jeg har allerede købt min billet. 




Her sker meget og ingenting.

Jeg har været ude og investere i ny mobiltlf., efter at den (kun et år gamle) på mystisk vis valgte at ophæve vores partnerskab i fredags.
Den er simpelthen V Æ K.

Helt væk, enten her på matriklen, i bilen eller et af to andre, ret præcise steder. Det ene sted er en parkeringsplads ved en butik, hvor jeg kan have tabt den ud af lommen. 
De har ikke fået indleveret nogen telefon i butikken.
Bilen har jeg splittet totalt ad (måtte dog ikke anvende vinkelsliberen), vi har ringet og sms'et til den utallige gange (tror nu nok, den er/var på lydløs) totalt uden resultat. 
E'erma'me surt.

Jeg har opgivet at finde den, derfor indkøb af afløseren, som selvfølgelig også liiiiige er en streg bedre.

Indtil videre en fed minicomputer (mors bedste legetøj), som på sigt også skal overtales til at kunne telefonere. Når jeg får mit nye SIM-kort.


søndag den 23. november 2014

Julemarked på Fyn


Vi pakkede Rudolf, snesko, mors strikketøj og kanebjælderne i fars firhjulede og tog til Fyn i dag. 
Til  Julemarked på herregården Lundegard, syd for Verninge.

Der var rigtig mange får i alle afskygninger (også levende). De her var uimodståelige!
Og læg lige mærke til de filtede krammebamser bagved. 



Det julemarked skuffede bestemt ikke. Læs om herregården her, og læs den flotteste beskrivelse af julemarkedet her - og læs om fru Hein, som gjorde mig opmærksom på stedet her.


To af fru Heins skønne strikkekits ville med mig hjem, der var bare ikke noget at gøre. Det ene til julegave, det andet et af de skønne Brandesjaler til mig. Jeg er vild med garnet, det er bare SÅ lækkert.


Det var hyggeligt at møde en medblogger og skønt at få gramset lidt garn. Både brandegarn og alt det andet garn  --  nå nej, ét af garnerne var jeg ikke fascineret af. Garnet var spundet af pels fra norsk skovkat, og det virkede stift og ikke særlig rart. Samojedegarnet ved siden af var meget mere min smag, det var bare så blødt og lækkert.



Jeg er rigtig dårlig til at få taget gode billeder sådan nogle steder. Det er noget med de mange mennesker, jeg kan simpelthen ikke få mig til at stille mig op og få fotograferet. I stedet benytter jeg mig af 'skud fra hoften' af nogle af de detaljer, der fanger mit øje. 

Og så ærgrer jeg mig gul og grøn, når jeg kommer hjem og ser andres bragende gode skud! 
Hvorfor kan jeg dog ikke bare få taget de billeder, jeg har jo kameraet med, og det er godt.


Nedenfor en kollage af nogle af de mindst ringe skud...

Af ideer, detaljer og 'blikfang'.



lørdag den 22. november 2014

Begravelse


Vi har været til begravelse i dag.

Jacky blev fulgt af så mange mennesker, at jeg aldrig har oplevet tilsvarende. 
Kirken (og den er stor!) var fyldt til bristepunktet, af familie, bofæller og mange, mange venner. Han var - og med god grund - elsket af mange.


Præsten var god at høre på, men spørg mig ikke hvad hun egentlig sagde. Jeg kan huske meningen, men ikke ordene.



Billede fra JydskeVestkysten


Salmerne var velkendte, heldigvis.

Med den ny salmebog er der kommet mange for mig helt ukendte salmer, og de sidste gange jeg har været til noget kirkeligt har jeg simpelthen ikke kunnet synge med.



Men i dag var det "I østen stiger solen op", "Nu falmer skoven" og "Du som har tændt millioner af stjerner" (og "Altid frejdig" ved graven).

Skønne salmer!



Organisten spillede indledningsvis variationer over "Du som har tændt millioner af stjerner". 
Kisten blev båret ud til "Om lidt bli'r her stille", Kim Larsens sang, som præsten også referede kort til i sin tale.






Du, som har tændt
millioner af stjerner,
tænd i vort mørke
en tindrende tro.
Du er vort lys,
og du vogter og værner
os, så vi sover i tryghed og ro.

Tak for den lysende dag,
der er gået,
gaven til os,
dine hænder har rakt.
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!

Tak for hver glæde,
der fyldte vort hjerte,
hver gang du gjorde
vort liv til en fest.
Hjælp os at bære
hver byrde, hver smerte,
du ved alene, hvad tjener os bedst.
Tak for de mennesker,
som blev vor støtte,
når vi fandt vejen
besværlig at gå.
Hjælp os i morgen
at hjælpe forknytte,
mød du os selv i de svage og små!

Du, som har tændt
millioner af stjerner,
mørket i verden
vil du byde trods.
Du er vor Far, den,
der vogter og værner,
lys i det mørke, som kommer fra os.





onsdag den 19. november 2014

Kort besked.


Jeg blev ringet op i eftermiddags, fra Nils's bosted.

Hans nærmeste nabo, et af de sødeste mennesker, var i morges blevet påkørt og var død på stedet.



Nils er meget påvirkelig af dødsfald (han har også oplevet for mange. Det gør man i hans 'liga', udviklingshæmmede dør i alle aldre, også skolealderen), så jeg var et smut ovre og besøge ham i eftermiddag.



Han var selvfølgelig meget ked af det, men (held i uheld) havde lige fået hele lejligheden malet, og alt stod i bunker midt på gulvet. 
Nils har udviklet sig til det sirligste ordensmenneske, så nu og her var oprydningen det væsentligste for ham.

Men det var også meget vigtigt for ham at hans søskende fik besked. Jeg tror, han havde brug for at vide at han ikke skulle forklare sig, hvis han havde brug for at snakke med dem. Nogen gange er det ualmindelig meget træls for ham at han er så talehandicappet som han er.

Heldigvis kan han skrive forståelige sms'er. Det hjælper ham (og alle omkring ham) meget.



mandag den 17. november 2014

Nul stress, Putte


Med forventet 1 uge til termin er det vel ikke alt for tidligt at komme i gang med lidt uldent til venindens kommende barnebarn, vel?




Jeg er ret sikker på at den vordende mormor ikke læser med her. Men man kan aldrig vide.....


Derfor ingen billeder af modellen, kun af en detalje og af noget af garnet.



Garnet, som skulle være sort men som blev mørk, mørk marineblå. Det bliver flot!
Desværre var der kun de samme to nøgler af den mørke, så planen om ensfarvede mørke benklæder ligger lige lidt, til jeg har overvejet tingenes tilstand.



Det der 1.Class Mayflower er forresten suverænt lækkert og blødt. Eneste ulempe i forhold til småbørnsfamilievask er at det ikke tåler tørretumbler.


Jeg har ikke specielt travlt op til den kommende jul. 


1. julegave er næsten færdig, mangler kun at blive syet sammen. Så mangler der bare lidt strik til de tre andre, og lidt sy skulle der også gerne blive tid til.

Julegave to be.
Af det kunstigste kunststof, men ret flot!


Jeg har også en plan om noget tunesisk hæklet, et halstørklæde til mig sæ'l og et tæppe til den lillemindste dame.


Så kreativstresset? 
Naaarj, det er jeg ikke. Jeg når det!




søndag den 16. november 2014

Los eller genbrug?


Vi har været seriøse, fornuftige, kedelige og effektive.

Ikke ud over alle grænser, vi er jo trods alt os ;-)



Vi har ryddet op! 
Resultatet kan ikke ses af andre end os selv, men det er nu også det vigtigste at vi selv kan se det, ikk'?


Billede fra en genbrugsbutik engang.
Svært at gå forbi, når man er mig!
Men jeg købte det ikke, nøjedes med et fotografi.


Jeg har sorteret bøger, og adskillige poser med fejlkøb, forældede og på anden vis uinteressante (uinteressante for os - forhåbentlig interessante for andre) bøger er afleveret til genbrug.
Adskillige større og mindre køkkengadgets er røget samme vej.



Jo, selvfølgelig er der røget noget af sted, som vi måske kunne have lavet lidt kroner af ved privat salg.

Måske.

Jeg har det nu helt fint med at aflevere sådan noget og få det ud af verden på én gang. 
Det tager tid at sælge dimserier. Tid, hvor man ikke er fri af skidtet/værdigenstandene, og hvor det stadig står og fylder umotiveret. 



Aftensmaden er nem. 
Opvarmning af gårsdagens kyllingeret, som var uovertruffen. 
En forholdsvis frisk ugebladsopskrift, præmieret som "ugens opskrift". 

Den kan findes her, der var dog i ugebladsopskriften tilføjet en skiveskåret banan.

Kan stærkt anbefales!



torsdag den 13. november 2014

Vi overlever, vistnok


Nu kan vi snart aflevere de dunede små til deres forældre.

I morgen....



Det har taget lidt hårdt på mig, dels at der er mange søskendekonflikter og dels at de stadig er så små at de jævnligt vågner om natten.

Vi har været næsten stride med grænserne, orker simpelthen ikke at diskutere en besked igen og igen.

F.x. om man skal have et glas mælk eller må nøjes med vand efter aftentandbørstning. 



Jeg spekulerer meget på om det er erindringsforskydning at jeg ikke kan huske at mine egne unger har diskuteret så meget?
Mine havde bestemt også deres konflikter - var jeg bare så vant til dem dengang, at jeg dårligt opdagede dem?




Vi har været i Økolariet i Vejle. 

Fint sted, også for børn der næsten er for små til at tage med sådan et sted.


Ingen andre ture, det kan vi gøre en anden gang.




Herhjemme er sofabordet omdannet til Ndr. Fasanvej i myldretiden, med bilkøer der flytter sig ganske lidt ad gangen.
Mens Helene tegner og klipper.

'Babe, den kække gris' og den helt gamle far til fire film er gode elektroniske barnepiger



Helene laver 'bolde', takket være nederste billedes fortræffelige værktøj fra Tigeren.




Den opmærksomme 'kigger' kan spotte et 'H' i den midterste og et 'T' i pompom'en til højre. De to er så ikke lige Helenes værk, men det er den venstre.





Hun vil også strikke, men det holder lidt hårdere. 
Den der med at det er noget der skal læres.....




I morgen skal vi til Frederiksberg (og Vandløs, som Helene kalder det), vi skal se det nye hus og aflevere de søde små. 

Bagefter skal der soves igennem her!!!!




søndag den 9. november 2014

Mynthe Kirstine





Den næsten 70-årige har klaret endnu en dåb, den niende. 



Navnet blev Mynthe Kirstine, og hun opførte sig stort set eksemplarisk, den søde lille marcipangris.


Men hun havde også taget madpakken med.....


og så er det jo nemt nok at være glad.





Det har været en rigtig hyggelig dag.





 Kusine, fætter og storebror hyggede sig også.



De næste 5 dage (indtil fredag) passer vi børn..... 

De to frederiksbergere kom med kufferter, tasker, poser, autostole osv (ok, de havde forældrene med, nogen skulle jo bære flyttelæsset) til en uges ophold her.

Da vi aftalte det, vidste ingen at familien lige nøjagtig skulle vælge den her uge til at købe hus i. 
Handelen faldt helt på plads midt i dåbsfesten, så den kommende uge skal ikke kun bruges på at være kærester. 
Der er en lejlighed på 4. sal der skal gøres klar til salg, så de har vist rigeligt at se til.



En fint istandsat 3-værelses lejlighed på 4. sal på Frederiksberg er vist ikke ligefrem ramt af krise mht. salg. Men der er vist altid småting at gøre, som kan øge prisen.


De flytter til Vanløse, til hus med god plads og have. Velindrettet og velistandsat. Det bliver godt for dem!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...