lørdag den 20. februar 2016

Håndklædekast....


Jeg kaster håndklædet i ringen, i hvert fald for et stykke tid.

Jeg tager en massiv blogpause.

Forvent ingen skriv fra mig det næste stykke tid, hverken her eller i kommentarfelterne. Det er skrivetrangen det er galt med, ikke noget som helst andet.

Hvor jeg tidligere altid havde noget at skrive om, både her i garagen og hos jer andre, skal jeg nu mere end vride hjernen for at finde på noget som helst der ikke lyder dumt og/eller banalt.

Sådan har det allerede været længe. Nu tager jeg konsekvensen.



Næsten helt og holdent.



lørdag den 13. februar 2016

Hvilke linier!




Sådan ser begyndelsen på ca fem dages græsenkestand ud:

Billedet illustrerer ca tre timers sejlads. Ikke just speedbådtempo...



Målet er en havn i Skotland, lige under Edinburgh på kortet herunder. 

Vi kloge landkrabber kan jo nemt se at vejen til Edinburghområdet selvfølgelig er en ret linie tværs over Nordsøen.

De, der kalder sig professionelle søfolk har en anden mening om den sag. 
Turen skal sejles kystnært hele vejen, ned langs Jylland, Tyskland og lidt Holland, tværs over Kanalen og op langs England....

Laaaaaang tur, og med ekstra styrmand på vikarbasis.

MIN styrmand!



Jeg og Nils tog til Thyborøn og afleverede den dejlige. Det var det skønneste vejr at køre i.



Vi kørte vest om Skjern over Skjern enge og fik taget billedet, jeg ikke fik taget på vores Ringkøbingtur.
Billedet af rastepladsen, hvor kun svanerne syntes at have lyst til en bid frokost.


Herhjemme begynder det heldigvis at se mere grønt ud. Omsider....





fredag den 5. februar 2016

Mit nye smykke


Her er mit nye, fantastiske, smukke, vidunderlige smykke!




Smykket er lavet af noget af guldet + stenen fra min mors ring - som igen var lavet af mine forældres vielsesringe + en citrinsten, min far havde givet min mor efter en rejse til Brasilien i begyndelsen af 60'erne.



Ringen led en krank skæbne. Den måtte tages af med bidetang....




Jeg er ikke så meget til guld, kan bedre lide sølv, og jeg er helt pjattet med den løsning, guldsmeden har lavet til mig.

Jeg synes endda stenen er meget flottere i sin nye 'sølvramme', som giver den mere kontrast end den oprindelige guldring.



Ringen er lavet af guldsmed Andreas Exner i Ringkøbing. 

Ham kan jeg kun anbefale!



Turen til Ringkøbing havde vi med stor omhu planlagt til torsdag i denne uge. Dagen, hvor der var lovet solskin og høj himmel.


Vi fik set byens kirke (den var nu ikke ret nem at finde - optrådte bl.a. ikke på vores GPS, og heller ikke overdrevet meget på vejskilte), og den var bestemt et besøg værd.



Kirken er gennemrestaureret for ca 20 år siden, og har dengang fået altertavle og døbefond af Arne Haugen Sørensen. 
Jeg kunne bedst lide altertavlen.
Selve kirken er fra 1600-tallene, og der er rigtig meget i den fra den tid. 

Meget at lade blikket hvile på!


Derefter gik turen til havnen....




hvor vi bl.a. ville se parret her.. Survival of the fattest..




Jeg kunne nu godt finde på at anbefale brugen af rustfrie (messing)skruer til sådan en plade.


Vi havde fået to anbefalinger af fortæringssteder med fra guldsmeden: 


  • Café Kræs, som serverer fantastiske kager og den bedste kop chokolade man kan forestille sig
  • Havnegrillen, som serverer en uforglemmelig fiskeburger.





Vores valg faldt på Havnegrillen. 
En god fiskeburger er ikke så let at finde som chokolade og kager...



Et valg, vi bestemt ikke fortrød!

Her er, hvad man fik for 55,- kr!!!!



Skidt med at bollen i den grad var en metervare.

Den var lun og sprød.

Det var alt det, der var i og rundt om bollen der fik englene til at synge!!!!


Hjemturen foregik i andægtig tavshed. Vi var MÆTTE efter en dejlig dag!




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...