mandag den 28. maj 2012

Hundehegnet, velsignelser og ulemper

Eller Dumme hund 3.

Vi går ikke ind for at forhaste os her på matriklen...

For nøjagtig 5 år siden nåede vi frem til den erkendelse at vores ustyrlige løbehund ikke var i stand til at administrere at løbe frit omkring.
Selv om han blev nr. 3 ud af 10 mulige på hundeskolen, er indkald så absolut ikke en disciplin han dyrker herhjemme. Placeringen siger vist mest om niveauet hos de andre hunde.

Vi så to muligheder, snor og hundegård. 
Og i begyndelsen måtte det hedde (lang!) snor, indtil vi fik etableret en passende hundegård.
Med passende menes en STOR hundegård, med mulighed for at løbe, grave og gemme sig. Min hund skal ikke opbevares i et lille tremmebur ude!


En lokal jæger (med en super luxus jagtejendom) tilbød gratis Poda vildthegn i mængder, mod selv at tage det ned, så vi drog af sted med boltsaks, trailer og handsker.
Og hentede ca 4 km hegn...................... det tog nogle weekender.
Det hjemhentede blev lagt i depot, hvor det efterhånden er helt overgroet af brændenælder.

Lidt af hegnbunken.
Sådan ser den stadig ud, det kan dårligt ses, der er taget noget af den.
 Men i den sidste tid er der sket ting og sager, i HØJ grad takket være en stor indsats af børn og svigerbørn, og nu er hundehegnet en brugbar realitet. 
Ikke helt færdigt, bl.a. mangler der låger, men hunden er mere end godt tilfreds. 
Han bor helst ude fra tidlig morgen til sen aften - sikkert gerne hele døgnet, men der sker for meget der skal bjæffes af i skumringen, så der bliver han hentet indendørs. 



Ud over de manglende låger rummer den indhegnede have kun én ulempe.....
Den er tydeligvis et indkaldfrit område. 
Ligesom resten af den store verden.
SKAL vi have kræet ind, må vi ud med en snor og hente ham.... 

2 kommentarer:

  1. Fin fin hund. Men, kender/kendte problemet med at komme ved kald. Alt blev prøvet her, til sidst satte jeg mig ude midt på gårds pladsen med en pose bitte små pølse stykker. Gav et pift i fløjten, næe, tror bestemt hun var døv. Hentede hende , gav en guf, satte mig tilbage, og det gentog sig en lille times tid. PLUDSELIG tror jeg hun "så lyset". Er kommet siden (næsten hver gang....)og idag bruger jeg næsten aldrig flojten, kun HER kommandoen. Krydser fingre for at det vil lykkes for dig på den ene eller anden måde.

    Har lige fundet din blog, vil glæde mig til at læse tilbage på den senere i aften . Mange hilsner fra Joan M.

    SvarSlet
  2. Vi har helt opgivet at lære ham det.
    Vi ved at han kan komme, når han gider (ligesom kattene), men er han løs, spæner han bare.
    Vi har fundet måden at leve på, med snor og hegn. Og hundeskove.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...