Opskriften (endda en babydrops opskrift) er fuld af fejl.
Hvad stiller man fx. op med en linie som denne: "Derefter lukkes 2 m af i hver side på næste p der af der af der af der af der af der af der af mod halsen bak." (og det er ikke det norske ord, der volder mig problemer)?
Jeg overlevede kroppen, men da jeg så nåede til et ærme, der kun skulle være 14 cm langt opgav jeg. Fandt i stedet en gennemprøvet opskrift med gode målangivelser frem og strikkede ærmet efter den. 21 cm langt.
Billedet er af et udsnit af det første ærme.
Farverne er svære, rigtig svære at gengive, men de ligner faktisk helt hæderligt, efter lidt farvekorrektion i billedprogrammet. Der er lidt selvlysende over den lyse grønne, og over sammensætningen med især den turkise.
Det bliver en "skarp" trøje, ret flot, når jeg selv skal sige det. Den skal nok blive vist frem, når den er færdig og afleveret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar