torsdag den 20. september 2012

Har overgivet mig

Der er tændt op i brændeovnen nu. Jeg frøs!

I gamle dage (dvs i min barndom) var der varme på fra 1. oktober til 1. maj. 

Men jeg har givet mig 'allerede' nu, og har tændt op.
Sidder alligevel og småfryser, selv med varm kakao i kruset.
Halsen føles som sandpapir, hovedet værker. Længes egentlig bare efte min dyne...

Jeg venter på dagens sms-småsnak med min søgående gemal.
Hvis han overhovedet kan få forbindelse. Vi har oplevet udmønstringer, hvor han kun har kunnet få kortvarig kontakt nogle enkelte gange i løbet af sine 14 dage ude. Det er heldigvis ikke så slemt lige for tiden.

Der er meget, man ikke får vendt med hinanden, når man ikke har anden mulighed for kontakt. Det er bestemt ikke altid lige morsomt.
Jeg har ingen problemer med at være alene, eller med at klare de daglige udfordringer alene - men du glade, hvor jeg savner det daglige nærvær!
At være os, ikke kun jeg, om alting og ingenting.

Jeg tror alligevel, jeg vil gå i seng nu. Har det ærlig talt ikke særlig godt.
Og man kan snildt sms'e liggende, med dyne på.



2 kommentarer:

  1. Rigtig god bedring. Håber det *kun* er en 24 timers bacille du er ramt af.
    Åh hvor kan jeg godt følge dig.
    I mange, mange år har jeg været alene og haft det fint med det, men må indrømme, at nu mangler jeg dæme tosomheden og den nærvær der følger med det.

    Der kan gå uger imellem jeg ser nogen mennesker og flere dage imellem stemmen bliver brugt, så det hele ruster .

    Nu vil jeg gøre mig klar til at smutte på sygehuset. En længe ventet undersøgelse, som forhåbentlig bringer mig et skridt nærmere på en udredning omkring de dumme ben :)

    God weekend og bedring.
    Kh Tove

    SvarSlet
  2. Pøjpøj med undersøgelsen, bare du får et brugbart resultat!

    Det er noget underligt noget, det med at savne. Jeg har jo fundet tosomheden (i en sen alder - men bedre sent end aldrig), men har så måttet leve med det her 2 uger sammen /2 uger adskilt ... og DET har faldet mig meget svært. Meget sværere, end jeg havde forventet, efter alle de år, hvor jeg var vant til singlelivet.

    Godt vi har alderen med os, nu vinker pension/efterløn tættere og tættere på :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...