mandag den 2. april 2012

Dumme hund!

Vores hund, Niki, hører ikke ligefrem til intelligenseliten - men han er sød! Så er det slået fast.

Ørerne er til for at høre madskålens (men ikke vores) kalden (de vender jo fremad, ikke bagud, ørerne).

Ben og poter er skabt til hurtigt løb, helst i den retning snuden peger.

Mener Niki.

Kombiationen af hurtige fødder og uanvendelige ører gør at han altid er i snor når han er udenfor, så harer, råvildt og fugleunger har en chance for at overleve.

(Mus har ikke mange chancer, dem fanger han jævnligt, når vi er ude og gå tur.)


Men af og til 
- og trods alle forsøg på at holde kontrol over den 4-benede sprinter - går alligevel naturen   over optugtelsen (og snoren), som det skete i går, hvor udesnoren knækkede. 
Og det lige i disse hundeskydningstider.

AHA, tænkte hunden, nu skal der udforskes (svær overdrivelse - han tænker bestemt ikke)!

Hvor langt kan man komme i en juletræsplantage med 4-5 m line slæbende efter sig?

Ikke ret langt, før man er uhjælpelig filtret ind, og forsmædeligt må hentes og filtres ud af mor.
Niki kan være glad, at jeg ikke lige havde kameraet med.
Han var ikke så kæphøj, og ville have fundet det svært pinligt, om jeg havde offentliggjort billeder af ham i indsnøret tilstand.

I stedet er her et af kræet sammen med den ene kat - de to er de allerbedste venner!

2 kommentarer:

  1. :))
    Ja, nogle hunde er sådan indrettet.
    Er vældig glad for, at begge mine hunde forstår hvad hjemkald og på plads er.
    Det kommer dem tilgode i den sidste ende = gå frit og uden line på vore lufteture.
    Tak for den fine og sjove beskrivelse af din hund.

    God dag

    SvarSlet
  2. Jeg har læst dit svar op for ham - det samme,som jeg mange gange har prøvet at forklare ham....
    Han ER dum!
    Spidshundeadfærd, når den er værst!

    God dag, også til dig

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...