søndag den 8. april 2012

Dejlige påskedage

Syrenen på vej
 Påsken er over os.
Jeg har nydt nogle aldeles gode dage sammen med to af mine tre børn, svigersønnen og Villads på 8 mdr.

Vi har hygget os, spist godt og så har svigersønnen arbejdet med vores hundehegn, et flere år gammelt projekt, som nu begynder at ligne noget.

Her er blevet lappet grusvej, klappet hund, lavet mad og støbt stolper til den helt store guldmedalje.


Imens syrenen og resten af væksterne stille og roligt  har udført deres arbejde....
En grusvej er bestemt ikke vedligeholdelsesfri.
Her er naboer og Nils  i gang med udlægning af stabilgrus i de værste huller






Stolperne på billedet nedenfor er til hundehegnet, som skal være hele vejen rundt om haven, så galopdyret kan få lov at rende frit under kontrollerede forhold. 
(Jeg kan ikke udstå tanken om en hundegård, min hund skal ikke sidde i et lille bur!)
Projektet har været adskillige år undervejs, men ser nu - stort takket været svigersønnen - ud til at blive til noget, også inden hunden bliver så gammel at han skal have rollator. 
Vi glæder os!
Hundehegnet undervejs! Jubiiiii!

Hygge indendørs
Det gik hårdt ud over den hjemmelavede lemon curd (lemon Kurt)...
Den var også usædvanlig vellykket denne gang :-p
Opvaskemaskinen kunne slet ikke følge med.
Den kløjs totalt i fedtet, stoppede og var ved at stå totalt af - HJÆLP!
Jeg håber (tror?) jeg har fået den på bedre tanker igen nu...


Den kulinariske del af dagene, hjemmelavet lemon curd, langtidsstegt lammekølle, tilgivelig broccolisalat og Sifs kartoffelsalat med æbler kommer i et indlæg for sig. 
Husk kluden om halsen til det silende mundvand!

Åh, jo, jeg glemte lige: Hvorfor laver manden min ikke en skid i haven i sådan en påskeferie? Slider han bare sofa?
Ak nej da, gid det bare var så vel. 
Staklen må passe sit søfarende arbejde, og ved faktisk ikke engang hvad jeg har bedrevet siden han påmønstrede for snart 14 dage siden. 
Der hvor de arbejder for tiden, har vi stort set slet ikke nogen kontakt fra han rejser, til han kommer hjem. 
DET ER IKKE SJOVT!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...