Dagen derpå og lidt reklame

Her har været travlhed, den søgåendes (skæve) fødselsdag blev fejret 

med en dag med børn, sviger- og dattersøn.

Og mad: langtidsstegt nakkekam (tilberedningen skal lige forfines lidt mere, men den blev god, kammen), med hvide og brune kartofler, grøntsager og rødvinssovs. 

tilbehøret står mand og datter suverænt for, jeg får kun lov at tilberede kødet - og desserten 

Til dessert abrikostrifli (mandens allerbedsteste livret) og to slags hjemmelavet is (klidmosterens). 

Én med cookie dough og orange krokant chokolade, og en med romrosiner og marcipan.
Oh, lala....

2 meget, meget gamle, grimme køleskabsmagneter, jeg ikke kunne tænke mig at skille mig af med.
Forstå det, hvem der kan ;-)

Og så kom lige tiden og anledningen til et lille reklamespot, 
for noget så 'uspiseligt' som Tupperware. 
Jeg tjener ikke engang noget på det.

 Jeg har haft den blå mel/flormelis/kakaosigte i mange år, købt i genbrugsbutik for 10-20 kr. Den er uovertruffen! Den er nem at bruge, effektiv - og grim at se på.
Takket være sigten er jeg lige ved at kunne blive venner med bagepulverdej, fordi jeg nu konsekvent altid sigter det tørre til dejen.
Bagepulver og jeg har ellers haft et noget anstrengt forhold stort set altid. Ikke kun på grund af manglende pulverisering af de tørre dele.
Et emne, jeg vender tilbage til en dag, når lige netop den ånd er over mig.

For et stykke tid siden fandt jeg ud af at der hører låg og bund til sigten (så der kan måles op direkte i den), hvis man køber en ny, så den røg på ønskesedlen til den runde dag. Og jeg fik den (den gule på billedet)!
Låg og bund passer (selvfølgelig) også til den gamle sigte. Og den er stinkende dyr, sigten - det er jo Tupperware...

Slutter med et fanbillede af Alfred i bryggersvasken:

Alfred venter - altid - på lidt mundgodt.
Af hensyn til kattenes mulighed for at spise uforstyrret af hunden, fodres de på bryggersbordet.