Her har været travlhed, den søgåendes (skæve) fødselsdag blev fejret
med en dag med børn, sviger- og dattersøn.
Og mad: langtidsstegt nakkekam (tilberedningen skal lige forfines lidt mere, men den blev god, kammen), med hvide og brune kartofler, grøntsager og rødvinssovs.
tilbehøret står mand og datter suverænt for, jeg får kun lov at tilberede kødet - og desserten
Til dessert abrikostrifli (mandens allerbedsteste livret) og to slags hjemmelavet is (klidmosterens).
Én med cookie dough og orange krokant chokolade, og en med romrosiner og marcipan.
Oh, lala....
Oh, lala....
2 meget, meget gamle, grimme køleskabsmagneter, jeg ikke kunne tænke mig at skille mig af med. Forstå det, hvem der kan ;-) |
Og så kom lige tiden og anledningen til et lille reklamespot,
for noget så 'uspiseligt' som Tupperware.
Jeg tjener ikke engang noget på det.
Takket være sigten er jeg lige ved at kunne blive venner med bagepulverdej, fordi jeg nu konsekvent altid sigter det tørre til dejen.
Bagepulver og jeg har ellers haft et noget anstrengt forhold stort set altid. Ikke kun på grund af manglende pulverisering af de tørre dele.
Et emne, jeg vender tilbage til en dag, når lige netop den ånd er over mig.
For et stykke tid siden fandt jeg ud af at der hører låg og bund til sigten (så der kan måles op direkte i den), hvis man køber en ny, så den røg på ønskesedlen til den runde dag. Og jeg fik den (den gule på billedet)!
Låg og bund passer (selvfølgelig) også til den gamle sigte. Og den er stinkende dyr, sigten - det er jo Tupperware...
Slutter med et fanbillede af Alfred i bryggersvasken:
Alfred venter - altid - på lidt mundgodt. Af hensyn til kattenes mulighed for at spise uforstyrret af hunden, fodres de på bryggersbordet. |
Åh han er sød...Alfred.:)
SvarSletJA, det er han.
SletUndtagen ved spisetid, hvor hans tidligere tilværelse som herreløs kat viser sit grimme ansigt: Han er simpelthen madagressiv, så jeg aldrig har set lignende!
På alle andre tidspunkter er han en sød, dejlig, livlig og glad lille kat.
Dine hjemmelavede is lyder utrolig spændende! Tupperware er nærmest uopslideligt - jeg har arvet lidt af min mors, som må være fra 1960'erne. Egentlig mærkeligt at firmet overlever, når varerne kan bruges i 50 år :-)
SvarSletSikke en dejlig kat du har!
Jeg forstår helller ikke rigtigt, hvordan Tupperware kan blive ved og ved.
SletSlet ikke, efter at qxl og genbrugssider er blevet almindelige. Der kan man købe det hele for (højst) det halve.
Jeg stødte på din blog, og da jeg læste det du skrev om dig selv. Jeg har også skrevet sange i massevis og kan nikke genkendende til mange af de andre ting. også Tupperware, dog ikke lige den ting du nævner her, men min store bageskål er uundværlig :-)
SvarSletDet kunne godt være, jeg skulle overveje bageskålen - engang. Indtil videre klarer jeg mig med forhåndenværende skåle i mængder ;-)
Slet