lørdag den 5. juli 2014

Flash!!!


Jeg nåede det!

Min ottekantede poncho med diverse Ellentilretninger blev færdig, dagen før jeg skal på højskole sammen med den. 
Jubel!

Bundfarven på dette billede minder mest om virkeligheden.

Jeg er sidste 'mand' på skansen, resten af menageriet er forlængst gået i seng, så der er kun billeder af ponchoen uden 'fyld' (mig!).

Kant, knapper og knaphuller.
Knaphullerne er .... ,
men på torsdag formiddag skulle jeg gerne lære at lave det ultimative knaphul.
Tiltrængt lærdom, kan man vist godt sige.

Den påstrikkede kant er faktisk flottest på vrangsiden (den røde kant), men jeg har valgt at lade  ret være ret..

Billede fra Uldbutikkens hjemmeside

Udgangspunktet for ponchoen er denne, købt som færdigt kit hos Uldbutikken sidste forår. Kraven har jeg hele tiden tænkt skulle være anderledes, men jeg blev i den grad indhentet af virkeligheden mens jeg strikkede - der var slet ikke garn nok! 
Så al kravetanke måtte skrottes. Jeg har brugt ponchoen uden krave, men 'trækket' i den blev for stort, så den sad slet ikke godt. Den trak fremad og halskanten var meget belastet.

At de knapper jeg oprindelig havde købt med alligevel ikke passede mig er en biting. Som bekendt har jeg fundet de helt rigtige knapper, og fandt så på den med den strikkede kant i samme multifarver som knapperne.
Ud over at strikke kanter hele vejen rundt har jeg syet den sammen ca 25 cm ned fra håndleddene. Nu bliver den siddende, hvor den skal.

Jeg er vild med den, den varmer på den helt rigtige måde på de helt rigtige steder. 
Men skuffet over at der var så stor forskel i den beregnede og den anvendte garnmængde. Jeg burde have haft 2-3 nøgler garn mere, så vidt jeg kan bedømme.

Kantgarnet er Katia darling, købt hos den lokale dealer, fru Kamp
Skønt garn, som jeg gerne bruger igen.




Vuf:

Min hvide hund er - efter endt tand-, negle- og pelsbehandling - blevet den rene reklame for diverse supervaskemidler værdig igen. Han er så FIN nu, og temmelig tynd at skue.
Ulden i posen er kasseret, den var for filtret til at jeg tror den var brugbar.





Kløen på ham skyldes sandsynligvis lopper. Jeg fandt i hvert fald flere på ham. 
Alle dyrene er loppebehandlede (pipette i nakken), alligevel er vi for tiden temmelig plagede af de små bæster.
Det er værst for katten røde WilAlfred, han har allergitendenser og ligner for tiden en billig pels fra en dårlig bundtmager.


Niki klør sig bare (MEGET) og gammelmis Rivejern er totalt ligeglad. Hun hygger sig med at fange dem i stedet.


Og nu vil jeg ind og studere dyner, kl er snart 01 og vi har stadig lyse nætter.


Lyset mod nord ved midnatstid



11 kommentarer:

  1. Smart poncho du har fået færdig. Hvor er det træls med de lopper for jer. Luna havde lopper da jeg fik hende, men behandling med det samme og derefter konstant brug af halsbåndet Seresto gør, at der ikke er noget kryw, som vil hende. Skovflåt, som der er rigtig mange af på andre hunde, springer over hende. Skøn investering, som jeg kan anbefale. Kommer i til Tyskland, kan de købes noget billigere, har jeg fundet ud af.
    God tur

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan ikke huske at vi nogensinde før har været SÅ plagede af de møgkravl.
      Det kan være, jeg skal overveje sådan et halsbånd -dem tror jeg ellers ikke meget på....
      og slet ikke til misserne, de vil næppe acceptere sådan noget.

      Slet
    2. Har det som dig... Katte ville jeg aldrig give sådan et halsbånd på. Kom de ikke hjem, ville angsten for de sad fast et sted, æde mig op, men kan se længere nede, at i vist er kommet det kryw tillivs

      Slet
  2. Hold da op, hvor er den kant bare smart! Virkeligt lige prikken over i'et.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for'ed.
      Jeg er også bare så glad for den nu. Den er præcis mig nu!

      Slet
  3. Den er blevet flot, den poncho. Men dårligt, at der ikke er garn nok i et kit. Jeg troede en gang, at en af vores katte burde have loppehalsbånd på, så det fik den. Den hadede det og kradsede sig så meget omkring halsbåndet, at den blev fuldstændig bar hele vejen rundt om halsen. Siden da har vi ikke brugt loppehalsbånd, kun pipetterne i nakken som forebyggende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har overvejet at brokke mig, men når jeg nu alligevel ikke kan få suppleret garnet - måske skulle jeg gøre det alligevel, for oplysningens skyld. Tror jeg sender dem et link til den her side, så kan de læse eller lade være.
      Mine katte vil givetvis sno sig ud af sådan et halsbånd, eller - oh skræk - komme til at sidde fast et sted med det. Jeg tør slet ikke overveje det!
      I dag til morgen har jeg ikke set nogen lopper. Krydser fingre!!!!

      Slet
  4. Hvor er den flot, jeg vil rigtig gerne have mønsteret, men kan ikke finde det på den hjemmeside du henviser til, heller ikke et kit. Vh Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan klares når jeg er hjemme igen

      Slet
  5. Jeg ville også brokke mig over det kit - hvis ingen gør det, lever hun jo for evigt i lykkelig uvidenhed om sin fejlberegning.
    Når nu du har lært det der ultimative knaphul, kan vi så ikke få en uførlig vejledning? Mine knaphuller lader også meget tilbage at ønske!
    Jeg ville foreslå at skifte loppemiddel, men det lader til, at I har løst problemet - i hvert fald for en tid ...

    Rigtig god fornøjelse på højskolen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret, så jeg gør det - altså brokker mig. Også fordi jeg er kommet i tanker om at jeg har læst at en anden også har haft problemet.

      God idé med knaphullet. I'll do my very best!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...