onsdag den 2. juli 2014

Jeg fik vist formuleret mig mangelfuldt sidst...


- For det er først på lørdag, jeg drøner til Rønde.


I dag har været en lidt-af-hvert-dag. 
Samme dag jeg kommer hjem fra højskole (fredag 8 dage), skal vi have fint besøg af de fire fra Frederiksberg. Forældrene bliver til søndag, men vi får lov at beholde de søde børn til onsdag. Det er første gang, vi skal have dem boende uden forældre i flere nætter, og det er spændende!

Så gæsteværelse og badeværelse har fået den helt store tur nu!
MED oprydning, også af de usle rester af garn (kun 10 kasser + nogle poser), jeg har tilbage efter at jeg forærede nogle rare strikkedamer i Vendsyssel en hel sæk.

Nu kan jeg næsten overskue, hvad jeg har.

Jeg har strikket en trøje/poncho (den har kun ligget på todo-lageret i et årstid), garn og opskrift købt på messe i Fredericia.
Farven er fin (bedre end på billedet), men der var et eller andet, der ikke fungerede.


Jeg fandt de skønneste knapper af lakeret kokosskal i Saltum, men der manglede stadig noget.

Løsningen dukkede op, da jeg sorterede i garnet. Der lå den helt rigtige rest til kanter på vidunderet. Nu kan jeg snart flashe den på skærmen her!


Ahem. 
Jeg var liiiiige nødt til at supplere mit lille restenøgle med et nyt, 



og så var der lige et tilbud på 5 skønne nøgler bomuld for en hund.





Á propos hund. 
Det gamle dyr klør sig igen (måske sygdom, måske lopper), så i morgen går turen til dyrlægen til årets checkup. Der skal klippes negle, renses tænder og så har jeg en specialaftale om at jeg får lov at frisere ham grundigt, mens han er i narkose. 
Ren win-win!

Begge katte skal med (nej, ikke for at grine!). De døjer meget med lopper for tiden (trods konstant behandling), så jeg tænker de skal have et 6-mdrs skud til supplement. 
Vi er meget efter lopper her i huset, dels kan de ene kat ikke ret godt tåle dem, og dels kan det være dem, der generer hunden.


Jeg siger ikke noget om, hvornår karavanen med to katte i tasker og den gamle hund starter herfra. Vi skal ingen papparazzi'er have!





6 kommentarer:

  1. kom til at købe mere garn - ha, ha, ha, den tror jeg ikke på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt og aldeles sandt. Hun nærmest tvang mig, den lokale dealer
      :'(

      Slet
  2. Sjældent har jeg da set garn og knap passe så eminent sammen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er helt vildt.
      Spekulerer lidt på om de er lavet til hinanden. Det er næsten umuligt at det kan være tilfældigt.

      Slet
  3. Uhh, er det allerede tid for Niki's tur til dyrlægen igen, hvor der skal klippes negle osv. Håber det gik godt og du fik endnu mere uld til samlingen fra ham. Luna var bestemt heller ikke glad for det der pjat, at få klippet negle, men heldigvis har hun fået det lært. 10 poser garn...du kommer ikke til at mangle foreløbig, kan jeg se, men dejligt med et stort udvalg.
    God aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Alt er gået perfekt, og Niki er tæt på næsten at kunne lide sin søde dyrlæge nu.
      5 sløve lopper i underpelsen har fået skylden for kløen. Sløve fordi dyrene fik loppekur i går. Desværre har jeg opgivet det friserede, det var for filtret. Godt der er mere pels, hvor det kom fra

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...