søndag den 8. januar 2012

Digt i masker


Jeg er "kommet til" at købe en strikkebog, alene for at støtte min desværre snart forhenværende stofdealers ophørsudsalg.



Visse påstår, at jeg har så rigeligt af håndarbejdslitteratur i forvejen, at biblioteket burde kontakte mig, når der er en bog, de ikke lige selv ligger inde med. 
Rygter og overdrivelser! Jeg har næsten ingen bøger, eller garn for den sags skyld. Næsten ingen.......


Denne her bog er helt fantastisk. 
Alene titlen, "digt i masker".
Bogen er skrevet af en nordmand (-kvinde), som siden barndommen har elsket at gå på museer, hvor hun målrettet er gået efter de gamle mønstrede tekstiler, man har brugt i folkedragter, brude- og dåbstøj. 
Ud fra tekstilernes farver og mønstre har hun kreeret de mest fantastiske strikkeopskrifter, med stærk sammenhæng til den norske strikketradition. 
Hun har i øvrigt ikke kun anvendt tekstiler som udgangspunkt, en af trøjerne er lavet ud fra farverne og mønsteret på en gammel, frønnet båd.


Der er noget Kaffe Fassett over bogen, men den er alligevel helt sin egen.


Den kan jeg komme til at bruge megen tid på at kigge billeder i.

2 kommentarer:

  1. Hvis du kommer i tanker om at ville af med bogen, vil jeg gerne købe den !

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal nok ikke regne med at det sker ;-( , den er for meget øjenguf!
      Men jeg skal nok holde øje og springe på, hvis jeg finder den noget sted.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...