onsdag den 14. september 2016

Upsedasse!


Sommeren startede så rigtig fint.

Det trofaste slæbbare sommerhus blev shinet op, fik fjernet en forfærdelig masse grøn algebelægning og så var vi ellers på farten.



Første tur var en god uge i Salling med afstikker til Fur - der er godt nok pænt der!



Årets (og vores første) store tur gik gennem Tyskland, Holland (Amsterdam), Belgien (Bruxelles), Holland igen (Maastricht) og så hjem via Lübeck.
.Her er ekvipagen foreviget på færgen over Elben (Glückstadt)

Alt gik bragende godt. Vi fik fyldt godt op på oplevelseskontoen, incl. André Rieux-koncerten i hans hjemby Maastricht. Det var en STOR oplevelse!


Men så, på feriens allersidste dag.......
Den hoppede s'gu af krogen og bulede autoværnet!

Der skete heldigvis intet seriøst, ingen kom til skade.
Men vi kunne ikke engang komme ind i vognen og lave kaffe, døren var blokeret af autoværn.
Næsehjulet er der, meeeennnn.......



  Fronten var seriøst skadet, næsehjulet og vores spildevandstank var meget fortid, hele højre side havde haft nærkontakt med autoværnet og så var der lige usikkeheden om den evt var slået skæv - så summa, summarum, totalskade....
Godt, den var kaskoforsikret!


Vi stod rent faktisk og skulle afsted igen, 3 ture (til Skåne, Salling og Tønder) de tre af weekenderne i august, så allerede inden den rent formelle afgørelse fra forsikringsselskabet var faldet, var vi i gang med at finde os et nyt, rullende paradis.


Og oh jubel, vi fandt os en Solifer!
Solifer er ægte finsk vinterkvalitet, med centralvarme og fyldt med finesser.
Vi startede vores campingliv med en gammel Solifer,
som vi solgte til fordel for Kaben, fordi den ikke havde toilet.
Men hvor vi dog savnede vores Soliferliv!


Bare en detalje som at Kabeejere ikke hilser på hinanden på pladsen - det gør Soliferejere!

Forhandlerens (med indbygget reklame) interiørbillede.
Vi kan ikke hamle op med hans vidvinkel!

Og her ses så paladset fra den anden side

Det er en bred vogn (250 cm), med virkelig god plads.
Hvorfor den så skulle udstyres med den mindste og ringeste køkkenplads man kan forestille sig,
kan man kun undre sig over....
Men det allerbedste har jeg gemt til sidst: gasbageovnen!


 På vores lidt over to uger lange tur sydover i den forhenværende Kabe brugte vi komfuret siger og skriver én gang!
Mens ovnen, grillen og kogekanden var flittigt brugte.

Så der skulle også være ovn i den nye vogn.


Sidste, men nok så væsentlige plus ved den 'nye' vogn er dens køreegenskaber. Også på det område er Solifer uovertruffen.
Vi kører rent faktisk 1-2 km mere på literen med Solifer end vi gjorde med Kaben (Kabe var tungere, men Solifer er bredere), og så er den mere rolig at køre med.





Ups, der gik jeg vist noget i selvsving ;-). Stopper her (det er vist meget på tide) skønt der lige er 20-30 flere ting, jeg liiiiige kunne berette.







8 kommentarer:

  1. Det var da spændende at læse, så jeg glæder mig til resten, godt i ikke kom noget til, og var forsikrede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må se at få gjort noget ved det..... - altså ved rejseberetningen.
      Vi oplevede så meget, at det er noget svært at hitte ud af hvor jeg skal begynde og ende.
      Der er MANGE billeder!

      Slet
  2. Jamen bare kom igen - du har været savnet i blogland :-)
    Sikke noget med sådan en afhopper af en campingvogn - hvordan pokker kan sådan noget lige ske?
    Godt der ikke skete nogen noget - det kunne have været gået temmelig galt, hvis den havde valgt at køre til den modsatte side!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de pæne ord. Jeg vil forsøge at leve op til dem...
      Måske var anhængertrækket slidt, men der var ingen fejl at finde på det. Både politi og værksted undersøgte det meget grundigt uden at finde fejl.
      Vi har fået helt spritnyt træk på den nye vogn. Tør simpelthen ikke køre med et gammelt igen!
      Noget af forklaringen på at det gik så relativt heldigt kan ses på billedet af vognen forfra. Vi var i en lang, blød venstrekurve (og der var meget begrænset trafik), og vognen fortsatte bare ligeud da den var stået af.

      Slet
  3. Mine forældre fik også pludselig en nu campingsvogn... det var en pludselig vind der tog den gamle og hev den af krogen! Heldigvis uden at ramme nogen. Lige som I også slap heldigt her...
    Tillykke med den nye darling. Solifer ér altså noget særligt. Vi ønskede os en i mange år.. nu er vi ikke til campingvogn mere.
    Må det blive til mange gode Soliferture....

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved slet ikke hvad der var den udløsende faktor, den hoppede vist bare pludselig af.
      Det lyder da også uhyggeligt, hvis en vind kan tage den.
      Vi er glade for det nye træk, det virker meget mere sikkert. Der er bl.a. to tydelige indikatorer der begge skal stå på grøn - så sidder den!
      Det var sjovt at campere med den i Skåne. Der var vi sandelig blandt venner!

      Slet
  4. Intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget.. Det må have været en grim fornemmelse, at campingvognen bestemte sig for at køre for sig selv. Men dejligt at i har fået en anden vogn, som er endnu bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er blevet noget traumatiserede af det her. Det sidder i os hver gang vi kører, angsten for om der sker noget. Men den ny kobling virker meget tillidvækkende!
      Vi er superglade for den nye vogn, så det ender godt altsammen!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...