søndag den 17. august 2014

Samojedetræf


"Fjæsen" er nu god til mange ting.

Jeg er fx. medlem af en gruppe ved navn "samojedehunde i Danmark", og har - via den gruppe - i dag været til "bamsetræf" i hundeskoven Sebberup skov ved Løsning.
I silende regn.....




Totalt ellevild efter at komme af sted



Vi startede turen med fire kridhvide pelsdyr.

Dybt inde i skoven kom først en og siden en til susende, så der ialt var seks "polarpudler", med lidt flere regnfrakkeovertrukne ejere.



I løbet af den næste times tid blev regnen bare tættere og tættere, stierne glattere og glattere og hundene mere og mere "naturfarvede". 

Ikke at det generede hoved'personerne' væsentligt:



Niki står helt til højre.
Når man som han er meget ikke-dominant lægger man lige for en sikkerheds skyld ørerne ned det meste af tiden sammen med andre hunde.
Det ser ærlig talt dumt ud, Niki!


Sådan ser en renvasket samojedebag ud. Kridhvid.



Alle 6 på ét billede. Det var ikke nemt!
Fladørede Niki forrest.











Hundene: En lille sø, hvor dejligt!
Ejerne: En lille sø, åh nej, hvorfor skulle den lige ligge her midt i hundeskoven?







Sølle billede, indrømmet.
Denne hund blev væltet af en anden, i den største mudderpøl!



Niki (nu med ører) er jo noget til års, og han var helt færdig hele vejen hjem!








6 kommentarer:

  1. ... men han har hygget sig, har han! Har du også? Det er i hvert fald i sådanne situationer, jeg er ekstra glad for at kunne sige, at jeg ikke er hundemenneske ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, vi hyggede os også, og vi var totalt gennemblødte da vi tog hjem. Selv om jeg heller ikke er hundemenneske, jeg foretrækker til enhver tid mine katte. De er meget sjovere end hunden!
      Sådan et træf er en oplevelse, som vi næppe oplever ret mange gange med vores seniorhund. Så må vi tage en massiv heldagsbyge med!

      Slet
  2. Åhhh hvor jeg fryder mig på Niki's vegne, for han har helt sikkert haft en skøn, skøn dag. Nu er der ikke sø i den hundeskov vi kommer i dagligt, men Luna kan meget nemt blive beskidt alligevel. Imens hun har været i løbetid, kom vi ikke i hundeskoven og vi savnede det helt enorm, begge to. Jeg nyyyyder de turer derude og i denne tid, hvor skoven bugner med bær + andet godt spiseligt, kan jeg meget nemt bruge en hele formiddage eller mere derude i skovene omkring hundeskoven, sammen med sankekurv og hund.
    Så er det ikke kun Luna der er træt og en bette morfar må til.
    Morgensmil fra Tullehuset

    SvarSlet
    Svar
    1. Han elsker sådan nogle dage.
      Elsker at lege med andre hunde, endda i en grad så hans hundepension må begrænse ham lidt når han er der. Han er jo gammel, siger hun ;-)

      Slet
    2. Sjovt nok hed den samojed, som min søster passede for sin datter for nogle år siden, når hun var ude at rejse , også Niki. Han er død nu, men jeg har stadig et par vidunderlige bedsocks, som min søster har strikket af hundens uld, og som jeg bruger i sengen, når det er koldt. Vi var så glade for hinanden, og han var sådan en 'betænksom' hund.

      Min søster bor på en en lille skærgårdsø med uvejsomt, stenet terræn. En dag, vi var ude at gå tur alle tre, blev jeg træt i mit dårlige ben længe før min søster, så jeg vendte om alene, troede vi. Men nej! Da jeg havde gået et lille stykke, kom Niki susende tilbage til mig og veg ikke fra min side lige meget, hvor meget min søster kaldte og fløjtede ...... altså lige til en kat kom forbi. Katten for forskrækket op i et træ, og Niki stod nedenunder og gøede rasende, indtil min søster kom tilbage og fik hunden trukket med hjem.

      Min søster mener, at grunden til at Niki havde intentioner om at følge mig hjem var, at jeg var den svageste i flokken .........

      Med venlig hilsen
      Jytte
      www.danishknitdesign.com

      Slet
    3. Samojeder er dejlige, venlige og kærlige hunde. Vores Niki, som er vokset op hos os to 'gamle' er den sødeste hund overfor børn, selv om han slet ikke er vant til dem.
      Tak for din søde historie. Jeg har en hel del hundeuld liggende, som skal spindes, når jeg lige får taget mig sammen og får lært det.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...