Mad og Basco på Café Ellegaard

Onsdag aften, mens datteren vor tilbragte tiden i barselsvånde, var vi ude og blafre med ørerne med gode venner.

Jeg med telefonen i hånden en stor del af tiden (selv om jeg synes det er en uforskammethed ikke at kunne ignorere den lille støjsender). På lydløs, naturligvis, men tænk hvis jeg ikke mærkede den bevæge sig...

Vi var på Café Ellegaard, hvor vi spiste og bagefter hørte bandet Basco. 
Basco har vi hørt flere gange i Tønder og var enige om at de kunne godt fortjene et genhør.


Jeg var ikke kvik nok til at sikre mig et eksemplar af aftenens menu - det smagte ellers godt!

På siden her er lidt refleksioner og opskrifter fra Caféen.


Én ting fra aftenens menu var dog så speciel at jeg ligefrem kan huske den - en rødløgs/solbærrelish. 

Den smagte forrygende både til kød og til den efterfølgende ost. 
Jeg har googlet den og det kan være denne her. 
Jeg har afprøvet opskriften, og min relish blev mere syrlig end café Ellegaards, men det kan være et spørgsmål om tilsmagning. Den smagte stadig forrygende.


I Pausen var der kaffe og (tror jeg) "den altid gangbare chokoladekage". 
Den skal også afprøves ved lejlighed. Jeg mangler totalt ord for den, den var fantastisk.


På cafe Ellegaard har vi hver gang blandt publikum mødt folk vi kendte, således også denne gang.
En gammel kollega jeg forlængst havde mistet kontakten med og den ene af musikernes farmor og faster. Dem kender jeg, fordi samme musiker er min grandnevø.
Og helt ærligt, så gjorde familieskabet også sit til at vi tog af sted, når vi nu ikke fik billetter til den kommende onsdag...

Vi vidste jo nok at de var værd at komme af sted efter.


Basco og Julie Hjetland.

Billedet ovenfor siger egentlig det hele. 

De er tossede allesammen, og gennemmusikalske!
Meget internationale, idet der både er NewZealandske, svenske og norske rødder blandet ind i showet.

Julie Hjetland synger - tja, jeg har snart ikke flere superlativer i posen, hun synger fantastisk

Jeg er vild med den tætte kommunikation der lyser ud af et samspil som på billedet her. De to følger hele tiden hinandens mindste bevægelse, de smelter nærmest musikalsk sammen. 

Vi fik som nævnt ikke billetter til denne uges onsdagskoncert. 

Den har vi ellers forsøgt at få billetter til igennem adskillige år, den traditionelle Niels Hausgaard koncert, der altid løber af stabelen onsdag i ugen op til Tønderfestivalen.

Vi må se om det lykkes at få gaflet nogle til næste år....

På det mere personlige plan har vi nogle husproblemer, der formentlig skal omkring ejerskifteforsikringen. Det er 9 år, 9 måneder og 6 dage siden vi overtog knaldhytten, så det er nu vi skal i gang.

Havde det været småtingsproblemer havde vi måske ikke gjort ret meget forsikringsmæssigt.

Jeg vil fortælle nærmere på et senere tidspunkt, når det hele bliver mere officielt og vi ved lidt mere.

Huset er sjældent, ikke ret kønt og noget specielt indrettet. Beliggenheden er ikke den mest salgbare, så det er godt vi slet ikke kunne tænke os at flytte herfra. 

Vi synes nemlig vi bor på den allerbedste lille plet i vores lille grønne smørhulsland!