mandag den 22. juli 2013

Ribe

Ribe er en fin og spændende lille by.
Med MANGE turister!

Den gamle godsbanegård er nu ikke særlig overrendt.
Her har mission Afrika indrettet genbrugsbutik. I de mest fantastiske lokaler. 
Jeg har sjældent set noget lignende!


Nyd lige den bygning. Den er betagende!!!!

Vi starter lige indenfor:
Det originale gulv.
Så slidt og ujævnt, at det tydeligt mærkes igennem skoene. 

Man kan næsten mærke de utallige kasser, pakker, cykler, varer fra jernstøberiet og alt muligt andet, der igennem tiderne har været igennem lokalerne.

Der har været tre rulleporte i hver side af bygningen. Portene hænger stadig på deres ruller, men der er lavet vinduer i hullerne. En dejlig lys løsning!
Se det loft!

Hjørnet af den ene port, oppe under loftet.
Læg i det hele taget lige mærke til loftet i bygningen.

En portåbning, set udefra.
Igen: nyd lige trækonstruktionen under taget!

Nedløbsrørene er selvfølgelig ikke bare smidt på bygningen.
De er anbragt i omhyggeligt murede nicher.

Symmetri!
Jeg er generelt lidt forelsket i de gamle DSB-bygninger
(og i MY-lokomotiver, men det er en helt anden sag).
Østerport station fx. Den er fabelagtigt smuk!
Jeg kunne have taget tusind billeder i Ribe, og stadig langtfra have fået det hele med. I må nøjes med lidt.

Rigtig, rigtig mange huse er meget gamle, vinde og skæve.
Det her billede er fra gaden imellem Maren Splids butik (til venstre) og Quedens gård og bymuseet (til højre).
Begge steder er bestemt et besøg værd.


Og så faldt jeg alligevel for fristelsen til at vise jer et billede inde fra Quedens gård (nupset fra deres hjemmeside).
Loftet i dette lokale er helt specielt, det er nemlig med det fineste
 trompe-l’œil maleri på loftet.
Lægger man nakken tilbage og kigger op, befinder man sig i et stort fuglebur, med blå himmel og fugle udenfor. Awesome, siger jeg bare.
Læs meget mere om
 trompe-l’œil her


Det ses, at byplanen er fra før bilernes tid.
Huset jeg står ved siden af på højre hånd er værtshuset "Strygejernet". Logisk navn, når man ser huset.

Samme gule hus som på billedet ovenfor.
Læg lige mærke til byggeåret. 

Næsten alt i den by fortjener et billede


I Vestlylland kan kun en turistby flotte sig med sådan et udvalg :-)
Smukt ser det ud.

 Nok om Ribe for denne gang. Jeg tager dertil igen, det er sikkert!




8 kommentarer:

  1. Jeg har det præcis ligesom dig hvad angår Ribe:-)
    Der er så mange spændende historier i den by og smukke gamle gader.

    SvarSlet
    Svar
    1. JA!
      Jeg tog altid på juleindkøbshyggetur til Ribe med børnene, da de var små. Altid en superdejlig oplevelse!

      Slet
  2. Ribe er betagende. Vi var der i maj og gik en tur byen rundt, mens vi ventede på, at klokken skulle blive mange nok til at køre til englandsfærgen.
    Men det er rigtigt, det med turisterne - hvilket jo ikke er så underligt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Turisterne er nu også velkomne. Vi andre kan med fordel vælge at komme på ikke så overrendte tidspunkter.

      Slet
  3. Hvor ser det hyggelig ud. Jeg har aldrig været i Ribe, dvs. det er ikke sandt, for jeg er faktisk døbt i Ribe Domkirke i 1958 :-) Men det huskes ikke... Håber jeg får mulighed for at komme dertil en sommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Domkirken er en oplevelse for sig.
      Jeg hører til dem, der altid har været betaget af Carl-Henning Pedersens glasmosaikker i den kirke. De var ellers stærkt omdiskuterede da de blev lavet for ca 25 år siden.
      Vi var nede og se dem, da Nils var et par år. Det lille myr kunne slet ikke få nok af at se på de fine farver!
      Du vil også kunne li' dem - der er meget blåt i dem ;-)

      Slet
  4. Ribe er også en af mine yndlingsbyer, men den gamle godsbanegård kender jeg ikke. Det må der rådes bod på ved næste besøg i byen.
    Til gengæld kender jeg udmærket Quedens Gård og også det fine loft. Jeg har et foto af det på min Flickr. Og Domkirken er jeg i hver eneste gang, jeg er i byen.

    SvarSlet
  5. Den ligger ganske tæt på stationen, lige på den anden side af lyskrydset.
    Jeg synes, det er helt ufatteligt, at man kan male sådan. Det er så fint lavet, at man kan komme helt i tvivl om det er maleri eller virkelighed.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...