Alle laver nogle gevaldig flotte DIY'er, med billedforklaringer og jeg-skal-komme-efter-dig. Det kan jeg også, tænkte jeg.
Og gik i gang med denne papmappe fra et nærliggende firma, som skal bruges til mine mad/kageopskriftudklip.
I starten gik det meget godt, jeg fik taget billeder hvor man kan se både mappe, selvklæbende hyldepapir (fra TIGER) og mappens fine tryklås
Men så gik det, som det (næsten) altid går. Jeg glemmer fuldstændig at tage billeder undervejs, og når jeg kommer i tanker om det, ser mappen således ud:
Fiks og færdig, og bare lige så fin, som jeg havde drømt om.
Tryklåsen kan ses på øverste billede. Den er sirligt klippet ud og kanten "neglet" på plads.
Ikke meget DIY (jeg vil også hellere kalde det en GDS - gør det selv). Jeg beundrer virkelig jer, der både kan huske at tage instruktive billeder og få lavet tingene færdige.
Respekt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar