Efterlyser mit planlægningsgen

Mit Helenebarnebarn fyldte 2 år. 
Hendes lillebror benyttede lejligheden til samtidig at fejre sit flotte fornavn, som er Tibo. 
Et ret almindeligt belgisk fornavn, som nu er blevet kommet til Danmark.

Det krævede kager, og strik.

Jeg er (sandt for dyden) ikke den store planlægger, men plejer at kunne strukturere mig ud af de praktiske udfordringer i at få bagt, fyldt, overtrukket og pyntet et par kager til 20-30 mennesker. 

I år går det slet ikke.......

Jo, jeg får det lavet, men føler på intet tidspunkt at jeg er på forkant med noget som helst. Det er en træls fornemmelse hele tiden at halse efter sig selv, skulle jeg hilse og sige.

Slut med (selv)beklagelserne, jeg nåede det jo. 

Igen.

Tibos trøje, som han nok kommer til at passe engang. Farverne på billedet er ikke ok, den grønne er som på den indsatte plet. 

Jeg kunne simpelt ikke få rettet farverne godt nok i billedprogrammet, derfor pletten.

Af den oprindelige opskrift (fra drops) er der kun kanterne og bilerne tilbage. Resten blev ændret undervejs....

Farverne i trøjen blev omsat til marcipan og sugarpaste (kunne dog ikke få den lilla mørk nok), og babyfiguren fik en tilsvarende sweater på.

Set i bakspejlet skulle trøjemønsteret have været malet på. 

Det er altid godt at lære noget og blive klogere...

Storesøster har opdaget Lego, så der blev fabrikeret legoklodser i sugarpaste. Chokoladebladene blev lavet ved hjælp af rosenblade fra haven, den teknik skal forbedres! Jeg skal finde ud af, hvordan man får bladene "smurt" (så de kan trækkes af) uden at der kommer synlig olie på chokoladerne.

Vel hjemme igen blev køleskabets rester til en lille, tynd kage til min dejligste sømand. Han blev glad!

Kagebundene var lyse og mørke sukkerbrødsbunde. 
Fyldene var (i den lyserøde) citronfromage og dajmchokolademousse, (i den grønne) valnødde mousse og chokolademousse.

Efter den weekend har min badevægt og jeg indgået en bindende (og helt nødvendig) aftale med hinanden.....