onsdag den 27. januar 2016

Pis...vejr! Og lidt opsamling.


Vi har fået fingre i lillefars udskrivningsbrev fra sygehuset.

Det rummer lidt god information og nogle ufrivillige morsomheder.


Der står bl.a.:

"DF1234: Afhængighedssyndrom ved brug af tobak aktivt brugende" (koden ændret af mig).

Godt nok mange ord for "ryger".



Skrivende læge hedder Ghulam til fornavn, det kan måske forklare at han flere gange ordinerer den nyopererede "luft forbud" i adskillige uger.
Bare han ikke bliver alt for blå i hovedet af så mange uger uden luft.....



Den gode mand har fået sig fritaget for at bruge nem-id, og vi kan derfor ikke se hans journal på Sundhed.dk.
Det huer jo ikke mor her, så stor var glæden da jeg fandt ud af at man nu kan give andre fuldmagt til at se oplysningerne på Sundhed.dk.


Der er kun ét problem: for at kunne give andre fuldmagt skal man have nem-id. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre på anden vis.
Jeg HAR haft ringet rundt.
Forsøger for tiden dagligt at komme i kontakt med en bestemt medarbejder i Ældresagen, som tager sig af den slags uhensigtsmæssigheder.


Jeg mener, det er da netop de, der ikke selv magter nem-id, der kan have brug for hjælp fra andre?????


Billede fra sidste forår.
Der er da slet, slet, slet ikke noget der er værd at tage billeder af i dag!



Han er stadig sløv, skroget, og med mange smerter, så her foregår mindre end ingenting.


Når han engang kommer lidt mere på højkant skal vi ellers på udflugt til Ringkjøbing, hvor jeg skal hente (og betale for, brrrrrr) et smykke, jeg har fået lavet af min mors overklippede fingerring - som igen var lavet af mine forældres vielsesringe.


Jeg er i virkeligheden ikke meget til smykker, og stort set slet ikke til fingerringe, så guld + sten er blevet lavet om til et vedhæng til en halskæde.

Jeg er frygtelig spændt på at se resultatet, og (det kan jeg ikke nægte) noget bekymret.....
Jeg har jo kun set guldsmedens skitse af, hvordan han ville lave vedhænget.


så, lillefar, se du bare at komme i omdrejninger, og det gerne lidt hurtigt!




10 kommentarer:

  1. God bedring til patienten. Spændende med smykket.

    SvarSlet
  2. Hahaha - "Ryger du?" "Nej, jeg har et afhængighedssyndrom ved brug af tobak aktivt brugende! :-D
    Jeg kan slet ikke regne ud, hvad han mener med "luft forbud" ...
    God bedring til den stakkels mand - og pøjpøj med smykkeudfaldet :-)
    Det med den fuldmagt er da aldeles fjollet! Bortset fra det, forstår jeg ikke hvorfor man melder det fra - det gør da livet meget nemmere - medmindre man er totalt it-analfabet, men det går jeg ikke ud fra, at han er, og om ikke andet har han dig til at hjælpe sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der menes løfteforbud.
      Men det er nu heller ikke meget luft, han udsætter sig for for tiden... Det kommer nu nok.
      Forklaringen på at han melder det fra findes inde imellem hans egne (syndige) ører.
      Der er ingen fornuftig forklaring, ud over at han hader brugen af ordet "skal", især fra offentlige "væsener". Så beskeden om at nu skulle alle overgå til elektronisk post var en meget rød klud.
      Og ham lever jeg glad og gerne med, også når han er til besvær!

      Slet
  3. God bedring til rekonvalescenten. - "luft forbud" = hold dig indendørs????
    Kan ham guldsmeden da ikke lige være så venlig at sende dig et foto af det færdige smykke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne han nok, men jeg vil hellere se det rigtigt første gang.
      Hvis nu jeg ikke er så vild med det regner jeg med at det måske vil falde i datterens smag. Det er generelt fine ting, han laver.

      Slet
  4. Huff! Jeg har også en, der ikke kan lide PC, Nem ID mm. Han har heldigvis fået NemID, så jeg kan hjælpe ham med diverse offentlige korrespondence... Men der er godt nok ikke nemt at "leve" uden NemID! Mor har ikke NemID ejheller PC. Men det skal man have love til som 90årig. Jeg kan hjælpe efter ønske, men hun klarer det meste selv.
    Den beskrivelse af en ryger er jeg godt nok ikke stødt ind i før! Luftforbud... Journalbrokker har altid været underholdende, men med nye sproggrupper er det da ikke blevet mindre udfordrende at forstå meningen med dagens tekst! Fortsat god bedring til manden.
    Og god tur til guldsmeden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er din husbond lige en grad mindre trekantet end min (fnis!).
      Min mor havde (selvfølgelig) computer med bank og det hele, men det blev med tiden sværere og sværere for hende at holde rede på det. Heldigvis måtte min lillebror hjælpe hende, dog under forudsætning af at hun var med i det hele - indtil de allersidste år, hvor han foretog dispositionerne på egen hånd. Han var lykkelig for nemID til det formål - ingen løse papirer at holde rede på. Det var godt.
      Finn elsker sine løse papirer, om ikke andet så fordi han har fået lov at få dem!

      Slet
  5. Hej Ellen.

    Rigtig god bedring med den gode sømand.
    Nøglekort og nem id....uha, jeg kæmpede imod længe, men nu vil jeg nødig undvære det.
    Agt indsigt kan vel søges på andre måder, end ved brug af nem id, tænker jeg i første omgang, men kommer så i tanke om, at tiderne har ændres sig en del, siden jeg fik det på egne papirer.

    Skulle der opstå akut behov for *luft*, kan jeg altså varmt anbefale at dampe. Det har jeg nu gjort siden juli sidste år og det hjælper mig gevaldigt mod rygetrangen. Rygevædske med nikotin er jeg stadig på, men får ikke længere tjære i lungerne.

    Tak for kigget . Håber mine stop på din hyggelige blog, bliver oftere i fremtiden.
    God weekend til jer begge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mosekone.
      Hvor er det godt at høre fra dig!
      Engang, når vejret bliver mere til det (og manden lidt mere omkringfarende) skal han jages på tur rundt om Kvie sø OG brunch.
      Det var sådan en god tur vi havde dengang!

      Det er sådan set ikke aktindsigten der er problemet, for vi kan altid få papirerne af vores læge. Det var bare nemmere lige at se det på nettet. Jeg er særdeles glad for den mulighed, men filejsen er ikke sådan at trykke med.

      Hils Luna!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...