mandag den 14. december 2015

opdatering


For et stykke tid siden skrev jeg her om vores ekstra og særdeles uønskede pelsdyr, som vi heldigvis ret hurtigt fik ekspederet over i en anden verden ved hjælp af en smækfælde.

De to her er meget ønskede!
Hundens lyserøde snude er forresten et helt almindeligt alderdomstegn hos samojeder.


Jeg fandt den bedste vejledning om brugen af smækfælden her.



Vi fandt ud af at kræet af og til var under vores komfur (fatter stadig ikke hvordan den kom derud - det er åbenbart sandt at de kan komme igennem ufattelig små huller og sprækker)

Da det er ret let at flytte sådan et komfur blev det der, vi satte fælden. Under komfuret stod den katte- og hundesikkert, og i det hele taget uforstyrret.


I første omgang satte jeg fælden under komfuret med en stump pølse, UDEN at spænde fjederen, så rotten kunne 'lære' at det nye stykke 'husgeråd' var et godt madsted.

Der gik nogle dage, men så forsvandt pølsestumpen lige pludselig - oh jubel!


Næste stump pølse blev sat godt fast og fjederen blev spændt. 
Denne gang gik der kun få timer før der kom besøg. Det blev rottens (for sådan en var det) endeligt.



Ikke mere puslen under køkkenbord eller i etageadskillelse, ikke flere alarmerede husdyr, ikke mere rottelugt. Forhåbentlig aldrig mere....



Jeg er ikke rigtig tilfreds med den kommunale rottemands indsats. 
Han havde mest travlt med at forklare os at det mest sandsynligt var halsbåndsmus (som han ikke skal hjælpe med at bekæmpe), og ville ikke engang se de billeder jeg havde taget af de af hunden nedlagte.

Vi fik nogle fælder af ham, men kun ganske lidt vejledning i at bruge dem hensigtsmæssigt (Jeg vidste f.x. ikke at sådan nogle skal stå langs væggen, ikke midt på et gulv, eller at det kunne være smart at bruge fælden med lokkemad først).



Jeg gider bare ikke klage, hverken over eller til ham.



Kat og hund må igen nøjes med at snakke med hinanden.
Det gør de også gerne, som det ses.

2 kommentarer:

  1. Dårlig rottemand! Der må jeg sige, at ham, de har ovre i datterens engelske hus, er helt suveræn. Han kommer en gang om ugen, ændrer på tingene, forklarer, tegner og fortæller, og deres rotteplage er da heldigvis indskrænket en hel del - men det var desværre også blevet slemt.
    Godt, at I er af med jeres - det er meget værre end at have mus!

    SvarSlet
    Svar
    1. Stakkels Charlotte, at hun skal bøvle med de møgdyr!
      Der står meget om rotters adfærd i artiklen - også at én (eller ganske få) rotter er relativt lette at slippe af med. Så vi tør håbe på at vi klarer frisag fremover.
      Han får nu også besked, vores rottemand, næste gang han kigger forbi. Jeg tror bare ikke rigtig på at det hjælper...

      De er så ulækre, de rotter! Da jeg havde fjernet liget (med fælde) (tog det hele med en plastikpose, slog knude på den, puttede den pose i endnu en pose, slog knude på den) uden nogensinde at berøre så meget som et knurhår af dyret var jeg bagefter tæt på at vaske skindet af hænderne.
      Måtte til sidst simpelthen tage en aktiv beslutning om at NU var det nok!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...