tirsdag den 1. december 2015

Gittes kylling


Opskriften er fundet i et 1½ år gammelt nummer af FamilieJournalen, sådan én der er sendt ind af en læser (flere tilsvarende opskrifter kan findes på nettet, under navne som 'indonesisk kylling', orientalsk kylling m.fl.).

Vi laver den med variationer og med STOR fornøjelse herhjemme. Altid til to dage, denne gang har vi lavet til 5 dage, hvoraf de tre nu er frosset ned.


Retten er ufattelig nem og lynhurtig at lave, og den smager bragende godt!

Hos os tager man (til 4 portioner):
  • 800 g kogt kylling
  • 1 peberfrugt
  • 2 bananer
  • 1 ds ananas
  • 1 dl mangochutney 2½ dl
  • 2½ dl piskefløde
  • 2 tskf. karry.
  • 2 tskf. Sambal oelek.

Tilbehør:
  • løse ris
  • rosiner
  • revet kokos
  • peanuts


Kylling, banan, peberfrugt og ananas skæres i mundrette stykker, blandes med mango chutney og lægges i et ovnfast fad.
Pisk fløden til skum, rør karry og sambal oelek i og fordel skummet over kødblandingen.

Sæt fadet i ovnen 20 minutter ved 180 grader.

Servér!




Jeg skal i gang med at varme dagens portion op. Jeg vil i dag forsøge mig med at fintsnitte en gang spidskål og blande i, i stedet for risene.


Her i huset snittes kål stort set altid på familiens gamle Rådvad brødskærer.
Et apparat der vistnok er ældre end jeg selv.
Det er lige til at blive ydmyg af, at have muligheden for arbejde med sådan et køkkenredskab.


Klar til ovnen, en perfekt middag for to. Velsmagende og ovenikøbet sund! 


Jeg tror næsten ikke der er grænser for hvad der kan blandes i retten. En eller anden gang vil jeg prøve med gulerodsskiver.








6 kommentarer:

  1. Åh hvor lyder der lækkert, det vil jeg prøve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger kyllingbrystfiletstykker til retten, men tror faktisk også den kunne blive god med svinemørbrad.
      Det er en virkelig variabel opskrift.

      Slet

  2. Sidder og bliver lidt sulten.
    Rosiner og ananas er en god cocktail sammen med carry.
    *Velbekomme* :o)

    SvarSlet
  3. Og når der så kommer peanuts på bordet til - så står den på englesang!!!!

    SvarSlet
  4. JEPS!
    Tricket med spidskål kan forresten osse anbefales. Det var et suverænt måltid.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...