torsdag den 10. december 2015

Årets julebrev


Jeg gør det stadig!

Sender et rigtigt papirbrev rundt til jul!

Én eneste gang er jeg faldet for fristelsen til at sende det rundt pr. email. Det gør jeg aldrig igen.

Jeg havde slet ikke nogen fornemmelse af det julebrev, følte mig nærmest snydt (af mig selv, endda!).

Så jeg er gået tilbage til det trykte bogstav på papir, og til postvæsenet som distributør - dog med den finte at nogle alligevel får skrivelsen elektronisk.



Jeg nyder faktisk at sætte en pæn skrivelse sammen (ALDRIG over ét ark papir, og billederne skal fylde ca halvdelen), sætte billeder på og - oh, salig fryd - udskrive værket på lækkert, lidt tykt papir, hvor billedfarverne ikke kan ses igennem.



I år er brevet tre-fløjet, og der er god plads til at skrive en håndskreven hilsen på hvert eneste brev.

For den personlige, skrevne hilsen kan jeg ikke undvære, heller ikke på den masseproducerede.



Misforstå mig ret, jeg har intet imod at andre sender brevene elektronisk. Det fungerer bare ikke for mig.

Herunder nogle af billederne fra årets hilsen:








Helene og Tibo kører rigtig bil.
Vi bor heldigvis sådan, at bedstemor har sådan nogle muligheder for at spolere de søde små!


Verdens bedste morbror (skrev min datter, og hun må jo vide det) med niece Mynthe


Villads og Mynthe i klitterne ved Hvide Sande

10 kommentarer:

  1. Det er hyggeligt, at du gider, og modtagerne bliver med garanti glade for din hilsen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg sandelig, de bliver.
      Ellers må de jo bare smide brevet ud.

      Slet
  2. Jeg holder også af det skrevne ord sendt med post.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så hyggeligt at modtage rigtige breve.
      Selv om de bliver færre og færre.

      Slet
  3. Jeg sender også håndskrevne julekort - dog ikke så mange, som jeg gjorde førhen

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også skåret gevaldigt ned på antallet.
      Især til de mange, der aldrig har svaret

      Slet
  4. Jeg sender også kun håndskrevne julebreve, dog ikke særlig mange. Det bliver færre og færre. Fra 1. Januar koster det 19 kr. at sende et ganske almindeligt brev eller kort, så efter min mening, skal der også en del personlige ord med for de penge, og ikke bare de 5 små ord, som det drejer sig om.

    SvarSlet
    Svar
    1. 19 kr er for A-postede breve.
      Jeg sender altid julebrevene som B-post, og den stiger (vist) kun 1 krone til nytår. Så det kan stadig gå an.

      Slet

  5. Jeg sender osse kun julebreve der bliver omdelt af *Postmand Per*
    Da jeg for et par år siden modtog mit første *julebrev* via email, følte jeg så meget snydt ! For jeg kunne ikke engang tage brevet frem og læse det, når jeg havde lyst til det, men pænt vente på at pc'eren skulle bruges. Det er altså ikke det samme, vil bare lige sige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fnis..
      Jeg skriver stort set altid mails'ene ud, fordi jeg meget hellere vil læse dem på papir.
      Men hver må vælge sin metode, og jeg vil hellere have brevene på mail end slet ikke.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...