lørdag den 19. december 2015

Åndssvage kravl!



Jeg ville slet ikke skrive mere om vores uønskede husdyr.......


Men samtidig med puslelydene fra køkkenbordssoklen forsvandt strømmen til opvaskemaskinen.

Ledningen til strømmen til opvaskemaskinen ligger (vistnok) langs væggen i soklen under køkkenbordet.


Så indtil det modsatte er bevist må en elendige møgrotte nok tage skylden på sit syndige (og heldigvis meget afdøde) hoved.
Sådan nogen kan efter sigende rigtig godt lide et stykke med ledning på kostplanen.






Forresten er jeg inderligt inaktiv for tiden. 

Både på blog, på net og i det hele taget.


Ved ikke rigtig hvorfor. 
Indtil videre lader jeg det blive jul og nytår, og så hanker jeg op i det hele til næste år.


Julegaverne ER på plads, og vi skal være hos børnene så der er ikke den store panik (ud over den næsten færdige trøje til lille Mynthe, som bliver det absolut eneste hjemmestrik herfra i år).


Jeg har taget PYT!-sækken på.

4 kommentarer:

  1. Pyt-sækken er en meget praktisk beklædningsgenstand, som kan bruges ved mange forskellige lejligheder :-)
    Så der der nogle bestemte ord, som nok er specielt egnede til, når man opdager, at ulækre firbenede dyr spiser opvaskemaskinens forsyningskilde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis er nutidige opvaskemaskiner ikke afhængige af stærkstrøm, så vi klarer os (et stykke tid) med en forlængerledning.
      Forhåbentlig ikke for længe, men det er unægtelig en lidt større operation når vi sådan skal have sendt mit livs Adonis helt ind under køkkenbordet.

      Slet
  2. Rotter har vist et stort menukort. Hos min mor åd en af arten en gang en hæklet grydelap.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme!
      Jeg bliver så glad, når andre også indrømmer at have haft de bæster i huset. Så synes jeg det er en smule mindre pinligt at have haft lagt rum til dem....

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...