fredag den 8. maj 2015

Artemissen has left.... - troede jeg


Artemis på næsten 15 år (født d. 15/5 2000) er helt klart i tilbagegang...


Hun har tabt sig over vinteren, og hun gider ikke rigtig længere kæmpe for sine rettigheder overfor Alfred, vores 4 år gamle ballademager.

De sidste dage har hun ikke engang gidet spise noget videre.....



I går var næsten al gejst gået af hende. Kun ren piskefløde var lidt interessant. 
Alderen taget i betragtning vidste vi jo godt hvad der kunne være galt med kræet.



Jeg vil jo helst passe, holde øje med og fuldtidsnurse mine katte.

Så jeg overvejede meget, om hun skulle 'indlægges' i et aflukket rum, så jeg rigtig kunne holde øje med hende.

Indtil det pludselig gik op for mig at det da vist kun var mit behov. Vores katte har kattelem og fuld frihed til at komme og gå efter behov.
Selvfølgelig skulle Artemis, sløj eller ej, fortsætte med at have den frihed.



Da jeg havde gjort den tanke helt færdig rejste den aldrende sig fra puder og flødeskål, og gik stille og roligt ud ad sin kattelem.
Der gik 30 timer, før vi så hende igen!

Hun kom ikke engang til morgenspisetid, et faktum der er helt, helt uforeneligt med hendes normale jeg.



Vi troede aldrig, vi skulle se hende igen.



Men hun kom s'gu hjem igen i går aftes.


Stadig med meget lidt appetit, men her til morgen har hun da villet nedlade sig til at indtage lidt piskefløde.


Ud over appetitløsheden har hun det acceptabelt, har i hvert fald ikke smerter. Så jeg venter til mandag morgen med at lægge mere af familieformuen hos den dyre læge.
Som sikkert bare kan fortælle os det vi godt ved. At damen er gammel og at hun måske er ved at have overskredet sidste holdbarhedsdato.











Det er forresten Artemis der har lagt kontrafej til min Avatar




6 kommentarer:

  1. Åhh, hvor var det godt, at hun kom hjem igen. Det er bare så uhyggeligt, hvis en kat vælger at gå, for ikke at komme hjem. Det kan godt være hun er gammel, men jeg håber inderligt, at hun vælger at sove stille ind, når tid er, hjemme hos dig, så du ikke skal gå rundt i uvished.
    Sig mig en gang. Er det en harekilling hun har nedlagt på billede nr 2, eller snyder mit syn mig?
    Hvis det er, så er det da ret vildt og stort bytte, for en kat :)
    God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi ved ikke hvor hun vælger at lægge sig, når tiden kommer. Hun har (desværre) et gemmested herinde, vi simpelthen ikke kan finde og skrækscenariet er hvis det bliver der vi til den tid skal lugte os frem til hende....
      Jo, det er en stor harekilling som hun har fået bakset ind igennem de to lidt højtsiddende kattelemme. Det nummer har hun faktisk lavet flere (ikke mange) gange. Sådan en er så stor at hun har problemer med at slæbe den. Det ser aldeles kosteligt ud!
      Der findes stort set ikke det dyr, den storvildtjagende kat ikke har nedlagt i løbet af sine mange år.

      Slet
  2. Nå, det var derfor indlægget forsvandt? Ikke bare katten...
    Det er en ømskindet balancegang mellem liv og livskvalitet. Indholdet sørger hun dog stadig selv for...
    Jeg håber også bare at I får taget pænt afsked til den tid..At skulle snuse sig frem til, hvor hun havde gemt sig, er da en skrækkelig tanke!

    SvarSlet
  3. Ja. Når hun helt har mistet appetitten, så er hun nok ved at være træt.
    Mine katte har heldigvis foretrukket at være hjemme, når de blev gamle og syge, så jeg har kunnet få dem til dyrlægen, når den tid kom.
    Men et savn er det altid, at skulle sige farvel til et dyr, som man har haft om benene i mange år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver meget underligt at skulle undvære hende. Vi har kendt hende fra før hun fik øjne!
      Hun har spist lidt i dag. Luxus kattemad, laksepaté. Kun lidt, men med stor iver. Måske kan vi få lidt mere tid sammen, det håber vi alle

      Slet
  4. Uha. Jeg forstår godt, at det er svært at tage katten til dyrlæge, men bare tanken om at skulle lugte sig frem til hende ...

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...