Nu kan vi snart aflevere de dunede små til deres forældre.
I morgen....
Det har taget lidt hårdt på mig, dels at der er mange søskendekonflikter og dels at de stadig er så små at de jævnligt vågner om natten.
Vi har været næsten stride med grænserne, orker simpelthen ikke at diskutere en besked igen og igen.
F.x. om man skal have et glas mælk eller må nøjes med vand efter aftentandbørstning.
Jeg spekulerer meget på om det er erindringsforskydning at jeg ikke kan huske at mine egne unger har diskuteret så meget?
Mine havde bestemt også deres konflikter - var jeg bare så vant til dem dengang, at jeg dårligt opdagede dem?
Vi har været i Økolariet i Vejle.
Fint sted, også for børn der næsten er for små til at tage med sådan et sted.
Ingen andre ture, det kan vi gøre en anden gang.
Herhjemme er sofabordet omdannet til Ndr. Fasanvej i myldretiden, med bilkøer der flytter sig ganske lidt ad gangen.
Mens Helene tegner og klipper.
 |
| 'Babe, den kække gris' og den helt gamle far til fire film er gode elektroniske barnepiger |
Helene laver 'bolde', takket være nederste billedes fortræffelige værktøj fra Tigeren.
Den opmærksomme 'kigger' kan spotte et 'H' i den midterste og et 'T' i pompom'en til højre. De to er så ikke lige Helenes værk, men det er den venstre.
Hun vil også strikke, men det holder lidt hårdere.
Den der med at det er noget der skal læres.....
I morgen skal vi til Frederiksberg (og Vandløs, som Helene kalder det), vi skal se det nye hus og aflevere de søde små.
Bagefter skal der soves igennem her!!!!
Jeg har før hørt, at det er dejligt med børnebørn og dejligt, når de tager hjem igen...
SvarSletI ser ellers ud til at have råhygget i de vågne timer!
Der er nok en overordnet plan med, at mennesket oprindeligt skulle have børn i de meget unge år... Man er noget mere elastisk mentalt.
Jeg kan godt huske diskussioner, men også en klar orden for nok er nok!
Ungerne nu om dage er jo opvokset med argumentationens mulighed for udvidede rettigheder... Forældrene, jeg ser omkring mig, er ikke glade for "grænsebomme", ej heller for at være "gendarm"!
Der var en indlæg på Facebook af Marianne Christensen (pædagog der deler ud af sin viden og erfaringer) med overskriften Dit barn skal lære at tabe. Det handlede om, at forældrene skulle guide og give børnene værktøjer til at klare konflikter og kunne sætte i andres sted. God læsning!
Hmmm... jeg tror, jeg hører til "gendarmgenerationen"...
Osse min generation!
SletJeg er helt enig i den med at vi skal lære børnene at tabe, at det ikke er ensbetydende med verdens undergang, eller med at man anses for et ringere menneske.
At 'turde' gå imod andres idéer er også et udtryk for tillid og respekt. Det gælder også i forhold til børn.
Måske er jeg strid - men ungerne elsker mig heldigvis alligevel.
Og jeg elsker dem.
- Og vi har hygget. Helene har bedt så pænt om et par strikkede hjemmesko (de filtede), de er næsten helt færdige. Men hvor er limpistolen/flasken med gummi til bunden???????
Sletgrrrrrrrrrrrr
Det du beskriver, oplever vi også. Men kære er de alligevel.
SvarSletDET er de.
SletOg i dag har de været så søde, at vi ligefrem har nydt dem.
Det har været så dejligt!
Jeg har ikke oplevet det med mine børnebørn, men opdragelsesmønstret er nok lidt anderledes i England, og Charlotte er ret grænsesættende. Det var jeg så også ...
SvarSletSelvfølgelig kan ungerne være superstride og er det også tit, men det er på lidt samme måde, som jeg husker fra Cs egen barndom.
Der skal ikke herske tvivl om, hvad der står til diskussion og hvad der ikke gør - jeg er stadig af den mening, at børn faktisk har det fint med at kende deres rammer - og der er jo noget galt med børnene, hvis ikke de prøver de grænser af, men det behøver ikke at være HELE tiden ...
Jeg vil give Anne ret: Der er mange i dag, der tror de gør det så godt ved at give ungerne mere medbestemmelse, men det er en bjørnetjeneste (i den betydning, vi gamle kender).
Sov godt :-)
Hvis ikke man prøver grænserne af, ved man jo ikke hvor de er!
SletJow, vi gamle kan nok blive enige om hvordan børnene har det bedst. Og visseligt elsker børn jo stort set altid deres bedsteforældre, selv om (fordi???) de ofte står lidt mere fast på grundværdierne.
Det er nok godt nok, de har mulighed for begge dele, de søde små.
Hi-hi. Jeg er sikker på at i overlever. - Og vores børnebørn er nok ikke så anderledes, end vores børn har været (eller vi selv har været). Mine børnebørn har i hvert fald ofte ramt min "gentagelsesknap", den der, hvor man tænker, - sådan var din mor også.
SvarSletOg jeg håber at i kommer til at sove rigtig godt, - når i har afleveret de små dunede :-)
Vi overlever, helt sikkert.
SletOg vi lader dem komme på alenebesøg igen, selvfølgelig.
I aften har været ren idyl og idel lykke, så måske har vi fundet hinanden nu. Vi har indrettet os, men det har børnene også, og de er ihvertfald blevet ret sikre på tegn-til-taletegnet for SLUT!
Jeg griber af gammel vane til håndtegn, når forståelsen skal sikres. Og det virker!