mandag den 17. november 2014

Nul stress, Putte


Med forventet 1 uge til termin er det vel ikke alt for tidligt at komme i gang med lidt uldent til venindens kommende barnebarn, vel?




Jeg er ret sikker på at den vordende mormor ikke læser med her. Men man kan aldrig vide.....


Derfor ingen billeder af modellen, kun af en detalje og af noget af garnet.



Garnet, som skulle være sort men som blev mørk, mørk marineblå. Det bliver flot!
Desværre var der kun de samme to nøgler af den mørke, så planen om ensfarvede mørke benklæder ligger lige lidt, til jeg har overvejet tingenes tilstand.



Det der 1.Class Mayflower er forresten suverænt lækkert og blødt. Eneste ulempe i forhold til småbørnsfamilievask er at det ikke tåler tørretumbler.


Jeg har ikke specielt travlt op til den kommende jul. 


1. julegave er næsten færdig, mangler kun at blive syet sammen. Så mangler der bare lidt strik til de tre andre, og lidt sy skulle der også gerne blive tid til.

Julegave to be.
Af det kunstigste kunststof, men ret flot!


Jeg har også en plan om noget tunesisk hæklet, et halstørklæde til mig sæ'l og et tæppe til den lillemindste dame.


Så kreativstresset? 
Naaarj, det er jeg ikke. Jeg når det!




6 kommentarer:

  1. Selvfølgelig når du det hele.... Jeg synes nu somme tider, at det er alle idéerne der stresser, mere end de planlagte projekter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det havde jeg godtnok ikke tænkt over - men du har fuldstændig ret!
      Og jeg har generelt idéer og løse planer svarende til ca 48 timer i døgnet.... Ikke let!

      Slet
  2. Herligt skeløjet får :-)
    Det nederste, grønne garn har jeg strikket sokker til Anna af. Lyseblåt. Det ligner i hvert fald, og det var et hit med det glimmer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sokker af det garn? Lyder ikke ret fristende, synes jeg.
      Men jeg er helt sikker på at det kunne blive et hit, også hos Helene. Hun fik faktisk øje på garnet, da hun var her og var vildt betaget af det.
      Hun har helt sikkert noget at glæde sig til!!!

      Slet
  3. Det ser meget spændende ud, glæder mig til et billede af hele "blusen", hvis det er en bluse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er noget der ligner.....
      Jeg har lige syet sammen, og den er sååå fiiiin. Nu skal den bare lige presses, så er den perfekt.
      Den skal ikke stå alene, jeg har lige bestilt lidt gear i England.
      Uh, bare det snart var januar, så jeg kan komme til at vise frem!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...