onsdag den 19. november 2014
Kort besked.
Jeg blev ringet op i eftermiddags, fra Nils's bosted.
Hans nærmeste nabo, et af de sødeste mennesker, var i morges blevet påkørt og var død på stedet.
Nils er meget påvirkelig af dødsfald (han har også oplevet for mange. Det gør man i hans 'liga', udviklingshæmmede dør i alle aldre, også skolealderen), så jeg var et smut ovre og besøge ham i eftermiddag.
Han var selvfølgelig meget ked af det, men (held i uheld) havde lige fået hele lejligheden malet, og alt stod i bunker midt på gulvet.
Nils har udviklet sig til det sirligste ordensmenneske, så nu og her var oprydningen det væsentligste for ham.
Men det var også meget vigtigt for ham at hans søskende fik besked. Jeg tror, han havde brug for at vide at han ikke skulle forklare sig, hvis han havde brug for at snakke med dem. Nogen gange er det ualmindelig meget træls for ham at han er så talehandicappet som han er.
Heldigvis kan han skrive forståelige sms'er. Det hjælper ham (og alle omkring ham) meget.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor trist, når det går så galt. Godt at han havde mindre bekymringer, som var tættere på hans egne behov, så de kom til at ligge først i rækken.
SvarSletKnus til jer begge.
Det er rigtig, rigtig sørgeligt.
SletHan var sådan en vellidt sjæl, som alle holdt af.
Jeg har ikke snakket med dem i dag, men checker nok op på Nils's humør i aften.
Vi skal også lige have styr på begravelsen.
Det er da heller ikke specielt rart at se jævnaldrende dø, især når man ikke har nået 'dø-alderen' endnu.
SvarSletOg når man så er Nils med elefanthukommelse, står de alle frisk i erindringen. Også klassekammeraten, som gik væk da de var 16. Vi besøger stadig af og til hans gravsted.
SletHverdagssysler er ofte den bedste medicin til svære stunder. Han fik styr på sit hjem og sin omverden. Og du fik ro på din andel af den.
SvarSletIngen tvivl om at det var held i uheld at han have noget, der bare skulle ordnes.
SletUh, det er så trist!