lørdag den 1. november 2014

(Fuldendt?) oprydning ;-)


Tak for de søde kommentarer til mit sidste indlæg. 
Faktisk gik der flere år, før jeg begyndte at fortælle om min lille daglige pille, men på et tidspunkt blev jeg enig med mig selv om at det var fjollet ikke at sige noget.

Hemmeligheder er sjældent af det gode.




Jeg brugte to hele aleneudenmandendage på at rydde op på C- og D-drev samt den externe harddisk.
To uforstyrrede dage, hvor jeg flyttede, kopierede, kontrollerede, slettede, overvejede og kontrollerede én gang til. 

På et tidspunkt gik det op for mig, at skulle jeg have rigtig gavn af den externe, var jeg nødt til at lave ens stisystem på D-drev og externeren. 
På den måde kan jeg lettere kopiere (og flytte) filer fra den ene til den anden.


Mit C-drev var hårdt spændt for, fordi det var der billederne lå...... Det er også løst nu.


Det er en fed fornemmelse ligefrem at kunne finde tingene nu!





Tag det HELT roligt, der er stadig masser, der roder, bl.a. opbygningen af bloggen. 

I et optimistisk øjeblik har jeg lagt en hel serie faner foroven. De faner lider en ussel tilværelse, jeg glemmer simpelthen at holde dem à jour. Så der er også et kommende oprydningsprojekt.



Men  det bliver bestemt ikke lige nu. 



For når en sailor, en rigtig sailor går i land, så ved man aldrig hvad der kan ske....


Jeg har lige hentet ham hjem, den 'rigtige' navigatør (korrekt for styrmand) har genvundet sin sundhed og er genindtrådt i sin stilling, så i nat skal jeg ikke ligge alene.



Meeeeen, jeg ved nu nok hvad der kommer til at ske ................  (trommehvirvel) ............................... nada, rien, keines, nothing, perringilaq (ups, er absolut slet ikke så sikker på om den grønlandske glose overhovedet dækker)

Den ilandgåede har trukket MANGE torsk i land, stort set lige siden vi kom hjem, og det vil han fortsætte med til engang i morgen formiddag.

Så skal der underholdes, må jeg klare det selv....................................
Skønheden er malt af Fernando Botero.
Han foretrak ikke just det tynde look.
Prøv at se her


Men det er dejligt at han er der.


2 kommentarer:

  1. Uhhh, det burde jeg vist også tage mig tid til, sådan en oprydning, men erkender også, at der står min tålmodighed af og jeg venter nok til sidste øjeblik, når der opstår pladsmangel.
    God weekend til jer

    SvarSlet
    Svar
    1. Pladsmangel og totalt mistet overblik var min største motivation..
      ;-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...