onsdag den 24. september 2014

Åh nej, ikke nu igen!


Vores søde, røde, altid skrupsultne Alfred fik et mindre hosteanfald i sofaen i går aftes og ????????


Han kom ikke og hyggesov i nat.
Han var ikke lukket inde i campingvogn eller garage.
Han lå ikke i vejgrøften i morges.
Han kom ikke til spisetid i morges - DET er vistnok ALDRIG sket før.


Så vi har været bekymrede og lidt stille i formiddag.
Talte lidt om at tilværelsen som helt dyrefri vist var tættere på end vi havde regnet med (Alfred kom til som killing for 2½ år siden. Nikihund er næsten 10, Arrigmissen 14½ år gammel), og vi har planlagt ikke at erstatte de bortgåede dyr fremover.





Manden havde dog helt tydelige røde kattekillinger i øjnene (han vil godt nok ikke indrømme det, men det havde han altså)

Alfred er hans kat og det er de to der plejer at sove i arm (mens jeg tager mig af det knurhårede rivejern).









Lykken tilsmilede os heldigvis ved 11-tiden, hvor en meget våd og sulten Alfred vendte hjem fra Gud-ved-hvilket eventyr og forlangte mad øjeblikkelig.




Det var dejligt at gense ham, og der faldt vist også lidt ekstra i madskålen.
Tænk at man kan blive så afhængig af sådan et lille (af og til møgirriterende) rovdyr.



10 kommentarer:

  1. Forstår jeres uro. Det er hæsligt, når de små kræ ikke kommer hjem. Hvor var det godt, at han fandt hjem den smukke Alfred og roen igen kunne sænke sig. Mon ikke i får andre katte? Har det på fornemmeren :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne meget nemt ske at nul-kat beslutningen bliver revideret....
      Indtil videre har vi to dyr nær støvets år, og de skal ikke erstattes.
      Til gengæld skulle vi gerne have Alfred rigtig, rigtig længe

      Slet
  2. Åh, det var godt, han kom hjem. Det havde næsten været ubærligt, hvis I skulle miste endnu en husfælle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville det, ja.
      Der var heller ikke meget unødig snak over morgenbordet i morges..
      Han er blevet talt mange gange i dag!

      Slet
  3. "Han er blevet talt mange gange... " hehe, den var sød.
    Vi elskede også vores kat(te), men vi havde truffet den samme beslutning som I (måske?) har: Ikke flere dyr! Vi var for afhængige af dem og selv om vi savner at have kat, har vi altså ikke savnet den dårlige samvittighed over at tage ud og rejse eller bare tage op til ødegården i nogle dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige nøjagtig.
      Vi vil gerne campere noget mere, men har altid den logistiske udfordring med hundepension og kattepasning. Når vi om føje år kun har Alfred bliver det nemmere - om ikke andet kan han få lov at komme på det lokale katteluksushotel.

      Slet
  4. ja man er helt ved siden af sig selv, når de er borte ... og over lykkelige, når de vender hjem fra eventyr, eller indelukket et fremmed sted ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Og han har jo nok været lukket inde, den nysgerrige rad.
      Så kan han lære det!!!

      Slet
  5. Vi havde det præcis som dig (jer), da vi havde kat(te). Man er bekymret og man savner. Men da de var væk, var de væk, og vi har bestemt ikke fortrudt beslutningen om at være dyrefri. Man er alt for bundet af dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, det går os ligesådan.
      Men lige nu kan jeg slet ikke forestille mig helt at undvære husdyrene

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...