tirsdag den 17. juni 2014

Det gamle træ, oh lad det ????? (opdateret)


Vi bor 200 m markvej fra Landevejen.
Da vi købte for snart 10 år siden, stod alléen af elmetræer stadigvæk. Midt imellem de (aldeles udgåede) elmetræer stod to andre, som heldigvis var meget levende.


Ved en brandærgerlig fejl smuttede det ene, da nogle brændesamlere havde fået lov at tage alle elmetræerne.

Men vi har da stadig ét stort træ ved vejen - mellem alle de ikke-så-store-endnu-træer som er blevet sat i de forløbne år.



I dag kom jeg så lige til at se på det.........
det er da blevet skideskævt!


Et nærmere studie af bagsiden var skræmmende. Det meste af træet er pilråddent.
Så der er næppe nogen vej udenom at få det fjernet, inden det vælter og blokerer vores lille grusvej. 

Opdatering:
Vores rare nabo har for allerede flere år siden set at træet (som er en seljerøn) er både råddent og skævt, men vurderer ikke at det er i umiddelbar fare for at vælte. Det kan stå en del år endnu, mener han.
Og heldigvis for den vurdering. Det har gjort ondt i mig at skulle forberede mig på at netop det træ, det eneste store (det eneste tilbageværende af de oprindelige) langs vores vej, måske skulle væk.



Men se så lige her:


For omkring ti år siden snuppede jeg en stikling hos en fætter:







 Den var værd at vente på, den fine 'lille' blomst!!!






4 kommentarer:

  1. Ja, hellere nedlægge træet, inden det nedlægger jer ... vi har en ask i Sverige, som er trekvartdødt. Jeg har sagt til John, at det skal ned til vinter, for det er ikke kønt at se på længere.
    De der kaktus (og/eller sukkulenter) kan altså noget med blomster, som kun de færreste stueplanter kan leve op til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har endda til overflod en nabo, som lever af (bl.a.) at fælde træer...
      Jeg havde engang en Nattens dronning, men nåede aldrig at se den i blomst.
      Jeg har flere andre kæmpeblomstrende kaktusser. De bor til daglig et meget diskret sted! Uden blomst er de nu ikke ret kønne...

      Slet
  2. Jeg hader også, når gamle træer skal fældes, men nogle gange er det nødvendigt. Derfor bliver jeg ekstra arg, når de der mennesker, der 1. elsker lyden af en motorsav eller 2. ikke kan klare, at træer laver skygge, går i gang med at fælde sunde træer. Det tager altså meget lang tid for et træ at vokse op, og vores landskaber ville være flade og kedelige uden store træer. Er især set i udlandet - det er ikke smukt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var også gram i hu, da den anden af samme slags blev fældet.
      Jeg elsker træer og skyggerne fra dem

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...