søndag den 25. maj 2014

Niecen fik barn og barnet fik tøj.


Familiens unge får piger i år. 
Den nye unge dame herunder er årets nr. 2 niecedatter (og hun har endda fået lov at videreføre det ene af min mors fornavne). 


Hun er iført en trøje fra grandfasteren her, og dertil en blomstret hat, der matcher de blomstrede knapper. 
Godt gået, niece!




Herunder trøjen fotograferet inden den blev afsendt, med den kjole den skulle høre sammen med. 
Blå, fordi piger ikke altid behøver at være i lyserødt.


Menmenmen.........                 Størrelserne passer ikke helt sammen, og trøjen er ved at blive for lille, inden kjolen rigtig kan komme i brug. 

Der er kun ét at gøre: Ny, større trøje!
Det er ét af de næste projekter på planen.



Trøjen er den 'store' størrelse af denne her, og kjolen er en Fiona (i mindste størrelse). 
Begge strikket i ganske ordinært bomuldsgarn og monteret med de sødeste blomstrede træknapper fra Tigeren.





Slutter med lidt gult og grønt efter alt det blå og hvide.

Selv ukrudt og en gammel plæneklipper kan fornøje øjet!





12 kommentarer:

  1. Nåhh så fin hun er i sit dress og flot babytøj du har lavet. Gult er godt, er jeg sikker på. Mælkebøtter ekstra godt, udtrykker Luna, da hun hver dag indtager dem som kosttilskud, nippet direkte fra grostedet.
    God solskins dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for ordene.
      En mælkebøttespisende hund, det lyder ikke dårligt - lejer du hende ud? Jeg kunne godt bruge sådan én!
      Kan evt byttes med en muldvarpefangende kat ;-)

      Slet
  2. Svar
    1. Det er jeg helt sikker på at hun er - hun har i hvert fald de sødeste forældre.
      Vi har slet ikke set hende endnu, der er trods alt et stykke vej herfra og til Bagsværd.

      Slet
  3. Hun er da godt nok bedårende. Og sikke noget sødt tøj du har strikket :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for begge.
      Fiona'er er altid sød, synes jeg. Jeg er ikke helt tilfreds med trøjen, så der skal en anden model til.

      Slet
  4. Tillykke med familieforøgelsen :-)
    Min datter har en mælkebøttespisende pony. Det gode er, at den er nærmest umættelig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo tak.
      Det er familiens andet meget produktive år på den front, hvor to af mine tre brødre og jeg har fået/får børnebørn i ét kalenderår. Sidst (for to år siden) fik vi drenge, i år er det piger.
      Det er da lidt sjovt.

      Slet

  5. Et Tillykke med den bette der :o)
    Fine sager der er *røget* af pindene og kan kun tænke mig at der er nogle som er glade for det.
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have.
      Eneste problem med at strikke til dem er tiden, når der sådan er næsten alt for mange småbørn....

      Slet
  6. Hvor er hun fin og sjovt som hat og knapper matcher :) Fiona er en super sød model - også i blå ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren - som har fået lov at 'hænge' lidt længe på grund af ferie

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...