Det er ikke helt det samme, men det ligner....

De ældre blandt læserne kan vel huske Benny Holst og Arne Würglers fine sang. 

Fra dengang, der var protestsange til.

Jeg kan desværre ikke finde den på youtube.

Indlægget her handler om noget helt andet. Om en gave til en god ven.

Første billede viser presenten, umiddelbart inden indpakningen i fin cellofan. Hammeren hører ikke med, den er blot endnu et eksempel på min tossede sømands ofte ret fritflagrende fantasi.

Dette er en gør-det-selv-anvisning, men for fuldstændighedens skyld tager jeg den bagvendt:

Uden flag.
'Flødeskummet' er lavet af sæbespåner og vand!
2½ dl sæbespåner piskes med 1 dl varmt vand. Virker skummet for flydende, tilsættes lidt flere sæbespåner.

'Lagkagen' er ikke forenelig med motorvejskørsel.

Glasuren er pyntet med (spiselig) guldpynt.
Læg 'glasuren' på et døgn før 'flødeskummet', så den kan nå at tørre godt op.

'Glasuren' kan faktisk spises. Den består af en kop mel og en kop kartoffelmel, rørt op med vand og farve til en passende flydende pasta. Vandmængden må man sjusse sig til.

Fad fra den lokale genbrugsforretning.
Punktérfrit trillebørhjul fra Jem&Fix.
Øverst en rund plastæske, evt fæstnet med lidt elefantsnot.

Trillebørhjulet stabiliseres med strimler af oasis.

Et trillebørhjul som gave?

Jo altså, vi skulle hjælpe dem med at læsse noget træ, og lånte derfor en trillebør. 
En fladhjulet trillebør.

Derfor!