lørdag den 1. marts 2014

Han var selv ude om det!


Min dejlige mand og jeg, der ellers elsker at ligge tæt under vores vidunderlige dobbeltdyne, har tilbragt denne nat hver for sig.

Han blev nemlig ret hurtigt forvist til denne sofa (hvor han forresten stadig snuer helt fortræffeligt):


Heldigvis har vi to helt ens sofaer, så jeg indtog da bare den anden (og sov nogenlunde, men jeg er også mere krævende med sengekvaliteten end han).


Forklaringen er foreviget her:


Det skulle bare have været et lille projekt, lidt småreparation af nogle irriterende detaljer.....

Go' daw do', hvorfor griber sådan noget altid for vildt om sig?


Da  madrasser og sengebund var væk åbenbarede (selvfølgelig) det rene orgie i nullermænd, støv og gamle, kasserede dyrehår sig på gulvet og langs panelerne.

Og så er det, at man pludselig får øje på alt det andet.
Rodet.
Støvet.
Spindelvævene.
Har vi overhovedet den rigtige indretning?
Osv, osv, osv................


Så da aftenen nærmede sig stod valget imellem ulidelig stress eller en nat på sofaerne....
Så skønt dobbeltdynen ikke kunne nå fra den ene sofa til den anden blev det dem.


Klokken er over halv til og jeg burde egentlig have vækket ham forlængst, men han sover så godt i sofaen her ved siden af mig, og jeg skal lige fundere lidt over verdenssituationen.


For bare tre måneder siden ville nr. 2 billedet have hensat mig i dyb stress, en skræk og rædsel over om det her projekt overhovedet kunne nå sin afslutning inden næste påmønstring - og over, hvad der i stedet måtte nedprioriteres af andre meget nødvendige projekter for at få det her gjort færdig.

Vi ville aldrig have fået talt indretning, langtidsplaner, skabsindkøb osv, på grund af vores gensidige høje stressniveau.
Det er faktisk også derfor, vi ikke engang er kommet i gang med reparationerne før. Behovet for at få dem udført har ikke kunnet overgå stressniveauet.

I sig selv en STOR stressfaktor!


Jeg mærker efterhånden en meget stor lettelse indeni, en helt ubeskrivelig fysisk og psykisk lettelse. Selv min tyktarm er næsten ved at virke normalt, den har ellers været træls i mange år efterhånden.
Jeg nyder min ugentlige fridag helt anderledes end før. Nu er det virkelig en ekstra dag, en ren luksus vi har sammen. 
Tidligere var fridagene (og weekenderne) de eneste hele dage vi nogensinde var sammen, de var helt nødvendige åndehuller hvor vi kunne gispe efter vejret.


Vores stuer og alle steder i huset ligner stadig noget der er løgn. Ingen billeder, jeg vil simpelthen ikke være bekendt at vise det frem!
Men måske har vi snart et flot og velfungerende soveværelse. Selv om det tager mere end 14 dage at få det færdigt.


Åh, hvor er jeg glad!




God weekend til alle jer, der sidder derude i cyberspace og knurrer lidt over gråvejret. 
Nu vil jeg vække den skønne, så vi kan få os vores dejlige morgenkaffe og løse dagens første krydsord sammen.




Opdatering:
Vi behøver ikke synge "hvor skal vi sove i nat" mere. Jubii!



8 kommentarer:

  1. ... and they lived happily ever after - under dobbeltdynen :-D
    Det er bare SÅ fedt at have (god) tid til alt det, der før måtte foregå i ferier og weekender!
    Og kender vi mon ikke alle det, at ethvert projekt har det med at vokse til mindst det dobbelte?

    SvarSlet
    Svar
    1. Med mine 4 ugentlige arbejdsdage er vi endda priviligerede i forhold til så mange andre, hvad angår dage sammen.
      Vi har ellers fine projekter, vi slet ikke tør starte på, på grund af risikoen for projekt'sidegevinster'....

      Slet
  2. Glæd dig - den der tilstand uden stress bliver bare ved og ved. I hvert fald hvis man selv sætter lidt ind på det. Man skal bare beslutte sig for, at det kun er én selv og så måske lige den, man deler dobbeltdyne med, der skal bestemme tempoet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og netop den del af det kan vi blive rigtig gode til, tror jeg.
      Vi er (i al beskedenhed) gode til at arbejde sammen. Vi er gode til mange ting sammen, vistnok fordi vi tænker ret ens.Der skal ikke så mange forklaringer til imellem os.

      Slet
  3. thi hi , hvor jeg dog kan følge dig. Vi skulle osse BARE ha´ en ny seng og pludselig greb det om sig med maling osv. Men det er skønt når det er klaret. Go arbejdslyst :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi sprang omhyggeligt over den nye maling (denne gang). Det kunne ellers godt være tiltrængt, så måske overvejer jeg det igen, når vi skal have skab.
      Måske. Jeg vil nemlig ikke have nogen anden farve end den lyseblå vi har nu. Elsker den farve!

      Slet
  4. Jeg bliver helt rørt af at læse dine skriverier, de er fulde af kærlighed og glæde ved livet, tak for det <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Med den mand jeg har fået raget til mig er der god grund til kærlighed. Han er en ener, et fund.
      Vi passer godt til hinanden (og på hinanden). Før os havde ingen af os oplevet det helt store held i kærlighed, så vi ved, hvor meget vi har at passe på!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...