tirsdag den 7. januar 2014

retfærdigt?



Jeg går for tiden og 'tygger' på ordet og begreberne retfærdighed, ligeret, ligebehandling, jalousi osv....




Fra Wikipedia, den frie encyklopædi:


Retfærdighed er et begreb, hvis indhold adskillige gange har været underlagt en filosofisk såvel som juridisk behandling. Der findes ingen almengyldig definition af begrebet. I sin mest grundlæggende form, er "retfærdighed" straf og belønning sat i system. I forlængelse af dette kan man sige at retfærdighed udelukker vilkårlighed og dermed er begrundet i et etisk valg.
Den danske retsfilosof Alf Ross har påpeget at retfærdighed i fleste tilfælde anvendes synonymt med lighed, og en definition af retfærdighed kan derfor være at "de lige skal behandles lige" – dvs. hvis man opfylder bestemte kriterier (således at man kan bestemmes i en kategori), så skal man også behandles derefter for at blive retfærdigt behandlet. Derfor er retfærdighed ifølge Ross en subjektiv følelse.


For adskillige år siden kørte jeg hver uge mine to yngste + en klassekammerat til den ene til ridning. Som regel havde jeg nogle bananer eller lign. fortæring med i bilen til de kære børn.

Klassekammeraten kom fra en noget anden type hjem end mine børn, og var utrolig opmærksom på om nogen fik mere end andre: 
"Nils har taget en banan mere, må han det?" - mit svar til hende var altid: "hvad med dig, har du lyst til en banan mere?"

I hendes jalousi glemte hun jo fuldstændig at mærke, om hun selv havde behov for (eller lyst til) en banan mere, så optaget var hun af at sikre at de andre ikke fik mere end hende.
Altså, alt det her er så svært at få formuleret. Jeg troede, jeg havde helt styr på det, nu synes jeg, jeg vrøvler!

Jeg tror at 'regelen' for jalousi er denne:
Jeg bliver jaloux, når jeg tror du får det, jeg selv føler mig snydt for.

Klassekammeraten fik ikke så meget god opmærksomhed hjemme, fik slet ikke dækket det behov, og var derfor nødt til at være på vagt overfor om mine børn fik mere opmærksomhed (= i det her tilfælde bananer) end hende.

Den jaloux partner vil typisk beholde den 'elskede' for sig selv, forveksler 'ejendomsret' og kærlighed.
Min ene ex kunne være meget jaloux. Det virkelig ulidelige ved det var, at det jo ikke var mig, det drejede sig om. Det var hans problem, der blev projiceret over på mig.
Igen: det drejede sig ikke om det der var. Det drejede sig om det, han fantaserede sig til.

Hvad var retfærdighed i bananhistorien?
Matematikeren i mig siger selvfølgelig lige mange bananer til hver.
Men hvis nu den ene kun kunne spise én, og de andre mange? Hvad er så retfærdigt?

Mine unger har gennem hele deres opvækst til hudløshed hørt at "mennesker er ikke ens, og for at behandle dem ens, må man behandle dem forskelligt".

I de senere år kombineret med "modtageren bestemmer budskabet".


Hvad ER retfærdighed?

Når en dommer har afsagt en såkaldt retfærdig dom i en retssag, er der næsten altid utilfredshed bagefter. Den ene (eller begge) part synes ikke, dommen var retfærdig. Her står vi så med tre parter med hver sin holdning til dommen - hvem har ret? 
Hvis jeg synes, dommen er uretfærdig - så er den vel uretfærdig, set med mine øjne....


Når man deler slik mellem børn - skal de så have fem stykker hver, hvis den ene (mig!) speedspiser det tildelte, mens den anden (den ene af mine brødre) kan gemme sit slik længe?
Er det mængen af slikket eller behovet for at få det udraderet, der afgør retfærdigheden?


Hvis mine eksempler er for barnlige, så tænk bare på en god, gedigen arvestrid. 
Hvor voksne, ellers fornuftige mennesker  at brænde ALLE broer, på grund af noget ejendom (penge eller ting), som de aldrig før har haft... 
- Følelser, gammel søskendejalousi og misundelse får i sådanne tilfælde mennesker til at koncentrere sig meget mere om det, de IKKE får end til at glæde sig over det, der fra nu af er deres....


Med en så gammel mor som min er det her tanker, der kan fylde en del. 
Jeg siger ikke at vi 4 søskende ikke kommer til at finde en fornuftig løsning, kun at jeg ser en del kameler rundt i horisonten, der måske kan komme på tale som noget, der skal sluges.
For en antiaggressiv flinkeskolesøster som jeg kan sådan nogle udsigter godt skræmme....


Og hvad er det lige, retfærdighed er?



18 kommentarer:

  1. Mit bud på retfærdighed er: Retfærdighed kan ikke altid måles. Hvis to personer deler ligeligt, vil den person, der er jaloux altid følge sig uretfærdigt behandlet. Men hvis der ikke er en jaloux person, kan to personer dele, så begge er tilfredse. kan du følge mig? Vh Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror nok, jeg kan følge dig.
      Jeg tror i hvert fald, du har helt ret i at den jaloux person nærmest på forhånd er sikker på at blive uretfærdigt behandlet. Og med den forhåndsindstilling... uha, nu begynder det at blive svært. For svært.
      Jeg finder sommetider på at påstå, at retfærdighed slet ikke findes. Den kan i hvert fald ikke måles, som du siger.

      Slet
  2. Jeg tror, at det spørgsmål er stort nok til at fylde min dag, der ellers i dag mest består af opgaver uden det store behov for hjerneaktivitet.
    Tak for et spændende indspark - det lyder som om det er noget du har tænkt længe og grundigt over ;-)
    Kh Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg også.
      Måske fordi jeg ad den vej forsøger at finde ud af mine egne jaloux sider. Man skal kende sine uhyrer for at kunne håndtere dem!

      Slet
    2. Mine kloge unger spurgte mig den anden dag: "Hvordan bekæmper man bedste sin værste fjende??":

      Svar: "Ved at blive venner med ham!!". :-)

      Slet
    3. Hi. Hvor har du ret!
      Giv lige dine kloge unger et kram fra mig.

      Slet
  3. Tankevækkende - især hæftede jeg mig ved ordene om, at den jaloux aldrig nogensinde vil føle sig retfærdigt behandlet. Det har jeg aldrig tænkt over før, men hvor har du ret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vel i virkeligheden måske selve 'bunden' i jalousi, at man føler sig uretfærdigt tilgodeset/behandlet.
      Men det gør det måske også lettere at arbejde med, hvis man kan forsøge på at skelne, om det i en given situation er jalousi eller reel uretfærdighed, der er i teten.

      Slet
    2. Pu ha, sikke nogle spørgsmål som giver noget at tænke over. Jeg tænkte først på noget med ligelighed - hvis man har to børn skal de behandles ens. Men sådan er det ikke i min verden - de har jo forskellige behov, og sålænge de selv føler sig retfærdigt behandlet. Men sæt nu den ene var jaloux hele tiden...?
      Ja, det er ikke nemt. Men hvor bliver jeg ked af at læse om klassekammeraten, der har sådan et behov for at sørge for at andre ikke får mere. Det er ikke træk jeg bryder mig om, men jeg ser jo hvor de kommer fra.

      Slet
    3. Den klassekammerat havde helt klart hverken været rigtig omhyggelig eller heldig i sit valg af forældre, desværre kun.
      Den med at den ene kunne være jaloux hele tiden, den ER svær.
      Jeg har nogle gange (selvfølgelig) oplevet at mine børn har udtrykt jalousi. Jeg har hver gang forsøgt at tolke det som en melding om at den pågældende havde brug for at mærke en ekstra opmærksomhed, og det har hjulpet hver gang.
      Jeg tror egentlig, mange af os håndterer sådan noget rent instinktivt. Håber det...

      Slet

  4. Jeg tror nok jeg kender skolekammeraten ( det er i overført betydning ).
    Det skrevne har da sat et par tanker igang.
    Mange mange gange har jeg hørt denne sætning fra forældre : *jammen, vi behandler vores børn ens*. Selv mine forældre sagde de samme ord og som barn tænkte jeg ikke videre over det. Da jeg flyttede hjemmefra som 16 årig, tænkte jeg : *vrøvl* For vi er jo alle forskellige. Tænk hvis man havde 5 - 6 børn, eksempelvis ... så kan man da ikke behandle dem alle ens, men man kan give dem ens oplevelser der hos hver enkelt vil blive opfattet forskelligt.

    Jeg tygger lige videre på det Garnløkken så rigtigt skriver : *Retfærdighed kan ikke måles*

    Takker for hjernegymnastikken ;o)
    Jeg må vist hellere lave nogle øvelser.

    Hilsen her fra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker jo den her form for hjernegymnastik. Elsker at gå og fundere over sådanne emner. Og elsker alle de gode kommentarer, som giver mig en hel masse mere vinklinger at tænke over.
      Selv enæggede tvillinger er to forskellige mennesker som ikke opfatter deres verden helt ens.

      Slet
  5. Mange vise ord, som giver anledning til morgensummerier.
    Jeg har ikke en hel masse ord at sætte på/til, men første tanke er, at
    retfærdighedsfølelsen måske kan sammenlignes lidt med menneskers smertegrænse = ikke en er ens = kan ikke måles, som der så rigtigt er skrevet

    Min yngste søn fik altid problemer i skolen, når han blev ramt på hans retfærdighedsfølelse....på
    andres vegne...uha,har ikke tal på alle de gange, hvor jeg er kaldt på skolen, fordi han verbalt havde overfuset en lærer, der....set med hans øjne, havde behandlet en af hans venner uretfærdigt.

    Summer videre
    Go weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejlig dreng!
      Jeg har også haft min gang på skolen i utide fordi mit søde barn havde gjort sig udtilbens. Uh, jeg HADEDE, når telefonen ringede i skoletiden i de år!

      Slet
  6. Retfærdighed kan nok ikke diskuteres. Den vil altid være forskellige alt efter det enkelte menneskes livssyn. Nok spc. hvis det er en uretfærdighed der rammer én selv eller ens nærmeste. Så følelser har nok den største betydning for hvad man mener er retfærdig eller ej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sommetider tænker jeg, at retfærdighed slet ikke findes, netop fordi det oppleves så forskelligt fra menneske til menneske.
      Men man kan forsøge at sigte efter en form for retfærdighed....

      Slet
  7. Jeg kan godt lide at læse dine skriverier og nok mest fordi det mange gange sætter gang i mine egne tanker og giver stof til eftertanke - tak for det <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for den kommentar - tanker er gode at gå og hygge sig med!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...