147 gram wingspan i strømpegarn

 Min første - men absolut ikke sidste - wingspan er færdig og klar til videreformidling ud i den store verden..

Den skal sendes som fødselsdagsgave til en ung dame (min fars kusine), der i morgen fylder 83. 

Hvis hun ikke selv kan lide at bruge den, ved jeg hun vil sørge for at den kommer til nytte hos en anden. 

Hun har alle dage haft en glubende interesse i andre kulturer (taler både græsk, tyrkisk og italiensk, udover de mere 'almindelige' fremmedsprog), og har en masse flygtningekontakter, som hun underviser i dansk og dansk kultur - eller bare hygger om.

Så hvis fødselaren ikke selv kan have strømpeuld om halsen, ved jeg den kommer til gavn og glæde alligevel. 

En god tanke!

Med indstrikket græsk bort i et af felterne

Strikket i råhvidt strømpegarn fra Rema1000, på pinde nr. 3½.
Jeg æææælsker den grålige, råhvide farve!!! Den er flottere end kridhvidt, især i uld.

At en pose med et kg af netop den farve strømpegarn kunne erhverves på tilbud sidste efterår til en nogenlunde overskuelig penge... hmmm... Tja... fristelsen til at købe posen vandt over kendskabet til de hjemlige lagre, skal vi ikke bare sige det sådan. Det er dejligt garn at arbejde med.

Fotograferingen i haven blev fulgt med glubende interesse af den arrige. Bare hun ikke bliver solskoldet i ganen!

Mangen mus's sidste udsigt ;-)

Lidt af mit wannabe staudebed. 

En højt elsket indvåner, der er flyttet lidt for tidligt ind på matriklen, hvor beddet er slet ikke gjort klart endnu. 

Så den bor på midlertidig parkering i sin potte, hvor den fordøjer sin medbragte dosis stråforkorter. 

Næste år skulle den gerne have sit blivende sted i beddet, en flot højde og en hvid makker.

Den er bestemt ikke alene på 'parkeringspladsen'. Resten er bare mere diskrete (læs: usle) at se på for øjeblikket.