onsdag den 27. april 2016

Long time, no see

Det er da vist på tide med en mindre update....

Jeg gør det med billeder, ikke så mange ord....


Ham her er fortid nu. 11½ år blev han.
Højt elsket af (næsten) alle. 
Drønbesværlig på nogle områder, men altid tilgivet.

Vi skal ikke have hund igen. Vi vil ikke være så afhængige mere.

Alle børn med deres var til påske/fødselsdagstamtam.
Som det vist kan ses er næste skud på stammen snart klar til levering

Tæppe til lille ny, i vaskbar merino uld.
Kjole med bolero til Mynthe, i strømpegarn
T-shirt til mor her, i bomuldsgarn.
Den skal blive en nedskrevet opskrift engang,
men designet er ikke helt på plads endnu.
Bl.a. er ærmegabene for små og skal ændres.

Den her var en konfirmationsgave, med lommepenge.
Udgangspunktet var et par børnecowboybukser (til en 5'er) fra genbrug og en rest bomuldsstof fra skuffen til for.
Jeg har en mistanke om at det ikke bliver den sidste taske jeg laver på den måde.


Dyrlægen sagde forresten at meget tydede på at snuttebassen her 
både havde hjerteproblemer og led af smerteanfald (af ukendt oprindelse).
Smerter som han omhyggeligt skjulte for os - spidshunde er sejlivede hvad den slags angår, sagde hun.
Med den viden er det godt han har fået fred nu.


Hvad mig selv angår - jeg ved ikke helt hvad der skete for mig. Muligvis noget depressionsrelateret, muligvis noget posttraumatisk.

Muligvis. Jeg er vistnok ligeså dygtig som ulve og hunde til at skjule mig. Det store problem er at jeg også skjuler mig for mig selv. Den adfærd gør det ret umuligt svært at bearbejde noget som helst, skulle jeg hilse og sige.
Jeg er her endnu, er meget lidt på banen. Tager meeeeeeget tid til tænkning, gemmeleg eller ej.

Uklart skrevet? JA!


Men der er et lille lyspunkt i mit indre mørke: Jeg er begyndt at få lidt styr på mine omgivelser. Får ryddet lidt op. Det har ellers været et ekstremt forsømt område i årevis her.







10 kommentarer:

  1. Kære Ellen
    Det er godt at du nu har tid til at reflektere, og at rydde op i ting, kan godt være en ydre ting, der kan rydde i det indre. God "arbejdslyst" kærligst Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have.
      Jeg er helt sikker på at mit ydre rod i høj grad afspejler det indre. Faktisk ret skræmmende, at jeg først nu, 2 år efter arbejdsophøret, kan begynde at tage fat i det ydre...

      Slet
  2. Prøv lige at nyde den lille dame på billedet: Se hvordan hun særdeles indgående studerer den store dreng - herligt billede :-)
    Sjov ide til taske.
    Og godt, hvis du er ved at få styr på indre og ydre rod - fortsat held og lykke med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lille Mynthe, der holder øje med sin højtelskede storebror Villads. Uh, jeg har dejlige børnebørn!!!
      Konfirmanden er en sjov én. Nye ting er aldrig interessante, men når hun har gået omkring dem og kigget på dem en rum tid bliver de som regel accepterede (og elskede).
      Så vi regner med at hun bliver glad for den!
      Jo tak til det sidste ;-)

      Slet
  3. Hvor er det dejligt at høre fra dig!! Også selv om nogle af nyhederne er temmelig triste. Men hvor jeg kender den der legen gemme med sig selv. Det kan være så hårdt arbejde at få taget fat på det der ligger og nager, når det kan være svært bare at finde sig selv og sine egne ben. Så jeg håber, du har nogle gode mennesker omkring dig til at støtte og/eller vejlede. Alt det bedste til dig.
    Kærligst Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så underligt at undvære den gamle hund. Også selv om jeg ikke er særlig meget til hunde, foretrækker katte. Men nu kan jeg godt mærke at hunden er et 'barn' hvor katten meget mere er en bofælle.
      Jeg har (shhhh!) endda været i nærheden af at overveje om vi skulle have hund igen. Det skal vi IKKE, vi vil ikke være afhængige af en hund igen. Måske finder vi en killing mere til efteråret, så Alfred ikke skal være alenekat.
      Jeg bruger ikke meget andre mennesker, når jeg skal 'bearbejde mig'. Andre mennesker kan distrahere mine tankebaner, og der er meget jeg slet ikke kan huske (har seriøst massive fortrængningsmekanismer) hvis jeg skal fortælle om det.

      Noget af det væsentligste jeg har lært er at jeg skal give plads til mig selv og til de følelser der kører rundt indeni mig. Jeg skal lade være med at intellektualisere. Intellektualisering er ellers noget af det jeg er rigtig god til. Jeg kan nemmere forholde mig til forklaringer end følelser.

      Slet
  4. Sikke en skøn flok du har. Der en mange personligheder bænket i den sofa.
    I fik gode år med den hvide pelsbunke. Og en god afslutning... Da Erik gik på efterløn, spurgte jeg, om han ville have hund. Nej. Vi skal ikke være afhængige. Det overraskede mig, for han elsker hunde, snakker med alle dem han møder og hundene kommer til ham! Jeg er mere til kat; selvstændige personligheder...
    God vind og solskin på din vej videre i genopdagelsen af dit potentiale.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også langt mere til katte end til hunde.
      Så det overrasker mig noget at jeg helt reelt savner det dyr - samtidig med at jeg ikke savner ham.
      Sådan skal det nok bare være....

      Slet

  5. Sender lige en lidt sen aften hilsen over til dig og hjælper solen op, når jeg cykler ud på vejene tidligt i morgen ( kl. 5 nul dut ) så der kommer sol på den blå baggrund :o)

    Dejligt i har skønne billeder af den hvide pelsede sag.
    Selv er jeg til hund, men er ikke ejer af en sådan, til gengæld får jeg ofte en snak med andre hundeejere her omkring. Katte er bestemt ikke lige mig.

    *pøj ~ pøj*
    Hilsen fra *grl ~ dk*

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har heldigvis rigtig mange både billeder og minder fra pelsdyret, som vi forresten savner mere end vi troede vi ville gøre. Men ikke nok til at anskaffe en ny!
      Tak for din søde hilsen.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...