tirsdag den 8. april 2014

Weekend ved Nyborg

Således ser måtten ved døren til en ferielejlighed meget hurtigt ud, når den i en tågeweekend indtages af 7 voksne og 3 børn:


Ferielejligheden ligger syd for Nyborg, med udsigt til Storebælt - hvis altså det ikke lige er ærtesuppetåget, som det i forgangne weekend var både lørdag og søndag.




Storebæltsbroen her så vi kun fredag aften, og der stormede det sådan at det var en pine at snige sig udenfor for at fotografere - se bare bølgeskummet.




Selv ærtesuppevejr kan bruges fotografisk....




Sømanden var ellevild. Lejligheden er forsynet med en fastsiddende kikkert (som dog ikke kunne skue gennem tågerne - men den var der!), og skorstenen bærer på denne rene drømmevindfløj, med en rigtig rendegraver.






Verden er så stor, så stor....(Helene og Villads og lidt af en høne)


(Villads og Tibo)
- og sådan noget gråvejr giver de mest fantastiske, meget børnevenlige vandpytter.
Forældrene tog det nogenlunde, men de kender også min holdning, at vandpytter er noget Vorherre har kreeret ene og alene for at glæde og underholde børn.

(og jo mere vaskemaskinen kører, jo sjovere har børnene leget)




Traditionel indendørs elektronisk underholdning.



Tibo er mester for den ene opstilling efter den anden af ALLE bilerne. Når opstillingen er færdig flyttes de alle lidt frem, en efter en.
Sådan må det være for en biltosset to-årig, der dagligt oplever trafikken på Falkoner Allé i myldretiden...




Alle mine tre søde børnebørn i et usædvanlig harmonisk øjeblik.



Vores koncept for sådan en weekend (sømanden og jeg, vores tre unger, to svigerbørn og tre (snart fire) børnebørn) er noget med at mødes fredag, have 'lege hjemmedag' lørdag og så se noget søndag - dennegang blev det 'Fjord og bælt-museet' i Kjerteminde


Fjord og bælt er ikke så stort, men der er meget at kigge på og røre ved.


Kildegaard Bed&Kitchen kan absolut anbefales til sådan et arrangement. 
Beliggenheden er central, når man som vi skal samles fra Vestjylland og Frederiksberg.
Der er god plads, gode værelser og alt hvad man kan ønske af læsestof, spil, legetøj og frie forhold. Ingen underboere!


Næste weekend er til gengæld absolut børnefri. Mere om den senere.







6 kommentarer:

  1. Hvor er det en god ide at samles hele bundtet. Det er tinnitusprovokerende, men sjovt :-)
    Man kan læse mellem linjerne, at du nyder den slags mindst lige så meget som jeg gør.
    lidt surt med vejret, når nu det ellers har været så godt, men det kan sikkert ikke ødelægge noget for jer, kunne jeg forestille mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en gave at kunne gøre det.
      Og en STOR gave at mine børn, trods 11 års aldersforskel, har fået deres børn så tæt på hinanden. De storhygger sig sammen (og skændes og tuder, men det er nok mest alderen).
      Uden dis og tåge, ingen vandpytter. Og vandpytter er nu et af den alders helt store hit - det tror jeg også, du har nævnt af og til ;-)

      Slet
  2. Det lyder til i havde en skøn tur og jeg kan meget nemt forstå sømandens forhold til tågen. Vores familie skovtur ved Hampen sø, blev også pakket ind i tæt, tyk tåge og vi synes alle det var så flot, Gav hele turen i skoven en eventyrlig stemning.

    SvarSlet
    Svar
    1. -og så er rigtige tågebilleder noget af det flotteste!

      Slet
  3. Hvor ser det hyggeligt ud Ellen, sådanne weekender kan man leve længe på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemli'!
      Vi glæder os allerede til næste gang!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...