søndag den 28. april 2013

sommeren nærmer sig.....

Lærken er kommet.
Viben er kommet
Stæren er kommet.
Fasanerne råber efter hinanden rundt om huset.
Solsorten lægger æg på datterens terrasse.
Anemonerne er kommet.
Påskeliljerne er kommet.

Og så er der lige hende herunder, med nogle af de hundehår der fulgte med fra det arme dyrs øjenbryn.  
Altså fra hundens øjenbryn....


5 mm "stor", denne gang så jeg den hurtigt.
Så heldig er jeg (hunden, kattene) langtfra altid.


Det er ikke alle sommersymptomer, der vækker udelt glæde ;-(



8 kommentarer:

  1. Yrk! Er de allerede på banen? Dem kan vi altså godt undvære.
    Jeg synes ellers, jeg har en relativt god forståelse for naturens kredsløb, men der er visse dyr, jeg har svært ved at indse berettigelsen af.
    Flåten er et rigtig godt eksempel på dette. Var vi alle ikke meget bedre tjent uden denne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skulle jeg mene. Det er vistnok kun flåterne (og deres medbragte sygdomme) der har glæde af flåterne.
      Jo, de er på banen. Datteren har lige skrevet at hun har fanget 3 på deres kat de sidste dage :(

      Slet
  2. Krible-krable....Jep, de er på banen og har været det et stykke tid.
    Jeg kan heller ikke li' de kryb, men heldigvis kan vi *klæ* dyrene på, så flåterne ikke sætter sig fast på dem.
    Det er straks noget helt andet med os mennesker. Til tider leger jeg nærmest slangemenneske, for at nuppe en på egen krop, for de skal da helst sætte sig, hvor jeg næsten ikke kan nå :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, skrev du ikke om dem for et stykke tid siden?
      De kan heldigvis ikke ret godt lide mig, men jeg har godt nok fjernet nogle stykker fra ungerne gennem årene :(

      Slet
  3. Adr - kommer de altid så tidligt om foråret? Har også svært ved at se meningen med flåter, men jeg kan (svagt) huske en science fiction novelle, hvor nogen går tilbage i tiden under den forudsætning, at de ikke må ændre noget. Men de kommer til at træde på et lille dyr, og hvad sker? Jo, det får voldsomme konsekvenser op gennem tiden. Bl.a. fik 2. verdenskrig et helt andet udfald. Så måske har flåter også deres lille meningsfulde hjørne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Er lige kommet i tanke om, at novellen hedder Tordenøglen. Skrevet af Ray Bradbury.

      Slet
    2. Meget opmuntrende. Tænk hvis vi ændrer verdens gang ved at befri vores husdyr for dem :/
      Ray Bradbury har jeg ikke læst så meget af, kun Fahrenheit 412 (som jeg også så som film) tilbage i min naive, fjerne ungdom.
      Flåternes meningsfulde hjørne????? Spændende tanke..... Indtil videre vil jeg nu fortsætte mine lystmord på det kravl.

      Slet
  4. Er det ikke noget med at man kan få et halsbånd der holder den slags ubudne gæster væk?
    Vi har dem heldigvis ikke i Grønland. Min datter boede i Brasilien nogle år, og engang hun var hjemme lå der et par stykker i sengen om morgenen, dog. De havde overlevet turen i bagagen, men de overlevede ikke længe hos os!!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...