Cykelsti

Vores kommune er ved at fastlægge cykelstiplan for de næste år, og i demokratiets hellige navn foregår den planlægning i samarbejde med kommunens forskellige lokalråd.
Alle kommunens borgere er tillige indbudt til at stille forslag.

Fint nok.




Vi bor ud til (heldigvis 200 m fra) en af kommunens absolutte "motorveje".

Vores landevej var før motorvejen Vejle/Kolding/Esbjerg (og før vores tid på matriklen) en svært og tungt befærdet vej. 
Den er fint bred og for det meste med en rimelig sigtbarhed. 
Og så er den ca 30 km. kortere end det tilsvarende stykke motorvej.


Den er stadig temmelig befærdet, og hører til på motorcykelfolkets rutekort.



For en 'blød' trafikant er den udpræget farlig at færdes på.

Både bilister og motorcyklister anvender de lange lige stræk til hastighedskørsel. Samme lange lige stræk opmuntrer samme trafikanter til overhalinger.

Mange af boligerne langs vejen er udsprunget af de gamle statshusmandsbrug og er lagt så tæt på vejen at mælkevognen ikke havde problemer med at hente mælkejungerne. Der er ikke mange katte på de gårde. Skulle der komme en, skal man ikke regne med at beholde den længe.
Vi er lykkelige over vores 200 m grusvej, som fjerner trafikken fra vores umiddelbare nærhed - men trods den afstand har vi mistet to katte til vejen.


Jeg synes, der sker for mange solouheld (vist alle på grund af høj fart) langs vejen. Næsten ingen vover sig ud at gå/cykle på den, og det er givetvis en væsentlig grund til at der normalt ikke er sket mere end tingskader.
Men dødsfald er ikke ukendte langs vores landevej, desværre.



En cykelsti langs den vej ville ikke være nogen luksus. Så ville jeg (og helt sikkert andre af naboerne) hellere end gerne cykle de 3½ km til den lokale, når der skulle købes ind. Skolebørnene fra den næste lille by ville kunne cykle til skole.
Vandrerne på Hærvejsruten kunne slippe for at skulle springe for livet når de kommer travende med deres rygsække.



Jeg så kortene med de foreløbige planer for ny cykelstier i vores nærområder i dag.


Shocking!

Det ser ud til at en lille stump cykelsti langs en lille, snoet færdselsåre (med nærmest ingen trafik) er det, man vælger at prioritere (Jeg har aldrig hørt om så meget som en punktering på det stykke).

Men selvfølgelig. 
1 km cykel/gangsti langs marker er jo væsentligt billigere at anlægge end 5 km langs befærdet landevej med flere boliger.....




Alt det her skrevne + noget mere skal jeg lige have syet om til en skrivelse til kommunen. 
Måske kan de påvirkes, jeg vælger at tro på det!

Mindst 10 år gammelt billede fra nettet.
Ponyen hed Svendsen, efter LåsbySvendsen,
som den var købt af på Vorbasse Marked.

Fri os fra sommerfuglen!

Når man så'rn ligger og kører deruda' på de danske motorveje kan som bekendt både den hjulede og de hjulbenede komme til at trænge til lidt forsyninger.

Faste eller flydende....

Det er vel velkendt at man ikke skal tanke brændstof langs motorvejen, hvis man har sin økonomi kær.

I går så vi en prisforskel på næsten 1½ kr for en liter brændstof, med få km's og minutters forskel. Fra motorvejstanken (som den dyre) til den nogenlunde nærliggende billigtank.

Men også inden for samme benzinkæde er der prisforskel på motorvejen eller anden beliggenhed.

Hvor der er benzin langs motorvejen er der mulighed for at købe såkaldt mad. 

Ved langt de fleste tanke ligger der en Monarch (Korsør er vist eneste undtagelse).

Jeg vil ikke på nogen måde kritisere Monarch's "mad", slet ikke - jeg kunne alt for let komme i karamboulage med injurielovgivningen. - Og så er det nu heller ikke billigt...

Vi foretrækker ALT andet!

Det kan lade sig gøre at finde knapt så fabriksagtige steder. Ret let endda.

Man skal se efter rastepladser uden tank, eller rastepladser uden direkte adgang fra motorvejen (som OK ved Holsted, spisestederne ved Korsør).

Jouw, jouw, man kan s'mænd sagtens få skodmad på de steder også. Det er ingen kunst.

Forskellen er i variationen, at et måltid ikke er totalt ens fra den ene til den anden til den..... osv.
At de små "enlige svaler" rummer nogle overraskelsesmomenter, noget uventet.

Hvad motorvej angår er vi også kræsne ;-) . 

Kan vi undgå motorvejene, gør vi det. Det koster ofte lidt (sommetider lidt mere end lidt, ups) på tiden, men er ofte kortere i km.

Det handler for os om at gøre turen til en oplevelse i sig selv, i stedet for bare at være noget der skal overstås. 

Det har vi nu altid været gode til, og vi arbejder konstant på at blive endnu bedre!

Forrige weekend var vi til bryllup i Sverige, nær Helsingborg. 

Gps'en mente motorvej over Malmö. Vi kørte over Ringsted-Roskilde-Hillerød-Helsingør-Helsingborg.

Vi sparede næsten 40 km, så en masse, spiste Brostrædeis i Helsingør, sejlede stille og roligt med færge, og havde i det hele taget en dejlig tur.

Samme rute på vej hjem (dog uden is, vi var stopmætte efter brunch i det svenske). 

Meget heldigt, for det var dagen efter vejret, hvor motorvejen ved Malmö var spærret og trafikken omkring København vist var ret kaotisk.

Behøver jeg sige at vi havde en skøn tur, med glimrende aftensmad ved Korsør?

Vi er i den heldige situation at vi i efterårets løb skal til Sverige igen, denne gang på en rigtig ferietur. 

Også til den tid agter vi at gøre selve rejsen til en oplevelse, således at vores ferie starter straks vi forlader matriklen.

Alle billeder er tyv-brand-stjålet fra nettet. Ingen nævnt, ingen glemt.

mobbet 2

Jeg har igennem årene gjort mig mange, mange tanker om mobning som fænomen.

For mig at se er mobning ikke kun et issue imellem 'offer' og 'krænker'. Det er noget der sker, når de to tørner sammen. 

Det er som slangen og småfuglen - hvem er det lige, der hypnotiserer hvem, når de stirrer hinanden i øjnene?

Jeg vil ikke påtage mig at definere forskellen på mobbere og mobbede.

Karakteristisk er det dog, at den mobbede ikke bliver hørt, eller ikke har muligheden for at sige fra.

Jeg har engang læst, at det efterfølgende kan være værre at have mobbet end at have været offer. Egentlig ret logisk, tror jeg. 

Mange mobbere ved jo godt, at deres handlinger har gjort ondt, og kan i evighed fortryde at de ikke havde styrke til at sige fra overfor deres flok (med risiko for selv efterfølgende at blive mobbet).

Vi, ofrene, har ikke noget ansvar at stå til regnskab for inde i os selv. 

Egentlig en ret let position.....

Mobning er et kendt fænomen overalt i dyreverdenen. Den anderledes chikaneres ud af flokken.

Se blot på de talrige dyreudsendelser, det sker igen og igen.

Rovfugle bliver mobbet af flokkevis af mindre fugle (også ved sort sol). 

Den stærke, selvstændige rovfugl bliver helt ynkelig og hjælpeløs, når et utal af småfugle driller, driller og driller den.

Mine katte bliver mobbet af svalerne, som leger bombemaskiner i hastigt dyk hen over dem. 

Mutter herunder har ikke en s... med emnet at gøre. Hun ser bare dejlig ud!

Den lille malkeko
(Sebastian, 1979)

Jeg' den lille malkeko
Jeg skal bare stå og glo
Gå og tygge drøv i mark og enge
Samme foder samme skidt
Uuh jeg tænker tit
Nu har jeg stået og gumlet meget længe

Såd'n er alle mine dage

En ko er en ko til den dør
Eet skridt frem og to til-bage
til der hvor jeg var ligefør
Såd'n er det ofte med køer.

Jeg' den lille malkeko
Jeg ka' tænke, jeg ka' tro
Lige hva' jeg vil, om så du spurgte
Om jeg føler mig til nar
Får du det samme svar
Jeg si'r alligevel Muuuhh til hele lortet
Såd'n er alle....

Jeg er den lille malkeko
u-ja, hvem sku’ tro
at en ko kan lave om på situationen
Et styks malket stemmekvæg
strøget bliver’ det danske flag
hvis ikk’ jeg giver mit liv til produktionen
Såd'n er alle....

Har I forresten hørt denne her, Nessum dorma spillet af guitaristen Jeff Beck? 
Den er fantastisk!

Advarsel! Dette indlæg kan forarge!

Vi var i Esbjerg Musikhus i går og høre "My brother Johnny" med Tommy Cash.
Fin forestilling (lidt amerikansk rørstrømsk), og hvor kunne de spille, musikerne!
Vi havde pladser allerforrest, midt på 2. række.

Det havde den "bivirkning", at vi var blandt de allerallersidste, der kom ud, både i pausen og efter forestillingen..
I pausen "løste" vi det problem ved at snuppe handicapelevatoren op....

Efter forestillingen var vi en del, der havde fået samme idé, men det var nu stadig hurtigere end menneskemylderet op langs rækkerne.


Men (og nu kommer det forargelige):

Vi er seks mennesker tilbage, og er ved at borde elevatoren, da der bagfra kommer en fyr susende med en kørestolsbruger, med den ene bemærkning: "Tager I slet ikke hensyn til en handicappet?".

Havde det været for meget forlangt at den flinke ledsager havde spurgt bare en smule mindre uforskammet???

Selvfølgelig forlod vi elevatoren, til trods for uforskammetheden.

Engang for nogle år siden kom jeg i god tid til en kirkekoncert, fordi jeg gerne ville have en god plads oppe foran. Kun for at blive bedt om at flytte mig, da der i sidste øjeblik ankom en kørestolsbruger, som jo skulle sidde så han kunne se.

Men den slags opførsel gør mig vred. 
En kørestol er ikke en bulldozer, og det at man sidder i kørestol giver ikke en selvfølgelig ret til at glemme alt om almindelig god opførsel. 

Jeg hører til det mindretal, der godt kan finde på at bede en kørestolsbruger flytte sig i en butik, hvis jeg ikke kan nå de varer, jeg er kommet for at hente. Eller hvis de placerer sig midt i adgangen til to kasser, så man ikke kan komme frem til den, de alligevel ikke vil bruge.

Slutter lige med en Callahan:

Hvor tit sætter du en hundelort i køleskabet?

Aldrig, siger du? 
Mit svar: Du gør det sandsynligvis meget oftere end du tror!

Mit indlæg handler om de her

om de her

Om de her

 Og om de her

Hver eneste gang vi bruger en indkøbsvogn risikerer vi - helt bogstaveligt - at vi ad den vej får alverdens tingeltangel med os hjem.

Jeg var lige et smut i den lokale, hvor en far og hans 6-7 årige datter råhyggede med deres indkøb. 
Et dejligt syn, hvis altså ikke tøsen havde stået med sine store beskidte støvler i den indkøbsvogn, som den næste kunde glad og fro fylder op med alverdens madvarer, som fra butikken ryger direkte hjem på køkkenbordet og i køleskabet.
BVADR! - siger jeg bare.

Små nuttede babyer uden løsgående gangfunktion kan jeg til nød acceptere i indkøbsvognen - men jeg bliver gram i hu, når jeg ser store, sølede børn gratte rundt samme sted.


Må hellere slutte med to billeder, der giver godt humør:

Lidt af dagens indkøb

Det dér hvide i øverste billedkant - det er SOLEN, venner!
I dag har vi kyndelmisse, vinterens midterste (og strengeste) dag. Fra nu af går det fremad mod forår, og jeg har selv set de allerførste spirer af løgplanterne titte frem!

Født vinder

Hockeyfinalekamp i Esbjerg, 2007. Min Nils står på mål.

Slis er Specialskolernes  LandsIdrætsStævne (voksenundervisningsspecialskolerne)

Afholdes én gang om året, i maj måned.
Til stævnet er skrevet denne sang:

Landsidrætsstævnesang  

Hør den  her

Tekst og musik: Ole Strøm, strøm band

Jeg kan se at solen stråler i dit ansigt 

 jeg kan se at du vil kæmpe indeni 

 jeg kan mærke at du venter spændt på starten 

 og jeg tror på dig må lykken stå dig bi   

Lad mig bli' din hjælper lige når du starter 

 lad mig gi' dig al den styrke jeg kan gi' 

 der er lykkelige stunder nok til alle 

 man skal tro lidt på sig selv bare hæng i 

For der er plads nok i solen 

 til alle menneskebørn 

 du er født som en vinder 

 som den smukkeste ørn 

 og hvis du ta'r mig som jeg er 

 og lægger hovedet på skrå 

 så bli'r himlen lige pludselig til at nå   

Solen den går ned bag drømmenes tribune 

 du fik sagt godnat og natten er på vej 

 der er tanker gemt bag månemandens dyne 

 morgendagen bringer nye mål til dig   

For der er plads nok i solen 

 til alle menneskebørn 

 du er født som en vinder 

 som den smukkeste ørn 

 og hvis du ta'r mig som jeg er 

 og lægger hovedet på skrå 

 så bliver himmelen lige pludselig til at nå 

Nils's hold vandt sølvmedalje i 2007 efter en spændende finalekamp.

Jeg kommer til at tænke på sangens omkvæd, hver gang der tales fosterdiagnostik og handicappolitik.

Et emne, jeg har et meget ambivalent forhold til.
Fordi mongolerne, som er de letteste at diagnosticere og eliminere, efter min mening langt fra er de "værste" handicappede. 
Mongoler har som oftest en meget høj livskvalitet, med glæde, oplevelser og masser af kærlighed. De elsker og bliver elskede. De starter ingen krige.

Der er så mange andre former for handicaps, der er langt mere pinefulde for den handicappede og/eller den handicappedes omgivelser. Handicaps, der ikke bliver konstateret før måske flere år efter fødslen.


Men når folk først er født, har fået tøj på og har fået et navn, kan vi jo ikke så godt begynde at slå dem ihjel, vel????

Mine 3 børnebørn har alle bestået fostervandsprøven - som jeg iøvrigt sagde nej tak til, da jeg ventede Nils.

En beslutning, jeg efterfølgende var meget lettet over at have taget. Den ville have sat mig i et ubærligt valg.
Det har bestemt ikke altid været lutter lagkage at have et "specialbarn". Jeg har bestemt ikke følt mig særlig priviligeret, tværtimod.
Men jeg har også haft mange skønne oplevelser med mine børn, også med Nils. Har mødt pragtfulde mennesker via ham.
Og har i dag den skønneste voksne søn, der aldrig bliver træt af at fortælle at "mor er min bedste ven" - Kan nogen af jer med "normale" børn måske stikke den???????

Det her skulle slet ikke have været langt, endsige småfilosofisk. Det blev det så alligevel.

Godt gået, hvis du har hængt på hele vejen!!!!!

1. maj tale

Erik Henningsen "En agitator på Nørre Fælled" 1899

For første gang nogensinde har jeg overenstkomstmæssig fri hele 1. maj. Det har jeg det helt fint med, selvom jeg ikke har gået i 1. maj-optog siden min ungdom i 70'erne. 

Arbejdernes internationale kampdag har vi holdt siden1889, og den er stadig værd at fejre, selvom dagens arbejdere rent fysisk ikke har megen lighed med datidens

Billede fra arbejdermuseet.dk

Meget er unægtelig ændret siden da...

sexy arbejder fra modkraft.dk

Kæden hopper imidlertid rigtig meget af, når 1. majs hele fridag modregnes i en ganske almindelig arbejdsdag Grundlovsdag.

Grundlovsdagen er det nærmeste, vi i Danmark kommer på en egentlig nationaldag.

Er Grundloven ikke længere værd at fejre? 

Vores Grundlov, som bl.a. sikrer os vores demokrati, ytringsfrihed, ret til at forsamles,ret til at organisere os i foreninger? Er den blevet ligegyldig?

Uden Grundloven (som er 40 år ældre end 1.maj-traditionen) kunne vi slet ikke være sikre på at have ret til at afholde arbejdernes internationale kampdag.

Fjordavisen.nu

Tiderne er ikke til at forlange vores fridage tilbage. I min skoletid havde vi månedslov (fridag) de måneder hvor der ikke var andre fridage. 

Snart er det ikke engang sikkert, vi har St. Bededag tilbage som fridag.

Vi, eller samfundet tilbeder begrebet "arbejde" som aldrig før. Syge og førtidspensionister skal arbejde. Pensionister skal arbejde. Vi skal arbejde mere hver uge....

Mens køen af arbejdsløse vokser. Køen af unge og nyuddannede uden arbejde vokser. 

Skulle vi ikke have dem i job, før vi andre "fastholdes" i de stillinger de er uddannede til at overtage?