Jeg plejer i høj grad at undgår reklamer af enhver art, også her på siden. Men vil alligevel bede jer læse dette, om en slags sagsbehandling i dagens Danmark. Den grusomste af slagsen, jeg nogensinde har hørt om. Det her kan Frederiksberg kommune (og Danmark) simpelthen ikke være bekendt!!!
Jeg har læst dit indlæg, og hvor er det dejligt du hjælper os med at kunne yde en beskeden skærv til et menneske i så dyb nød, og kun forårsaget af umenneskelige menneskers umenneskelighed. Vi burde skamme os at det finder sted i danmark. Vi burde skamme os at det finder sted i danmark.
Det skulle alle dem der er ansvarlige for misséren skrive i al deres fritid til de havde forstået alvoren i deres totale mangel på indsigt i en moders hjerte, og et barns lyst til livet på trods af handicap. Havde Noah ikke lyst til livet var han sikkert allerede død.
Som du skriver, får du en sten i maven og blodsmag i munden ved tanken om den store sorg og angst et totalt koldt og umenneskeligt system påfører de forsvarsløse mennesker.
Men jeg siger uden omsvøb, min tillid til at de ansvarlige får deres straf, den kan ligge på et meget lille sted. Systemet beskytter sine egne, og det meste forfærdelige er om der kan opnåes noget i tide for Noah og hans mor.
Vi har jo begge to i vort arbejdsliv set hvor tungt der siddes på pengene når det ælder enkelt personers ve og vel. Jeg har oplevet nok af den slags til at være skeptisk, men netop derfor et det vigtig at du ør opmærksom på sagen, fordi det enkelte menneske rundt om i landet/ bloglandet måske i fællesskab kan skabe den sidste fli af opmærksom på sagen, så den kan forbedres.
Tak for dit fine indlæg og absolut nødvendige råb om hjælp.
Tak for alle de pæne ord, som ikke engang er rettet til mig ;-)
Mia Møller Roesen er Astrids helt utrættelige talerør og er den, de pæne ord skal rettes til. Min indsats i det her begrænser sig til lidt økonomi og til at hjælpe med at sprede budskabet.
Jeg er glad for at du bruger din blog, til at give os mulighed for at sende et bidrag. (Selvom jeg synes, at det er sørgeligt, at en familie har brug for en advokat i sådan en situation)
Det er ganske forfærdeligt! Desværre er det slet ikke det eneste tilfælde, hvor familier ser sig nødsaget til at gå rettens vej for at få hvad kommunerne er forpligtet til at yde. Det spares overalt, og handicappede børns familier er hårdt ramt.
Jeg mener -- oveni at forældrene skal tage fysisk vare på et måske meget plejekrævende barn, ofte må klare sig med en meget afbrudt søvn (fordi barnets søvnmønster kan være helt i udu), har en iboende sorg over det barn og det liv som slet ikke blev som forventet --- så skal samme forældre kende HELE lovgivningen om hjælp og støtte, skal holde (skiftende) sagsbehandlere fast på, hvad de er forpligtede til at hjælpe med, skal dokumentere alt indenfor tidsforbrug og merudgifter.
Det er helt ubegribeligt, at så mange mennesker, der er i stand til at stå for den most, uden at gå helt ned!
Og nej, jeg klager ikke på egne vegne. Da jeg fik Nils i 1986 var forholdene væsentlig mere menneskelige (især i Billund kommune, som dengang var rent smørhul). Jeg fik reel hjælp. Men er trods det stadig præget af det slid, den daglige tilværelse med ham dengang var.
Jeg har læst dit indlæg, og hvor er det dejligt du hjælper os med at kunne yde en beskeden skærv til et menneske i så dyb nød, og kun forårsaget af umenneskelige menneskers umenneskelighed.
SvarSletVi burde skamme os at det finder sted i danmark.
Vi burde skamme os at det finder sted i danmark.
Det skulle alle dem der er ansvarlige for misséren skrive i al deres fritid til de havde forstået alvoren i deres totale mangel på indsigt i en moders hjerte, og et barns lyst til livet på trods af handicap.
Havde Noah ikke lyst til livet var han sikkert allerede død.
Som du skriver, får du en sten i maven og blodsmag i munden ved tanken om den store sorg og angst et totalt koldt og umenneskeligt system påfører de forsvarsløse mennesker.
Men jeg siger uden omsvøb, min tillid til at de ansvarlige får deres straf, den kan ligge på et meget lille sted.
Systemet beskytter sine egne, og det meste forfærdelige er om der kan opnåes noget i tide for Noah og hans mor.
Vi har jo begge to i vort arbejdsliv set hvor tungt der siddes på pengene når det ælder enkelt personers ve og vel. Jeg har oplevet nok af den slags til at være skeptisk, men netop derfor et det vigtig at du ør opmærksom på sagen, fordi det enkelte menneske rundt om i landet/ bloglandet måske i fællesskab kan skabe den sidste fli af opmærksom på sagen, så den kan forbedres.
Tak for dit fine indlæg og absolut nødvendige råb om hjælp.
Kærlig hilsen Karen Margrethe.
Som du kan se er mit g lidt tungt at danse med, men håber du forstår alligevel ;-)
SvarSletTak for alle de pæne ord, som ikke engang er rettet til mig ;-)
SletMia Møller Roesen er Astrids helt utrættelige talerør og er den, de pæne ord skal rettes til. Min indsats i det her begrænser sig til lidt økonomi og til at hjælpe med at sprede budskabet.
Jeg er glad for at du bruger din blog, til at give os mulighed for at sende et bidrag. (Selvom jeg synes, at det er sørgeligt, at en familie har brug for en advokat i sådan en situation)
SvarSletDet er ganske forfærdeligt!
SletDesværre er det slet ikke det eneste tilfælde, hvor familier ser sig nødsaget til at gå rettens vej for at få hvad kommunerne er forpligtet til at yde. Det spares overalt, og handicappede børns familier er hårdt ramt.
Jeg mener -- oveni at forældrene skal tage fysisk vare på et måske meget plejekrævende barn, ofte må klare sig med en meget afbrudt søvn (fordi barnets søvnmønster kan være helt i udu), har en iboende sorg over det barn og det liv som slet ikke blev som forventet --- så skal samme forældre kende HELE lovgivningen om hjælp og støtte, skal holde (skiftende) sagsbehandlere fast på, hvad de er forpligtede til at hjælpe med, skal dokumentere alt indenfor tidsforbrug og merudgifter.
Det er helt ubegribeligt, at så mange mennesker, der er i stand til at stå for den most, uden at gå helt ned!
Og nej, jeg klager ikke på egne vegne.
Da jeg fik Nils i 1986 var forholdene væsentlig mere menneskelige (især i Billund kommune, som dengang var rent smørhul). Jeg fik reel hjælp.
Men er trods det stadig præget af det slid, den daglige tilværelse med ham dengang var.