De er meget unge (22 og 23), med hus, bil, barn (og kat), og formår at få en faglært indkomst + hendes SU til at ligne en million. Det kan de kun gøre, fordi de er rigtig gode til at prioritere i det daglige.
De har hverken lyst eller råd til at brænde en formue af på den helt store skuefest.
Der er lagt et budget som kræver at de søger fornuftige løsninger hele vejen igennem.
Mor her er bestemt ikke millionær (og bliver det aldrig), men har dog for tiden flere penge på kistebunden end nogensinde før (og siden - den tilstundende pensionisttid bliver ikke kun dans på roser) - og vil forfærdelig gerne supportere de unge mennesker et stykke af vejen. Så lidt håndører er der da faldet af.
Det er også et spørgsmål om prioritering.
Men nu er både barnet og jeg havnet i et dilemma: kjolen!
Ingen af os synes, det er rimeligt at spendere en formue på et skrud, der kun kan forventes at blive brugt én gang (den kan ikke engang genbruges som dåbskjole, vi har et næsten 70 år gammel familieklenodie liggende).
Men hun har jo drømme alligevel, den bette.....
Hun har hos Lilly.dk fundet den, hun tror/håber er drømmekjolen.
40% nedsat, fordi det er en model fra sidste år, men stadig væsentligt over hendes budget.
Hvad gør dog en MOAR med én datter i den situation?????
(og her er så en laaaang periode med LARMENDE tavshed)
Foreløbig har vi aftalt en tid til prøvning hos Lilly i Vejle.
Maveskindet er ikke hvad det var, efter graviditet og et gedigent vægttab, så hun er nødt til at se kjolen på for at kunne vurdere om hun kan bære den.
Ellers må det være stedet hvor hun kan få en kompetent vejledning i hvad der er bedst til hende.
Dilemmaet kommer ind, hvis det bare er den helt rette kjole, som bare truer med at sprænge det ret stramme budget.
I kloge koner (og mænd): Hvad ville I gøre????
Jeg ville undersøge, hvad det koster at leje en kjole - men nu har jeg så aldrig været den store romantiker. Syede mig et par bukser og en storskjorte og gik på Rådhuset og blev gift (hvilket jeg så også kun blev, fordi det gik op for os, hvor dårligt stillede vi var, hvis den ene af os gik hen og døde). Så egentligt er jeg nok slet ikke den rigtige til at svare :-( Håber, at I finder en rigtig god løsning.
SvarSletVi må være næsten lige gamle, din historie lyder som min!
SletDet er forbløffende dyrt at leje en kjole, lidt over den halve pris af en ny! Forklaringen er den enkle at en kjole allerhøjst kan bruges 3 gange......
Tror jeg som mor synes at så ung og DYGTIG en datter skulle have lov til at føle sig som en gudinde på den eneste dag man kan klæde sig på i et SKRUD man aldrig kommer til at kunne træde op i igen.
SvarSletVille tage den kønne datter med til Lilly og selvfølgelig inden for rimelighedens grænser finde en DRØM, for drømme i den forretning kan vist godt købes for fornuftige penge.
Jeg skulle giftes for 45 år siden, var lige uddannet og min (nu x) tilkomne var under uddannelse til lærer.
Jeg var gravid.
Men ville være fin brud, så jeg købte noget lækkert brokade på udsalg (råhvid, jeg var jo gravid)fik det syet så jeg kunne have maven i kjolen. Det var klart en lidt dyrere løsning, men hvor følte jeg mig altså fin.
Jeg fornemmer at du også gerne vil se din datter smuk og strålende. Hun vil jo gerne besejle kærligheden.
KH bedstemorkaren og mange ønsker om at i finder den bedste løsning
Du har langt hen ad vejen ramt mig lige på kornet ;-)
SletVi har vistnok også fundet den helt rigtige løsning, så både datter og jeg får vores drømme opfyldt. Den vil jeg fortælle om på et senere tidspunkt.
Men jeg er nødt til at korrigere dig på ét punkt: Lilly brudekjoler er bestemt IKKE billig!!!! De ved, hvad de har med at gøre, også ved kasseapparatet.
Jeg er fx stærkt forarget over at de tager penge for hver eneste tilretning, når man i almindelige (væsentlig billigere) tøjforretninger ofte kan få den slags foretaget som en del af købet.
Men igen, de ved hvad de har med at gøre (og jeg ved hvor bøvlede den slags stoffer kan være at sy i), så.....
Ja er også på linje med bedstemorkaren - jeg vil kigge på stjernerne i øjnene og jeg ville også lade min datter "hjælpe" med det beløb de oprindeligt havde budgetteret.
SvarSletHvis det alligevel ikke er kjolen kan man jo også købe brugt enten privat eller via butikker som tager i kommision. Jeg ved der var sådan en forretning i København, men følger ikke rigtigt med. Privat kunne man måske forhandle sig til en god pris :-) Tillykke med de unge mennesker.
Tillykke, du har vundet en halv dykand med to baglæns gear.
SletDet er formentlig netop den løsning, vi vælger.
Ideen med kommisionsforretning har jeg slet ikke tænkt på. Den vil jeg lige forske lidt mere i, det kunne jo være der var sådan en også her i Hovedlandet ;-)
Man kunne jo også selv sætte kjolen til salg efter brylluppet og på den måde få lidt ind igen. Der skal dog passes godt på med rødvinen og sovsen så. Jeg tjekkede lige Trendsales, og der er masser af brudekjoler til salg.
SvarSletVi har overvejet det med at sælge.
SletTrendsales har frøkenen helt styr på, men fordi hun ikke er helt standardfacon tør hun simpelthen ikke binde an med en kjole pr. postordre.
I hvert fald ikke inden vi har set en (eller flere) kjoler på!
Jeg er langt hen ad vejen enig med Strikkeglæde ...
SvarSletJeg hal altid glædet mig til den dag hvor min datter og jeg skulle købe kjole, og det var en fantastisk dag. Vi fandt en meget smuk kjole hos Askepot og Valentino (Møgeltønder ?) fik så meget fantastisk hjælp, flere modeller fra sidste år var sat voldsomt ned. Jeg ved min datter tit og ofte kigger til kjolen :)
Jeg fandt også min kjole i A&V, også en sidste års model, men den var lige mig.
Det er så stor oplevelse at se sin datter, så jeg håber I finder en god løsning, og rigtig god dag.
Askepot og Valentino har jeg ofte stået og savlet ved, den ligger i Tønder og har bare SÅ fine kjoler!
SletJeg har slet ikke tænkt på den med muligheden for at kigge til kjolen. Den forekommer mig at være vigtig - en drømmefest er god at have håndgribelige minder om!
Den er lidt svær, men du er vist næsten kommet frem til en løsning.
SvarSletJeg ville have hjulpet, så langt mine finanser strakte, men ville trods alt ikke sætte mig i gæld for det.
Vi hjalp lidt til ved C&Ts bryllup i 2004. De gav alt, hvad de selv havde råd til og var SÅ glade for tilskuddet, således at det hele endte med at blive alt, hvad de havde drømt om.
Det er en speciel dag, så det er okay at ofre lidt ekstra(vagance), synes jeg.
Præcis min løsning.
SletDe skal have deres livs dag!